Fodboldrejser til FC St. Pauli
Kult-klubben over dem alle: FC St. Pauli! Oplev tysk stadionkultur fra øverste hylde på det altid udsolgte Millerntor! Fodboldrejserne inkluderer VIP logebilletter med mad og fri bar samt ophold på centralt hotel.
St. Pauli med alt inkluderet!
Midt på Reeperbahn tordner stadionet op, og i timerne frem til kampen fyldes kneiperne i Reeperbahn, med fans og dødningehoveder på trøjer og flag. Vores pakker inkluderer VIP pladser med fri bar og bespisning før, under og efter kampen. Det er nemt at komme til Hamborg fra Danmark, og det er ikke noget problem at få en hel weekend til at gå i den store havneby, der huser alt fra den berygtede festgade Reeperbahn til den berømte koncertsal Elbphilharmonie.
Rejsen inkluderer
VIP fodboldrejse til Hamborg på magiske Millerntor!
Fodbold på Millerntor er i den grad noget helt specielt! Her kan I opleve den tyske kultklub St. Pauli, som har en historie udover det sædvanlige. Der er gang i Pauli’s fans og oplevelsen på det ikoniske Millerntor-Stadion er hele turen værd. Desuden er der masser af mindre stadionperler i byen, og vi kommer naturligvis altid med vores anbefalinger til, hvilke andre lokale klubber I kan opleve på jeres fodboldrejse.
Hamborg er en alsidig og livlig storby, der byder alt, lige fra hyggelige og charmerende bydele til fest og galskab i legendariske Reeperbahn og det kulte Altona. Her får I nemt en weekend til at gå, og der er masser af aktiviteter for både vennegrupper og børnefamilier. Hamborg kan kort sagt dette hele.
Sidst, men ikke mindst, ligger Hamborg i kort afstand fra Danmark, så det er oplagt at hoppe i bilen eller tage turen med tog eller bus, hvor der er afgange flere gange dagligt til absolut overkommelige priser.
Glæd dig til en mindeværdig fodboldoplevelse i den nordtyske storby hos kultklubben over dem alle – FC St. Pauli!
Fankulturen og stemningen på Millerntor-Stadion er helt sin egen. Dødningehovederne, regnbueflagene og klubbens politiske ståsted gør FC St. Pauli til en helt speciel fodboldklub. Siden 1980’erne har St. Pauli været en af verdens største kultklubber, og man kan købe klubbens merchandise i de fleste souvenirboder rundt omkring i verden.
De mest fanatiske St. Pauli fans står bag det ene mål, og herfra bliver der skabt en super fed stemning på stadion. Der er ofte flotte tifoer, og mon ikke returen til 1. Bundesliga bliver markeret i stor og flot stil.
Hos St. Pauli er alle velkomne (pånær nynazister, homofober eller andre der er fordømmende overfor minoriteter), og klubben er en stor del af bydelen St. Pauli, hvor man ofte giver tilbage til lokalsamfundet og dem der har mindst.
Groundhopping og andre kampe på rejsen
Når jeres kamp er blevet fastlagt, vil vi komme med et bud på, hvilke andre kampe I kan opleve i området. I Hamborg finder vi selvfølgelig også storklubben Hamburger SV samt Altona 93 og SC Victoria Hamburg, som er fede små klubber med en masse tilskuere i Oberliga.
På køreturen hjem, eller en smuttur nordpå fra Hamborg, finder vi VfB Lübeck i 3. Liga.
Transport
Transport er ikke inkluderet i prisen. Vi vil hellere give jer muligheden for selv at kunne bestemmen, hvor I vil rejse til og fra og på de tider som passer jer.
Vi har undersøgt transportmulighederne og kommer her med tips og gode råd fra henholdsvis Københavnsområdet og Aarhus/Billund.
Fra København/Kastrup Lufthavn
- Bil (ca. 5 timer) – via Rødby-Puttgarden
- Tog (ca. 4,5 timer) – med www.bahn.de
- Bus (ca. 6 timer) – med www.flixbus.dk
- Fly (ca. 1 time) – med SAS, Lufthansa og flere andre flyselskaber
Fra Aarhus/Billund Lufthavn
- Bil (ca. 4 timer)
- Tog (ca. 5 timer) – med www.bahn.de
- Bus (ca. 5 timer) – med www.flixbus.dk
- Fly (ingen direkte muligheder) – det giver ikke mening med en mellemlanding, hverken tidsmæssigt eller økonomisk
SÆSON 2026/2027