Rapid Wien – SK Austria Klagenfurt
Sæson 2025/2026
Fra 2.695 kr. per rejsende
fra 2.695 kr.
Rapid Wien – SK Austria Klagenfurt
Sæson 2025/2026
fra 2.695 kr.
Midt i Europa og med Donau snogende sig igennem byen, ligger Østrigs hovedstad, Wien. En by der er kendt for dens smukke arkitektur, wienerhjulet, operaen og naturligvis, Wienerschnitzlen.
Man kan sagtens få flere dage til at gå i Wien, der med sine knap 2 millioner mennesker er en stor og pulserende hovedstad. Langs Donau er der en masse fede barer, byen har mange rigtig gode restauranter og der er altid folk ude. Wien er, efter vores mening, en undervurderet by, som bestemt er et besøg værd, til en forlænget med fodbold på programmet. Vi kommer med alle vores anbefalinger til den bedste weekend i Wien!
Fodboldkulturen i byen er også rigtig stærk. Rapid Wien har en af Europa’s fedeste fanscener, og de giver den virkelig gas på tribunen. Med pladser midt på langsiden på Weststadion, får man et perfekt udsyn til både banen og tribunen, hvor der bliver lavet flotte og spektakulære tifoer og stemning i topklasse.
Læs mere om byen, klubben, lokale attraktioner og alle vores andre rejser til Wien her.
Vores anbefalinger til mulige andre kampe denne weekend
Derudover er der en række mindre klubber og stadions i og omkring Wien man kan besøge.
Når I har booket jeres rejse kontakter vi jer med information om, hvilke andre kampe det vil være muligt at se.
Har du og dine medrejsende spørgsmål eller andre ønsker til rejsen, er I altid velkommen til at kontakte os på +45 31 38 50 31 eller bestillinger@groundhoppingtours.dk.
I Wien indlogeres vores rejsende på centralt beliggende hoteller med nem adgang til stadion, seværdigheder, byliv og offentlig transport.
Vi har selv besøgt alle hotellerne og kan stå inde for både kvalitet og placering. Vores mest populære valg af hotel er Leonardo Hotel Vienna Hauptbahnhof, Hotel Schani Wien og Hotel Mercure Wien Zentrum, hvilket også er vores anbefaling herfra Groundhopping Tours.
Vi sørger altid for at vores rejsende bor på gode hoteller, i gode områder i byerne I besøger.
Har du og dine medrejsende spørgsmål eller andre ønsker til opholdet, er I altid velkommen til at kontakte os.
Bemærk, at der kan forekomme perioder, hvor vi må finde andre hoteller af tilsvarende kvalitet i området.
Transport er ikke inkluderet i prisen. Vi vil hellere give dig muligheden for selv, at kunne bestemme, hvor du vil rejse til og fra og på de tider som passer dig.
Vi har undersøgt transportmulighederne og kommer her med tips og gode råd fra hhv. Københavnsområdet og Aarhus/Billund.
Fra København/Kastrup Lufthavn
- Fly (ca. 2 timer) – med RyanAir eller Austrian Airlines
Fra Aarhus/Billund Lufthavn
- Fly (ca. 2 timer) – med RyanAir.
Transport mellem Wien & Bratislava
- Hvis man vil besøge Bratislava kan man med fordel tage færgen imellem byerne, langs Donau floden. Færgen tager en times tid. Man kan også tage en bussen (ca. 50 minutter).
Rapid Wien har siden dens grundlæggelse helt tilbage i 1899, været en magtfaktor i østrigsk fodbold. Det er den absolut fedeste klub at besøge i Østrig, og stemningen på Weststadion, det tidligere Gerhard Hanappi Stadium, er et must at besøge. Der er plads til omkring 28.000 tilskuere på det intime stadion i ét tribunelag, og der er tætpakket til alle Rapid’s hjemmebanekampe.
Når man besøger Weststadion kan man forvente en unik stemning på stadion, med klap, sang, halstørklæder, vilde tifoer og store lysshows. Det er virkelig en fed oplevelse at se fodbold her!
En af de mest kendte traditioner for Rapid er det såkaldte “Rapidviertelstunde“, hvor fansene begynder at klappe og synge 15 minutter før kampens afslutning, uanset hvad stillingen er. Dette symboliserer deres tro på, at holdet altid kan vende kampen, ligemeget hvad resultatet ellers er.
I Wien finder man, udover Rapid Wien, også deres ærkerivaler fra Austria Wien. Austria Wien er en af de mest vindende klubber i østrigsk fodbold, med mere end 50 trofæer gennem tiderne. Det seneste trofæ var dog tilbage i 2013, så storhedstiden ligger et stykke tilbage. Når der er Wiener Derby i byen, er byen delt i to.
Et af de fedeste derbyopgør i Europa!
I den næstbedste østrigske række, 2. Liga, finder man også en håndfuld klubber i Wien, som er et besøg værd. FAC Wien, First Vienna, SV Stripfing, Admira Wacker, samt Rapid Wiens andethold, har alle hjemme i hovedstaden.
Hvis man går endnu et niveau ned, til Regionalliga Ost, ligger der hele 9 klubber i Wien. Med andre ord, kan man altid se flere kampe, når man besøger Wien på fodboldrejsen.
Derudover ligger Bratislava, hovedstaden i Slovakiet, kun 50 minutter i bus eller én time i færge fra Wien. Det er dermed oplagt at besøge Bratislava, hvis man har et par dage i Wien. I Bratislava finder man storklubben Slovan Bratislava, landets største klub. Vi har rejst rundt i Slovakiet og Bratislava flere gange, og kan strikke et godt program sammen til dig. Ligegyldigt, hvilken weekend du er Wien, vil det være muligt at koble en kamp i Bratislava på turen.
Og så findes der en håndfuld små klubber i de lavere lokale rækker, som kan besøges – det hele tæller jo på Futbology.