Den tyske Bundesliga blev stiftet i 1963 og har siden da været enestående på en række måder. En af de vigtigste årsager er den måde, hvorpå Bundesliga-klubberne er struktureret. Fansene har med et stemmeovertal retten til, at sætte retningen for klubben, mens kapitalejerne godt kan eje mere end 50% af klubben. På denne måde skal klubbernes sportslige interesser varetages før investorernes økonomiske interesser.
Denne passion og dette engagement fra både Bundesliga-klubber og fans har gjort både 1. Bundesligaen og 2. Bundesligaen til nogle af de mest spændende ligaer i verden. Og derfor er der også så mange fodboldfans, der ynder at tage til Tyskland for at opleve stemningen på stadion.
50+1 Reglen
De tyske fodboldklubber er styret af deres fans, efter 50+1% reglen. Det betyder reelt at klubberne ikke kan overtages af rigmænd, der sætter en helt anden retning end fansenes ønske. Alle klubber har naturligvis ansat professionelle ledelser og bestyrelser, der skal styre klubbens interesser efter både fans og ejeres ønsker.
Det betyder også, at for en Bundesliga-fan er klubben ikke bare en “forretning” man hepper på, men ofte er en del af deres identitet og det skaber et meget tæt tilhørsforhold klub og fans imellem. Det er med til at skabe en utrolig atmosfære på kampdagene, hvor fansene virkelig er engagerede i klubben og spillet på banen.
Ingen regel uden undtagelse
50+1 reglen eksisterer med et par undtagelser. Hvis man som investor har været en del i mere end 20 år i klubben, eller har ført en klub op gennem divisionerne, som det er tilfældes med RB Leipzig. Derfor er Bayer Leverkusen, Wolfsburg og Hoffenheim undtagelser, da førstnævnte fik dispensation i 1999 og Wolfsburg to år senere. Hoffenheim fik det i 2015 grundet SAP-grundlæggeren Dietmar Hopp, havde tjent klubbens interesser i mere end 20 år, og har endda selv spillet som angriber i klubben i sine ungdomsår.
Reglen består
Hannover 96 er en bobler til dispensation, da kapital-ejeren og høreapparatsproducenten Martin Kind, har været en del af klubben siden 1997, og derfor siden 2017 berrettiget til at søge herom. DFL har dog afvist dette i første omgang, og en større diskussion har siden 2018 været i gang, om 50+1 reglen skulle sløjfes eller omdefineres. St. Pauli stillede dengang et forslag om, at forbedre retssikkerheden og en bibeholdelse af reglen. 18 ud af 34 stemmeberettigede klubber stemte for, kun 4 stemte direkte imod.
Højeste tilskuergennemsnit i verden
Til kampene i den tyske Bundesliga, kommer der det højeste antal tilskuere pr. kamp af alle fodboldligaer i verden. Bundesliga-klubberne havde et gennemsnitligt tilskuertal på 43.302 i gennemsnit i sæsonerne 2013-2018. Det betyder at Tyskland har haft det højeste tilskuergennemsnit i fem år i træk, og stadig sidder på tronen den dag i dag. Borussia Dortmund er i øvrigt den klub i verden, der har det højeste, gennemsnitlige antal tilskuere til deres hjemmekampe. Med en imponerende belægningsprocent på 99,7% hvilket svarer til over 81.000 tilskuere til hver kamp. Selv i 2. Bundesligaen hvor Hamburger SV og St. Pauli spiller, kommer der hhv. over 47.000 og 29.000 tilskuere i snit på stadion i indeværende sæson.
6. største tv-marked
Bundesligaen sendes på TV i over 200 lande og bliver set af 690 millioner seere i hele verden. Bundesliga-klubberne får en større andel af tv-indtægterne end nogen anden europæisk liga. Transmissionsrettigheder for sæsonerne 2015-16 til 2021-22 blev solgt for 4,64 milliarder euro. Til sammenligning har Premier League i England solgte sine rettigheder for 8,13 mia. euro og La Liga i Spanien for 3,2 mia. euro. Det betyder en sund økonomi og dels derfor er billetter til bundesligaen ikke så dyre, som andre steder i verden. Og så selvfølgelig ønsket fra fansene om, at fodbold på station skal være for alle.
Bundesligabilletter
Når der er så høj en belægningsprocent til hver kamp i den tyske Bundesliga, betyder det at billetterne, ikke er nemme at få fat i. Til gengæld koster de kun en brøkdel af, hvad de koster i England. Og er generelt meget mere overkommelige priser end i andre top-ligaer. Og så er der garanti for god stemning, masser af god fodboldkultur og intenst spil på banen.