Fodbold i Østrig

Fodbold i alpelandet Østrig, er præget af en super fed fankultur. Her finder man de to store Wien klubber, Rapid og Austria Wien, som begge har internationalt respekterede fantribuner, som bestemt er et besøg værd. Sturm Graz kan også nævnes her. Udover de store klubber i Wien, finder man også mindre klubber som FAC Wien, Wiener Sport-Club & First Vienna FC som man typisk kan nå at se på sine fodboldrejser til hovedstaden – de kan især anbefales, hvis man kan lide at tage på diverse divisionsstadions herhjemme. Hvis man tager turen til Salzburg, skal man læse op på historien om Austria Salzburg, og deres kamp tilbage til top-fodbolden, efter red bull købte og ødelagde deres klub.

Når man er i Wien, og hvis man har en dag eller to i overskud, kan man nemt tage færgen til Slovakiet’s hovedstad Bratislava – det tager kun 1 time, og her finder man storklubben Slovan Bratislava. Så hvis man er på den helt store groundhopper tur, kan man typisk nå en af de små Wien klubber fredag aften eller lørdag formiddag – Bratislava lørdag aften og Rapid eller Austria Wien i løbet af søndagen.

Vores fodboldrejser til Østrig

  • Wien

    Stemningen hos Rapid Wien på det intime og tætpakkede Weststadion er i absolut topklasse. Rejserne inkluderer officielle langsidebilletter og ophold på centralt beliggende hotel, og det vil samtidig være en oplagt mulighed for, at tage et smut forbi Bratislava.

Vores grupperejser med guide til Østrig

Vi har i øjeblikket ingen aktuelle grupperejser til Østrig.

Groundhopping i Østrig

Når vi er på groundhopping rejser i Østrig, ser vi selvfølgelig altid enten Rapid eller Austria Wien, samt de mindre klubber i Wien. Det er bestemt en oplevelse at rejse rundt i det flotte land. Man kan oftest nå en håndfuld kampe på en lang weekend, hvis man planlægger sin tur ordentligt.

Vores fodboldrejser til Østrig inkluderer (som minimum) altid

  • Billet til én eller flere kampe i Østrig.

  • Overnatninger på 2-3 eller 4-5 stjernede hoteller (valgfrit)

  • Morgenbuffet på hotel (tilkøb)

  • Groundhoppingtours guide på hele turen (kun på grupperejser)

Fly er ikke inkluderet

Vores fodboldrejser til Østrig er altid uden fly. Med alle de forskellige flyselskaber og flyafgange, der flyver til og fra Wien og Salzburg, er det vores erfaring at det er bedst, at man selv booker. Det giver en større frihed til den enkelte, og på den måde bestemmer man også selv, om hvornår man ankommer og tager afsted igen, samt hvor man tager afsted fra og rejser hen efterfølgende.