På en nyligt overstået fodboldrejse til Budapest i Ungarn, faldt vi over to ungarske stadionperler, som alle fodboldelskere med en forkærlighed til historie og godt håndværk, bare må besøge. Og de er vidt forskellige, men ganske imponerende begge to.
Sport Utcai Stadion – hjemmebane for BKV Elore SC
Klods op af det nymoderne Hidegkuti Nándor Stadion, der er MTK Budapest hjemmebane, finder man Sport Utcai Stadion. Et stadion med en af Ungarns ældste tribuner.
Sport Utcai stadion er en sand perle, med en helt vanvittig hovedtribune. Tribunen blev bygget i 1929, og står den dag i dag som dengang. Med sit smukke trætag, træbænke og få moderne sæder. Det er en sand, historisk perle af en tribune, og er helt unik.
Under tribunen finder du sågar en lille bar/bodega. Her bliver der langet lidt mad, kolde øl og små skarpe til at skylle maden ned med, over disken.
BKV Elore SC
Fra hovedtribunen kan du se hjemmeholdet BKV Elore SC spille. Klubben lever en tilværelse længere nede i rækkerne, men har stadig en del lokale, som kommer for at støtte spillere til klubbens kampe.
BKV Elore blev grundlagt i 1912, og har i mange mange år ikke været oppe i ligasystemet. Til gengæld blev klubben i 1933-34 sæsonen nr. 2 i Ungarn bedste række, hvilket også klubbens bedste resultat nogensinde.
I de senesre år har klubben ligget i Ungarns 3. division, men i 2017-18 sæsonen lykkedes det dem at rykke op i 2. division. Klubben arbejder sig i øjeblikket op gennem rækkerne, og med et så fantastisk stadion – hvem ved hvor de ender.
Da vi sidst besøgte klubben, var det til en træningskamp mod et andet sekunda-hold fra Budapest. Omkring 40-50 tilskuere dukkede op, og det endte med en mindre festivitas på den lokale beværtning med lidt fans, spillere og folk fra bestyrelsen. Der blev snakket rigtig meget om tribunen, og alle fra klubben er utroligt stolte af, at spille foran et sandt mesterværk af en tribune.
Er du i Budapest og BKV Elore SC spiller hjemme, anbefaler vi at du tager ud og oplever denne smukke og historiske tribune.
Pancho Aréna – Hjemmebane for Puskás Akadémia FC
Et af de måske mest specielle og spektakulære stadions i Europa findes i Ungarn. Nærmere bestemt i byen Felcsút, en lille by med under 2.000 indbyggere ca. 25 km fra vest for Budapest.
Stadionet Pancho Aréna er hjemmebane for en af Ungarns bedste klubber, Puskás Akadémia. Netop dette stadion har de senere par år været på alle stadionnørders læber. Med rette spørger mange sig selv om, hvordan det er muligt, at så lille en by råder over dette specielle stadion – og i øvrigt et af Ungarns bedste fodboldhold? Men det er der en ret simpel grund til; Præsident Orban er oprindelig fra byen, og synes den skulle have en storklub og et meget specielt stadion.
Puskás Akadémia blev grundlagt 2005, som et academy for klubben MOL Fehervar. Men det er de ikke ikke længere, da magtforholdet har ændret sig. Puskás Akadémia har nu et meget større budget end MOL Fehervar, og ender oftest over dem i tabellen.
Ungarns La Sagrada Familia
Tilbage til hvad det hele handler om nemlig Pancho Aréna. Dette vilde arkitektoniske stadion åbnede i 2014, og har siden været hjemmebane Puskás Akadémia.
Det er nærmest som at træde ind i en eventyrfilm, når man ankommer til stadion. Når man kommer ind på selve stadionen, bliver man nærmest lamslået. Det minder mest af alt om Sagrada La Familia kirken i Barcelona – med sine organiske former og imponerende håndværk.
Der findes ganske enkelt ikke et stadion, som dette andre steder i verden! Og man kan blive helt fortryllet af, at sidde og fundere over hele tagkonstruktionen – præcis om den imponerende kirke i Barcelona, der er på 15. pladsen over mest besøgte steder i verden.
Det er et stadion der skal opleves. Ikke grundet klubbens eller stadionets historie, dens fans eller stemning. Det er udelukkende på grund af hvor specielt dette stadion egentlig er.
Så rammer du Budapest en dag, hvor klubben spiller hjemme, tag et smut ud til den lille by Felcsút og få et helt unikt stadion på dit CV.
To ungarnske stadionperler
Både Sport Utcai Stadion & Pancho Aréna, kan du opleve på vores fodboldrejser til Ungarn, hvor vi både har grupperejser og private skræddersyede fodboldture til.
Læg en kommentar