Fodboldrejser til Valencia
Fodboldrejser til Valencia
Oplev stemningen på det legendariske Estadio Mestalla med plads til 50.000 tilskuere, når Valencia CF går på banen.
Et historisk sted at se fodbold, hvor stemningen er elektrisk når klubbens unge talenter går på banen. Byen Valencia er perfekt til en forlænget weekend, både med vennerne eller kæresten, og det varme klima og det spanske køkken vil forkæle jer.
En perfekt destination som fodboldelsker og livsnyder!
Oplev stemningen på det legendariske Estadio Mestalla med plads til 50.000 tilskuere, når Valencia CF går på banen.
Et historisk sted at se fodbold, hvor stemningen er elektrisk når klubbens unge talenter går på banen. Byen Valencia er perfekt til en forlænget weekend, både med vennerne eller kæresten, og det varme klima og det spanske køkken vil forkæle jer.
En perfekt destination som fodboldelsker og livsnyder!
Estadio Mestalla
Byens atmosfære
Sightseeing I byen
Det varme vejr
Mulighed for flere kampe
DATO
KAMP
PRIS
Lørdag d. 23. nov kl. 14.00
vs. Real Betis Balompié
fra 2.995 kr.
FORESPØRGSEL
Kampbillet
3 overnatninger
Morgenmad
Lørdag d. 07. dec kl. 18.30
vs. Rayo Vallecano
fra 2.995 kr.
FORESPØRGSEL
Kampbillet
3 overnatninger
Morgenmad
Rejseperiode: 20. – 23. dec
vs. Deportivo Alavés
fra 2.995 kr.
FORESPØRGSEL
Kampbillet
3 overnatninger
Morgenmad
Rejseperiode: 17. – 20. jan
vs. Real Sociedad
fra 2.995 kr.
FORESPØRGSEL
Kampbillet
3 overnatninger
Morgenmad
Rejseperiode: 31. jan – 3. feb
vs. Celta de Vigo
fra 2.995 kr.
FORESPØRGSEL
Kampbillet
3 overnatninger
Morgenmad
Rejseperiode: 07. – 10. feb
vs. CD Leganés
fra 2.995 kr.
FORESPØRGSEL
Kampbillet
3 overnatninger
Morgenmad
Rejseperiode: 21. – 24. feb
vs. Atlético Madrid
fra 3.495 kr.
FORESPØRGSEL
Kampbillet
3 overnatninger
Morgenmad
Rejseperiode: 07. – 10. mar
vs. Real Valladolid
fra 2.995 kr.
FORESPØRGSEL
Kampbillet
3 overnatninger
Morgenmad
Rejseperiode: 28. – 31. mar
vs. RCD Mallorca
fra 2.995 kr.
FORESPØRGSEL
Kampbillet
3 overnatninger
Morgenmad
Rejseperiode: 11. – 14. apr
vs. Sevilla FC
fra 2.995 kr.
FORESPØRGSEL
Kampbillet
3 overnatninger
Morgenmad
Fodboldrejser til Valencia må stå højt på ønskelisten, hvis man er ude efter autentiske fodboldoplevelser i et dejligt varmt klima. Alene stemningen på legendariske Estadio Mestalla er værd at rejse for.
Valencia Club de Fútbol er en traditionsklub fra byen Valencia, stiftet tilbage i år 1919. Klubben er en af de mest populære fodboldklubber i Spanien, og der er oftest tæt på udsolgt når klubben spillere deres hjemmebanekampe. Gennem årerne er det blevet til 6 La Liga titler, 8 Copa Del Rey sejre, én UEFA Cup sejr, samt to smertefulde nederlag i Champions League finalen, i både 2000 og 2001. Netop i slut 90’erne og start 00’erne havde Valencia sin storhedstid. Med legendariske spillere som Santiago Cañizares, Roberto Ayala, Claudio López, Kile González, Pablo Aimar og Gaizka Mendieta tryllebandt de fodboldfans verden over, med deres energiske og tempofyldte spil på Mestalla, som virkelig kogte, og var er forfærdeligt sted som udehold.
De to tabte Champions League finaler vil for altid være et traume for klubben, men også et minde om en unik tid i klubbens historie. I 2004 vandt klubben både La Liga og UEFA Cup’en under ledelse af Rafael Benitez.
Der har været kaos i klubben siden 2014, da forretningsmanden Peter Lim fra Singapore købte aktiemajoriteten i klubben. Vanvittige økonomiske beslutninger, trænerfyringer og tvivlsomt ejerskab, gjorde at Valencia rodede rundt i bunden af La Liga i mange år. Klubben er heldigvis ved at vende det – mange af de profilerede spillere på dyre kontrakter er væk, og frem er kommet de unge lokale spillere fra klubbens akademi. Valencia vinder nok ikke mesterskabet inden for de næste par år, men støtten fra byen og de lokale er i den grad tilbage efter et par magre år.
Valencia er Spaniens trejdestørste by med knap 1 million indbyggere. Det varme klima gør det til en oplagt destination, gennem forår og efterår, mens fodboldsæsonen ruller. Den centrale del af byen er forholdsvis lille, og det kan sagtens anbefales at leje en cykel for at komme rundt. Byen er fyldt med små gader, flot arkitektur og små perler gemt rundt omkring.
Ruzafa området er bestemt anbefalelsesværdigt! I den sydlige del af byen, 20-30 minutters gang fra stadion, finder man dette hippe område, hvor barer og restauranter ligger side om side. En perfekt sted at varme op til en fodboldkamp på Mestalla, med små fadøl og tapas. Tæt på Ruzafa finder man Ciutat de les Arts i Les Ciéncies, som er den mere moderne bydel.
Den gamle bydel Ciutat Vella ligger i den centrale del af byen, og her man de fleste klassiske turistattraktioner, samt flere steder, hvor man kan tilbringe natten på et dansegulv, hvis dette frister.
Valencia er en af Europas største havnebyer med direkte adgang til Middelhavet. På Playa Malvarrosa kan man hoppe i vandet, hvis temperaturen er høj. Området omkring stranden er dog ikke noget at råbe højt om, fyldt med faldefærdige huse og turistfælder.
Estadio Mestalla er et legendarisk stadion, med plads til knap 50.000 tilskuere. Stadionet er især kendt for sine meget stejle tribuner, og så ligger det midt i byen med bygninger og boliger klods op ad. Mestalle åbnede helt tilbage i 1923 og blev senest renoveret i 2019.
I 1982 blev der spillet VM kampe på stadionet og med mere end 100 år på bagen, går der også rygter i det spanske om, at et nyt stadion måske er på vej. Man skal dermed ikke vente for længe, hvis man vil krydse dette unikke stadion af.
Den britiske avis The Telegraph vurderede i 2019 alverdens fodboldstadioner, og skrev at Mestalla ‘tog vejret fra en, selv efter 1000 besøg, på grund af de stejle tribuner‘. På listen var Valencias hjemmebane rangeret på en imponerende 2. plads, efter Westfalenstadion i Dortmund.
I Valencia indlogeres vores rejsende på centralt beliggende hoteller med nem adgang til stadion, seværdigheder, byliv og offentlig transport.
Vi har selv besøgt alle hotellerne og kan stå inde for både kvalitet og placering. Vores mest populære valg af hotel er Hotel Conqueridor, Hotel Silken Puerta de Valencia og Hotel Olympia Consul del Mar, hvilket også er vores anbefaling herfra Groundhopping Tours.
Vi sørger altid for at vores rejsende bor på gode hoteller, i gode områder i byerne I besøger.
Har du og dine medrejsende spørgsmål eller andre ønsker til opholdet, er I altid velkommen til at kontakte os.
Bemærk, at der kan forekomme perioder hvor vi må finde andre hoteller af tilsvarende kvalitet i området.
Transport er ikke inkluderet i prisen på vores fodboldrejser til Valencia. Vi vil hellere give jer muligheden for selv at kunne bestemme, hvor I vil rejse til og fra og på de tider som passer jer.
Vi har undersøgt transportmulighederne og kommer her med tips og gode råd fra henholdsvis Københavnsområdet og Aarhus/Billund.
Fra København/Kastrup Lufthavn
- Fly (ca. 3 timer) – med Norwegian.
- Hvis man ikke man finde direkte fly, kan man flyve tid Madrid og tage lyntoget til Valencia derfra (2 timer).
Fra Aarhus/Billund Lufthavn
- Fly (ca. 3 timer), med Ryanair.
- Hvis man ikke man finde direkte fly, kan man flyve tid Madrid og tage lyntoget til Valencia derfra (2 timer).
Ønsker I at se mere end én kamp på jeres rejse, så hjælper vi meget gerne med tilkøb af billetter.
I Valencia finder man Levante UD, som hører til i den nordlige del af byen. Klubben spiller i Segunda División.
65 kilometer nord for Valencia ligger Villarreal, og man tage toget derop (ca. 1 time), og opleve klubben på Estadio de la Cerámica. Lige et par kilometer nord for Villarreal, finder man byen Castellón de la Plana, hvor det lokale hold hedder Club Deportivo Castellón – de spiller ligesom Levante i Segunda División.
Og så findes der en håndfuld små klubber i de lavere lokale rækker, som kan besøges – det hele tæller jo på Futbology.
Vi hjælper gerne med at skaffe billetter til disse klubber, hvis det ønskes.