Lech Poznań – Raków Częstochowa
Rejseperiode: 14. - 17. feb
Fra 1.995 kr. per rejsende
fra 1.995 kr.
Lech Poznań – Raków Częstochowa
Rejseperiode: 14. - 17. feb
fra 1.995 kr.
Lech Poznań er en af de største klubber i Polen – med en kæmpe fanskare. Klubben blev stiftet i 1922, og har ligesom mange andre østeuropæiske klubber relation til jernbane-industrien. Klubbens fans kaldes ‘Kolejorz’ – jernbanemændende. Klubben har vundet 8 polske mesterskaber gennem tiderne, senest i 2022, hvor de formåede at vinde både ligaen og pokalturneringen.
Poznań er en smuk by, perfekt til en forlænget weekend med familien eller gutterne. Den gamle bydel er fyldt med restauranter og barer, hvor man kommer langt for pengene. Byen blev anset som et religiøst og politisk centrum og blev i middelalderen en af de vigtigste byer i Polen, kendt for at være stedet for flere polske kroninger.
Klubbens stadion, Stadion Miejski Poznań, er et stort og flot stadion med plads til 43.000 tilskuere. Det åbnede tilbage i 1980 og blev total renoveret op til EM i 2012, som blev afholdt i Polen og Ukraine. Det er dermed et super stadion man besøger, hvor man på langsiden sidder tæt på banen og med et perfekt udsyn til Lech’s fede fans, som skaber en vild stemning på stadion, med sang, tifoer og pyroshows.
I denne sæson er der endda dansk trænerislæt på bænken, da den tidligere Brøndby, Esbjerg og Lyngby træner, Niels Frederiksen er blevet ansat.
Der venter med andre ord en af de helt store stadionoplevelser, og når I booker en af vores fodboldrejser til Poznań, kommer vi selvfølgelig med vores anbefalinger til den bedste weekend i byen.
Læs mere om byen, klubben, lokale attraktioner og alle vores andre rejser til Poznań her.
Vores anbefalinger til mulige andre kampe denne weekend
- Warta Poznań – Tychy, I Liga (ikke fastlagt endnu)
Når I har booket jeres rejse og kampene er fastlagt, kontakter vi jer med information om, hvilke andre kampe det vil være muligt at se.
Har I spørgsmål af nogen art, så tøv ikke med at ringe på +45 31 38 50 31 eller skrive til bestillinger@groundhoppingtours.dk.
I Poznań indlogeres vores rejsende på centralt beliggende hoteller med nem adgang til stadion, seværdigheder, byliv og offentlig transport.
Vi har selv besøgt alle hotellerne og kan stå inde for både kvalitet og placering. Vores mest populære valg af hotel er Park Inn by Radisson Poznan, Hampton by Hilton Poznan Old Town og Novotel Poznan Centrum, hvilket også er vores anbefaling herfra Groundhopping Tours.
Vi sørger altid for at vores rejsende bor på gode hoteller, i gode områder i byerne I besøger.
Har du og dine medrejsende spørgsmål eller andre ønsker til opholdet, er I altid velkommen til at kontakte os.
Bemærk, at der kan forekomme perioder hvor vi må finde andre hoteller af tilsvarende kvalitet i området.
Transport er ikke inkluderet i prisen på vores fodboldrejser til Poznań. Vi vil hellere give jer muligheden for selv at kunne bestemme, hvor I vil rejse til og fra og på de tider som passer jer.
Vi har undersøgt transportmulighederne og kommer her med tips og gode råd fra henholdsvis Københavnsområdet og Aarhus/Billund.
Fra København/Kastrup Lufthavn
- Bil (ca. 9 timer, via Gedser – Rostock)
- Fly (ca. 1 time) – med Ryanair, SAS og LOT.
Fra Aarhus/Billund Lufthavn
- Bil (ca. 9 timer)
- Fly (ca. 1 time) – med Ryanair
Fankulturen i Poznań er kendt som en af de mest passionerede og dedikerede i Polen. Lech Poznań’s fans skaber en super stemning på stadion, som er hele turen værd. Det er bare noget specielt at se de store polske klubber, hvor tribunerne har en vigtig stemme i klubben. Det ses især, når de andre store polske klubber besøger Stadion Miejski Poznań, hvor ‘Kolejorz’, som klubbens fans kaldes, virkelig giver den gas, med store tifoer, massiv vokal opbakning og pyroshows.
Klubben er den suverænt største i byen, og er dermed også en central del af lokalsamfundet. Her hylder man de lokale helte, klubben og sammenholdet i byen.
Når I har booket en af vores fodboldrejser til Poznań og kampprogrammet er fastlagt, vil vi komme med forslag til andre kampe i og omkring Poznań.
Warta Poznań er den anden klub i byen, som i denne sæson spiller i næstbedste række, efter nedrykningen i sommeren 2024 fra Ekstraklasa. Det kan bestemt anbefales at besøge Warta, hvis de spiller på hjemmebane i samme weekend.
Hvis man vil prøve noget anderledes, så kan man også se KKS Wiara Lecha Poznań, en klub skabt af Lech Poznań fans, som spiller i landets 5. bedste række. Der er kun de aktive Lech Poznań fans, som må spille i klubben og der kommer ofte flere hundrede tilskuere til deres hjemmebanekampe, med sang, tifoer og pyro. En ret vild historie og klub, som siden 2010 har været med til at dyrke og udvikle fanscenen i byen.
Derudover findes der en håndfuld små klubber i de lavere lokale rækker, som kan besøges – det hele tæller jo på Futbology.