Fodboldrejser til Hannover 96
Oplev stemningen på det fede Niedersachsenstadion, der blev brugt til VM 2006, når Hannover 96 tager imod de andre klubber i den fede 2. Bundesliga. 50.000 tilskuere, gode pre match muligheder og super stemning på stadion!
Beskrivelse
Hannover 96 – den gamle storklub fra 1896
Hannoverscher Sportverein von 1896 er den største klub i Hannover og der er ikke mange år til at klubben fylder hele 130 år. Klubben har vundet mesterskabet 2 gange og har også stået som vinder af pokalfinalen 2 gange – så det er en klub med pokaler i skabet. Klubben har en stor opbakning og en kæmpe fankultur. På kampdage er barerne i byen fyldte med fans der skal på stadion og man kan mærke kærligheden til byen stolthed.
Måske du husker da Hannover 96 gæstede København i UEFA cuppen i 2011-12 sæsonen hvor de mødte FC København i Parken. Her havde Hannover 96 mere end 15.000 medrejsende fans med. Det sige lidt om hvor stor en klub Hannover 96 er.
Niedersachsenstadion er hjemmebanen for Hannover 96 og placeret midt i byen. Stadion blev brugt under VM i 2006 og har plads til næsten 50.000 tilskuere, og der er altid fyldt godt op på tribunerne.
Rivaliseringen med Eintracht Braunschweig
Måske det mest hadefuld opgør i tysk fodbold. Det tænker man måske ikke, når man hører disse to klubbers navne i sammenhæng, men hadet imellem dem er massivt. De to klubbers fans kan absolut ikke lide hinanden, og det ses tydeligt når de mødes på banen og tribunerne. Et af de suverænt vildeste opgør i tysk fodbold!
Hannover og Braunschweig er begge byer der ligger i den sydlige del af Niedersachsen. Tilbage i 1300-1600 tallet var Braunschweig den dominerende handelsby i området, hvilket man så på med misundelse i Hannover. Det skiftede til Hannover’s fordel i 1700 tallet, og er det stadig den dag idag. Derfor var hadet imellem de to byer allerde til stede, lang tid før man begyndte at spille fodbold i området. Da Bundesliga’en som vi kender den idag blev skabt tilbage i 1963, var der kun plads til 3 klubber fra den hedengange Oberliga Nord. Werder Bremen og Hamburger SV havde allerede fået deres plads, og med Hannover’s succes – både på og udenfor banen, følte man sig sikker på at de ville få den sidste plads. Den endte dog med at gå til rivalerne fra Eintracht, og det gjorde kun hadet større. Idag er det et højt-intenst opgør, som alle i de to byer interesserer sig for.
Årets derbykamp på Niedersachsenstadion spilles den første weekend i november, og du kan læse mere og bestille turen her.
Hannover
Hannover er med sine mere end 500.000 indbyggere den 14. største by i Tyskland og har alt du skal bruge for en til fodboldweekend. I centrum og den gamle smukke bydel, finder du masser cafeer, restauranter, kneiper/barer og natklubber. Så der er masse at tage sig til, når i ikke er inde og se fodbold.
Når man er til fodbold i Hannover, skal man sørge for at komme ud til stadion i god tid, og nyde pre match arrangementet i Nordkurve Bar, ved siden af stadion. Et ægte klub/sports bar, med stemning, øl, trøjer, storskærme og et kæmpe udendørs område. Her kan man sagtens bruge et par timer, inden man bevæger sig ind på sin plads på tribunen.
Fodboldklubber i nærheden
I Niedersachsen området er der flere store klubber, som man kan besøge på sin fodboldweekend i Hannover. Og det gælder både 1. Bundesliga, 2. Bundesliga og 3. Liga, samt de mindre Regionalligaer.
Når du har valgt din hovedkamp på din fodboldrejse, og kampen er blevet fastlagt, vil vi komme med et tilbud på andre kampe i området. Her er et udpluk af klubber der er oplagte at besøge, imens i er på fodboldrejse i området.
- VfL Wolfsburg, 90km øst for Hannover. Klubben ligger i 1. Bundesliga og man kan læse meget mere om danskerklubben her.
- Eintracht Braunschweig, 70km øst for Hannover, og klubbens ærkerivaler. Læs mere om Eintracht Braunschweig her.
- Arminia Bielefeld, 100km vest for Hannover. Klubber ligger i 3. Liga, efter mange år i 1. & 2. Bundesliga.
Hjemmebanekampe for Hannover 96 på Niedersachsenstadion i 2023-2024 sæsonen
Lørdag d. 29/07, kl. 13.00 vs Elversberg
Lørdag d. 26/08, kl. 20.30 vs Hamburger SV
Søndag d. 17/09, kl. 13.30 vs Osnabrück
Lørdag d. 30/09, kl. 13.00 vs Wehen Wiesbaden
Fredag d. 20/10, kl. 18.30 vs Magdeburg
04/11 vs Eintracht Braunschweig (Derby – ikke fastlagt endnu – læs mere om kampen og turen her)
25/11 vs Hertha Berlin (ikke fastlagt endnu)
09/12 vs Karlsruhe (ikke fastlagt endnu)
27/01 vs 1. FC Nürnberg (ikke fastlagt endnu)
03/02 vs Hansa Rostock (ikke fastlagt endnu)
17/02 vs Greuther Fürth (ikke fastlagt endnu)
02/03 vs Fortuna Düsseldorf (ikke fastlagt endnu)
16/03 vs Kaiserslautern (ikke fastlagt endnu)
06/04 vs Schalke 04 (ikke fastlagt endnu)
20/04 vs St. Pauli (ikke fastlagt endnu)
04/05 vs Paderborn (ikke fastlagt endnu)
Søndag d. 19/05, kl. 15.30 vs Holstein Kiel (sidste spillerunde)
Vi opdaterer kampprogrammet med de resterende kampe, så snart de er blevet endeligt fastlagt.
Vi har besøgt Hannover flere gange, og kan både anbefale hoteller i 2-3 stjerner klassen, samt 4-5 stjerner.
I fortæller os bare, når i booker turen, hvilket kategori hotel i vil på bo, og så vender vi tilbage hurtigst muligt med et tilbud.
Hannover på egen hånd
Transport
Transport er ikke inkluderet i prisen. Vi vil hellere give dig muligheden for selv, at kunne bestemmen hvor du vil rejse til og fra og på de tider som passer dig.
Vi har undersøgt transportmulighederne og kommer her med tips og gode råd fra hhv. Københavnsområdet og Aarhus/Billund. Alle priserne er tjekket 3 måneder frem i tiden, og er tur/retur.
Fra København/Kastrup Lufthavn
- Fly (ca. 1 time) – pris ca. 1000kr med SAS/Lufthansa og andre flyselskaber.
- Bil (6 timer) – via Rødby/Puttgarden.
- Tog (ca. 6 timer) – Pris ca. 650-700 kr via www.bahn.de
- Bus (ca. 8 timer) – Pris ca. 400 kr via www.flixbus.dk
Fra Aarhus/Billund Lufthavn
- Fly (ingen direkte muligheder). Man kan dog flyve via Kastrup, Amsterdam, Frankfurt osv., men det giver ikke rigtig mening tid/prismæssigt.
- Bil (ca. 5,5 time)
- Tog (ca. 6 timer) – Pris ca. 650 kr via www.bahn.de
- Bus (ca. 9 timer) – Pris ca. 450 kr via www.flixbus.dk
Corona
Hvis turen annulleres grundet corona restriktioner, tilbagebetales det fulde beløb.
“Kæmpe oplevelse, og super profesionelle guides som var med på turen. Kan kun anbefale at tage på en fodboldtur med dem. Er helt sikker ikke sidste gang vi skal bestille en fodbold tur med dem.”
Tak til Mette for anmeldelsen af hendes fodboldrejse med Groundhopping Tours. Læs resten af vores anmeldelser på Trustpilot her.
Tilmelding til fodboldrejserne
Udfyld nedenstående formular og så skal vi nok vende tilbage med et skræddersyet tilbud.