Fodboldrejser til R.S.C. Anderlecht
Fodboldrejser til R.S.C. Anderlecht
Oplev den belgiske storklub R.S.C. Anderlecht på hjemmebane i hovedstaden Bruxelles!
På Constant Vanden Stock Stadium spiller Anderlecht deres kampe og med Dolberg og Dreyer på banen fortsætter klubben traditionen med store danske spillere. Trofæskabet tæller mere end 30 mesterskaber og europæiske titler.
Oplev den belgiske storklub R.S.C. Anderlecht på hjemmebane i hovedstaden Bruxelles!
På Constant Vanden Stock Stadium spiller Anderlecht deres kampe og med Dolberg og Dreyer på banen fortsætter klubben traditionen med store danske spillere. Trofæskabet tæller mere end 30 mesterskaber og europæiske titler.
Intimt stadion
Kampdagen ved stadion
Sightseeing og byliv
Gode bil, fly- og togforbindelser
Danskere i klubben
Der er Europa League på Constant Vanden Stock Stadium i denne sæson! Anderlecht møder følgende:
Torsdag d. 28. november kl. 18.45 vs FC Porto
Torsdag d. 30. januar kl. 21.00 vs Hoffenheim
Skriv eller ring til os, hvis disse kampe har interesse: bestillinger@groundhoppingtours.dk eller +45 31 38 50 31
DATO
KAMP
PRIS
Søndag d. 08. dec kl. 18.30
vs. K. Beerschot V.A.
fra 3.195 kr.
FORESPØRGSEL
Kampbillet
3 overnatninger
Morgenmad
Fredag d. 27. dec kl. 20.45
vs. F.C.V. Dender E.H.
fra 3.195 kr.
FORESPØRGSEL
Kampbillet
3 overnatninger
Morgenmad
Rejseperiode: 10. – 13. jan
vs. Club Brugge
fra 3.495 kr.
FORESPØRGSEL
Kampbillet
3 overnatninger
Morgenmad
De Topper!
Rejseperiode: 24. – 27. jan
vs. KV Mechelen
fra 3.195 kr.
FORESPØRGSEL
Kampbillet
3 overnatninger
Morgenmad
Rejseperiode: 07. – 10. feb
vs. Royal Antwerp FC
fra 3.495 kr.
FORESPØRGSEL
Kampbillet
3 overnatninger
Morgenmad
Denne fodboldrejse giver en perfekt kombination af fodbold og byliv, hvor du kan fordybe dig i både fodboldkulturen og de kulturelle oplevelser, Bruxelles har at byde på. Rejsen inkluderer kampbillet til det intime Constant Vanden Stock Stadium, samt indkvartering på et centralt beliggende hotel, hvilket giver dig nem adgang til byens mange seværdigheder. Udover fodboldoplevelsen, sender vi også vores anbefalinger til en weekend i Bruxelles, så du kan få mest muligt ud af din tid i byen.
I Bruxelles finder man, udover statuen Manneken Pis, alt i friture, udsøgt chokolade og EU-parlamentet, et væld af restauranter og barer med de gode belgiske øl. Byen er perfekt til en weekendtur med familien eller vennerne.
I Bruxelles indlogeres vores rejsende på centralt beliggende hoteller med nem adgang til stadion, seværdigheder, byliv og offentlig transport.
Vi har selv besøgt alle hotellerne og kan stå inde for både kvalitet og placering. Vores mest populære valg af hotel er NH Brussels Carrefour de l’Europe, Holiday Inn Express Brussels – Grand-Place og ibis Brussels City Centre, hvilket også er vores anbefaling herfra Groundhopping Tours.
Vi sørger altid for at vores rejsende bor på gode hoteller, i gode områder i byerne I besøger.
Har du og dine medrejsende spørgsmål eller andre ønsker til opholdet, er I altid velkommen til at kontakte os.
Bemærk, at der kan forekomme perioder hvor vi må finde andre hoteller af tilsvarende kvalitet i området.
Constant Vanden Stock Stadium i Bruxelles er et intimt stadion med plads til 22.500 tilskuere. Det åbnede helt tilbage i 1917 og er siden blevet renoveret. Det er ret unikt at R.S.C. Anderlecht har spillet deres hjemmekampe på det samme sted i mere end 100 år. Det er et virkelig kompakt stadion, hvor man sidder godt og tæt på banen på alle fire tribuner.
Grundet klubbens store popularitet og den forholdsvis lille kapacitet er der næsten altid udsolgt til kampene, hvilket også gør stemningen endnu federe.
Vi placerer jer, selvfølgelig, på langsiden med godt udsyn til både bane og Anderlechts mest inkarnerede fans, der skaber en fed stemning bag det ene mål.
Royal Sporting Club Anderlecht er den mest populære og succesfulde fodboldklub i Belgien. Klubben blev grundlagt helt tilbage i 1908 af en flok fodboldfans i bydelen Anderlecht i Bruxelles. I de første 30 år af klubbens historie, var det noget af en elevatorklub, med mange op- og nedrykninger til stor morskab for byrivalerne Royale Union Saint-Gilloise. Siden oprykningen til den bedste belgiske række i 1935 har klubben spillet på højeste niveau og kan man stor sandsynlighed snart fejre 100 års-jubilæet i Jupiler League.
Klubben vandt sit første belgiske mesterskab i 1947 og har siden da vundet mere end 30 mesterskaber, hvilket gør det til den suverænt mest vindende fodboldklub i Belgien. Det er endda også blevet til et par europæiske trofæer – størst var sejren i 1983, hvor man med Morten Olsen, Per Frimann og Kenneth Brylle vandt Europa Cuppen. Vi danskere er dermed ret så populære i Anderlecht og på Constant Vanden Stock Stadium.
I nyere tid har Anderlecht igen kastet deres kærlighed over de danske spillere, hvor Kasper Dolberg og Anders Dreyer i dag er profiler på banen, og senest er Mads Kikkenborg også kommet til. Det rødbedefarvede pas er også repræsenteret på direktionsgangen, hvor den tidligere Viborg mand Jesper Fredberg er ansat som sportsdirektør.
Klubbens helt store rivaler er Standard Liége og Club Brügge samt Union Saint-Gilloise, som efter mange år i de næstbedste belgiske rækker nu igen er at finde i toppen af belgisk fodbold.
Transport er ikke inkluderet i prisen. Vi vil hellere give jer muligheden for selv at kunne bestemmen, hvor I vil rejse til og fra og på de tider som passer jer.
Vi har undersøgt transportmulighederne og kommer her med tips og gode råd fra henholdsvis Københavnsområdet og Aarhus/Billund.
Fra København/Kastrup Lufthavn
- Bil (ca. 11 timer)
- Fly (ca. 1,5 time) – med Brussels Airlines, Norwegian, Lufthansa og andre flyselskaber.
Fra Aarhus/Billund Lufthavn
- Bil (ca. 10 timer)
- Fly (ca. 1,5 time) – med Brussels Airlines og RyanAir.
Alle klubberne i den bedste belgiske række ligger indenfor for en afstand af to timer med offentlig transport fra Bruxelles. Det er dermed et rent groundhopping-paradis med en masse store klubber indenfor et lille område.
I selve Bruxelles, finder man udover Anderlecht, også Royale Union Saint-Gilloise som spiller deres hjemmebanekampe på det ikoniske Stade Joseph Marien – bestemt en besøg værd. USG, som klubben forkortes til, spiller i landets bedste række. I den næstbedste række finder man RWD Molenbeek i den vestlige del af Bruxelles.
Indenfor en halv times transport fra Bruxelles, finder man byerne Denderleeuw, Mechelen og Leuven, hvor hhv. Dender, KV Mechelen og Oud-Heverlee Leuven alle spiller i landets bedste række.
Og så findes der en håndfuld små klubber i de lavere lokale rækker, som kan besøges – det hele tæller jo på Futbology.
Derudover er der kort afstand til både Tyskland, Holland og Frankrig.