Fodboldrejser til Bologna
Oplev skønne Bologna og den italienske kultur. Byen har en charmerende bymidte, lækre restauranter og flot arkitektur, og er perfekt til en weekendtur. Bologna er en studieby, så byen lever når mørket falder på, og så er Stadio Renato Dall'Ara et super fedt stadion!
Beskrivelse
Bologna F.C. 1909
Bologna FC har en lang historie i italiensk fodbold og har vundet flere mesterskaber og pokaler, siden klubben blev stiftet helt tilbage i 1909, som en af de grundlæggende klubber af den italienske Serie A. Bologna har vundet 7 Serie A titler og 2 Coppa Italia pokaler, men vi skal helt tilbage til 1974 for at finde deres seneste titel.
Deres seneste mesterskab var i 1964, hvor danske Harald Nielsen – også kaldet Guld Harald, var den helt store stjerne på det italienske hold, med hele 21 Serie A scoringer i den sæson. Hvis du tager på vores fodboldrejser til Bologna, så husk at fortæl de lokale fans, at du er dansk – så skal de nok nævne Harald Nielsen. I denne sæson er den danske landsholdspiller Victor Kristiansen på kontrakt i Bologna, og han startede sæsonen ud med en flot assist. Så der er danskerdrys i Bologna.
Bologna har spillet langt størstedelen af klubbens levetid i den bedste italienske række – de rykkede senest ned i Serie B tilbage i 2014, men rykkede direkte op igen året efter. Siden da, har de været placeret som et vaskeægte midterhold, som aldrig rigtig er tæt på nedrykning eller de europæiske kvalifikationspladser.
Bologna spiller deres hjemmebanekampe på det fede Stadio Renato Dall’Ara, som har plads til små 40.000 tilskuere og åbnede helt tilbage i 1927. Stadionet hed oprindeligt Stadio Littoriale, men blev i 1983 navngivet efter klubbens største præsident gennem tiderne, Renato Dall’Ara. Renato Dall’Ara var præsident i klubben fra 1946 og helt op til hans død i 1986. Klubbens ultras står på Curva Bulgarelli, navngivet efter Giacomo Bulgarelli, en tidligere storspiller i klubben med mere end 390 officielle kampe. Bulgarelli spiller i klubben i storhedstiden i 1960’erne, blandt andet sammen med Harald Nielsen.
Stadio Renato Dall’Ara er et af de gamle VM stadions fra 1990, men i og med at stadion allerede er fra 1927, blev der faktisk også spillet VM kampe på dette stadion til VM i 1934! Det er altså et af helt gamle legendariske stadions, som klubben fra Emilia-Romagna regionens hovedstad, spiller deres hjemmebanekampe på.
Bologna
Byen Bologna er en gammel historisk by, og hovedstaden i Emilia-Romagna regionen i det nordlige Italien. Byen er kendt for sine to tårne, Asinelle og Garisenda, som rager godt op i luften, og sin små snørklede overdække gader der går igennem hele byen. Bologna er en perfekt by til at tilbringe en weekend – vejret er oftest godt, og så har Bologna også et stor universitet, der betyder at der bor mange unge mennesker i byen.
Når mørket falder på, at der er altid gang i det historiske centrum, hvor der er et bredt udvalg af barer, restauranter og små caféer. Via Zamboni og Piazza Aldrovandi er to steder der er værd at besøge, hvis man vil have slukket tørsten efter en lang dag i den smukke by.
Udover den smukke arkitektur der pryder byen, er Bologna i den grad også kendt for sit køkken. Det er nemlig her den klassiske spaghetti bolognese stammer fra, og man skal ikke snyde sig selv for at spise en omgang bolognese, nu når man befinder sig i Bologna.
Fodboldklubber i nærheden
Når du har valgt din hovedkamp på din fodboldrejse, og kampen er blevet fastlagt, vil vi komme med et tilbud på andre kampe i området. Her er et udpluk af klubber der er oplagte at besøge, imens i er på fodboldrejse i Bologna og Emilia-Romagna-regionen.
- Fiorentina, ca. 120 km syd for Bologna. Klubben ligger i Serie A, og deres stadion, Artemio Franchi, har plads til ca. 43.000 tilskuere.
- Empoli, ca. 125 km syd for Bologna. Klubben ligger i Serie A, og deres stadion, Stadio Carlo Castellani, har plads til ca. 17.000 tilskuere.
- Sassuolo, ca. 50 km vest for Bologna. Klubben ligger i Serie A, og deres stadion, Mapei Stadion, har plads til ca. 22.000 tilskuere.
- Modena, ca 50 km vest for Bologna. Klubben ligger i Serie B, og deres stadion, Stadio Alberto Braglia, har plads til ca. 20.000 tilskuere.
- Parma, ca. 100 km vest for Bologna. Klubben ligger i Serie B, og deres stadion, Stadio Ennio Tardini, har plads til 23.00 tilskuere.
Kampene i Serie A spilles fra fredag aften til mandag aften. Derfor anbefaler vi jer at I booker turen, som minimum, fra fredag – mandag, så i er sikre på at se hovedkampen på turen.
Bologna’s kampe på Stadio Renato Dall’Ara i 2023-2024 sæsonen
Mandag d. 21/08, kl. 20.45 vs AC Milan
Lørdag d. 02/09, kl. 18.30 vs Cagliari
Søndag d. 24/09, kl. 18.00 vs Napoli
Søndag d. 01/10, kl. 12.30 vs Empoli
Søndag d. 22/10, kl. 15.00 vs Frosinone
Tirsdag d. 31/10, kl. 21.00 vs Hellas Verona (Coppa Italia)
Fredag d. 03/11, kl. 20.45 vs Lazio
Mandag d. 27/11, kl. 20.45 vs Torino
Søndag d. 17/12, kl. 18.00 vs Roma
Lørdag d. 23/12, kl. 15.00 vs Atalanta
Lørdag d. 06/01, kl. 20.45 vs Genoa
21/01 vs Fiorentina (Derby dell’Appennino – ikke fastlagt endnu)
04/02 vs Sassuolo (ikke fastlagt endnu)
11/02 vs Lecce (ikke fastlagt endnu)
25/02 vs Verona (ikke fastlagt endnu)
10/03 vs Inter (ikke fastlagt endnu)
30/03 vs Salernitana (ikke fastlagt endnu)
14/04 vs Monza (ikke fastlagt endnu)
28/04 vs Udinese (ikke fastlagt endnu)
19/05 vs Juventus (ikke fastlagt endnu)
Vi opdaterer kampprogrammet for den sæsonen, så snart de bliver endeligt fastlagt.
Vi har besøgt Bologna flere gange, og kan både anbefale hoteller i 2-3 stjerner klassen, samt 4-5 stjerner.
I fortæller os bare, når i booker turen, hvilket kategori hotel i vil på bo, og så vender vi tilbage hurtigst muligt med et tilbud.
Bologna på egen hånd
Transport
Transport er ikke inkluderet i prisen. Vi vil hellere give dig muligheden for selv, at kunne bestemmen hvor du vil rejse til og fra og på de tider som passer dig.
Vi har undersøgt transportmulighederne og kommer her med tips og gode råd fra hhv. Københavnsområdet og Aarhus/Billund. Alle priserne er tjekket 3 måneder frem i tiden, og er tur/retur.
Fra København/Kastrup Lufthavn
- Fly (ca. 2 timer) – Pris ca. 700-1000 kr via SAS eller RyanAir og andre flyselskaber.
Fra Aarhus/Billund Lufthavn
- Fly (ingen direkte forbindelser): Der er dog en masse muligheder med mellemlandninger, til omkring 1000kr.
Corona
Hvis turen annulleres grundet corona restriktioner, tilbagebetales det fulde beløb.
“Suveræn oplevelse. Både under bestillingen, tips til oplevelser og flere fodboldkampe på turen. Det hele fungerede upåklageligt, der er hurtig og god service og rimelige priser. Jeg vil helt sikkert anbefale Groundhopping Tours.”
Tak til Mikkel for anmeldelsen af hans fodboldrejse med Groundhopping Tours. Læs resten af vores anmeldelser på Trustpilot her.
Tilmelding til fodboldrejserne
Udfyld nedenstående formular og så skal vi nok vende tilbage med et skræddersyet tilbud.