Fodboldrejser til Manchester United
Tag på en fodboldrejse til Manchester og oplev Manchester United på legendariske Old Trafford.
Fodboldrejse til Manchester United – mere end en fodboldkamp
En fodboldrejse til Manchester United og Old Trafford er mere end blot en kamp – det er en oplevelse, der samler fodboldkultur, historie og byliv i hjertet af England. På ‘Drømmenes Teater’ har nogle af de største stjerner gennem tiderne begejstret fans verden over. Fra legender som George Best og Sir Bobby Charlton til mere nutidige ikoner som Eric Cantona, David Beckham, Cristiano Ronaldo og Wayne Rooney. I dag er det de danske profiler Rasmus Højlund, Christian Eriksen og Patrick Dorgu, der repræsenterer de røde farver i en af verdens mest berømte klubber.
Rejsen inkluderer
Oplev Manchester United og Premier League
En fodboldrejse til Manchester United er en rejse til hjertet af engelsk fodbold. Stadionet, der åbnede i 1910, har set generationsskift blandt både spillere og fans, men dets status som et af Englands mest ikoniske fodboldsteder er forblevet uændret.
At opleve en kampdag i Manchester er at mærke fodboldens rødder. Fra de lokale pubber til de travle gader omkring Old Trafford er stemningen fyldt med historie og traditioner, der går helt tilbage til klubbens grundlæggelse i 1878. Klubben har oplevet storhed og tragedie, triumfer og modgang, men én ting har aldrig ændret sig – fodbolden er og bliver en central del af Manchesters identitet.
Manchester United – En klub bygget på traditioner
Manchester United blev grundlagt i 1878 som Newton Heath LYR F.C., før den i 1902 fik sit nuværende navn. Klubben har altid haft stærke rødder i Manchester, hvor arbejderklassen har støttet holdet gennem op- og nedture.
En af de mest definerende øjeblikke i klubbens historie var München-ulykken i 1958, hvor store dele af holdet mistede livet under en tragisk flyulykke. Holdet, kendt som “The Busby Babes”, var i færd med at opbygge en ny æra for klubben, men ulykken satte et hårdt slag ind. Manager Sir Matt Busby overlevede ulykken og genopbyggede holdet, hvilket kulminerede i sejren i Europa Cuppen i 1968.
I dag er Old Trafford et symbol på mere end bare fodbold. Det er et sted, hvor klubbens lange historie mærkes i hver en sten, hvor statuerne af Matt Busby, George Best, Denis Law og Bobby Charlton står som en påmindelse om klubbens storhedstid.
Old Trafford – Et af Englands mest ikoniske stadions
Old Trafford blev åbnet i 1910 og har siden været hjemsted for nogle af de største kampe i engelsk fodboldhistorie. Med plads til over 74.000 tilskuere er det Englands næststørste klubstadion og et af de mest berømte i verden.
Det blev midlertidigt lukket i 1941, da det blev ramt af tyske bomber, men Manchester United spillede videre på Maine Road (Manchester Citys stadion) indtil Old Trafford blev genopbygget i 1949.
For dem, der vil have en endnu dybere oplevelse, anbefales det at tage en stadionrundvisning. Her får man adgang til omklædningsrummene, spillertunnelen og kan endda sidde på udskiftningsbænken. Manchester Uniteds museum er også en oplevelse i sig selv, hvor man kan se historiske trøjer, pokaler og interaktive udstillinger om klubbens lange historie.
Mere end blot en kamp – Oplev Manchester
Manchester er en by, der er født af industri og bygget på hårdt arbejde. Den var en af de første byer i verden til at blive industrialiseret, og selvom fabrikkerne for længst er erstattet af moderne bygninger, findes byens arbejdsklassetraditioner stadig i fodbolden. En tur til Manchester United er derfor også en oplagt mulighed for at dykke ned i byens rige historie og kultur.
Udvalgte hoteller
I Manchester indlogeres I på et godt hotel med nem adgang til stadion, seværdigheder, byliv og offentlig transport.
Som udgangspunkt inkluderer vores pakker to overnatninger (fredag til søndag), så man får mest muligt ud af turen til byen. Hvis jeres kamp bliver fastlagt søndag eller mandag, eller ønsker I at bruge mere tid i byen, hjælper vi naturligvis gerne med tilkøb af ekstra overnatninger.
Bemærk, at der kan forekomme perioder, hvor vi må finde andre hoteller af tilsvarende kvalitet i området.
Har du og dine medrejsende spørgsmål eller andre ønsker til opholdet, er I altid velkommen til at kontakte os på telefon +45 31 38 50 31 eller email bestillinger@groundhoppingtours.dk.
Transport
Transport til og i Manchester
Transport er ikke inkluderet i prisen på vores fodboldrejser til Manchester. Vi vil hellere give jer muligheden for selv at bestemme, hvor I vil rejse til og fra – og på de tidspunkter, som passer jer.
Fra lufthavnen til byen
Fra Manchester Airport kan I nemt komme ind til centrum med tog, bus eller taxa. Byen har også et godt offentligt transportsystem med både busser og sporvogne, der gør det let at komme rundt.
Groundhopping og andre kampe på rejsen
Hvorfor nøjes med én kamp?
Når I tager på en af vores fodboldrejser til Manchester, er der masser af andre spændende kampe og klubber, I kan opleve i området. Selvom Manchester United er hovedattraktionen, ligger der flere andre klubber tæt på, som giver mulighed for at få endnu flere intense fodboldoplevelser.
Her er en samlet oversigt over de mest interessante klubber inden for ca. en times transport fra Manchester:
Premier League og Championship-klubber
- Manchester City (City of Manchester Stadium): Kun ca. 10 minutter fra Manchester centrum.
- Liverpool FC (Anfield): Ca. en times togtur vest for Manchester. Liverpool spiller ligeledes i Premier League og har en intens rivalisering med Manchester United. Klubben har en lang historie og mange triumfer i både engelsk og europæisk fodbold.
- Burnley FC (Turf Moor): Ca. en time nord for Manchester. Burnley spiller i Championship og har en stærk tradition i engelsk fodbold.
- Blackburn Rovers (Ewood Park): Ca. en time nordpå. Blackburn spiller i Championship og er tidligere Premier League-mester (1995).
- Huddersfield Town (John Smith’s Stadium): Ca. 45 minutter øst for Manchester. Spiller i Championship og har tidligere haft perioder i Premier League.
- Preston North End (Deepdale): Ca. en time mod nord. Preston spiller i Championship og er en af Englands ældste klubber.
League One- og League Two-klubber
- Bolton Wanderers (University of Bolton Stadium): Ca. 20-25 minutter fra Manchester. Spiller i League One og har tidligere været en del af Premier League.
- Wigan Athletic (DW Stadium): Ca. 45 minutter nordvest for Manchester. Wigan spiller i League One og er kendt for deres FA Cup-sejr i 2013.
- Stockport County (Edgeley Park): Ca. 10-15 minutter syd for Manchester. Spiller i League Two og har en stor lokal fanbase.
- Rochdale AFC (Crown Oil Arena): Ca. 20 minutter fra Manchester. Spiller i League Two.
- Oldham Athletic (Boundary Park): Ca. 25 minutter fra Manchester. Spiller i National League og har en historie som tidligere Premier League-klub.
- Salford City (Peninsula Stadium): Ca. 10 minutter fra Manchester centrum. Spiller i League Two og er delvist ejet af tidligere Manchester United-spillere fra “Class of ’92”.
Andre klubber med en særlig historie
- FC United of Manchester (Broadhurst Park): Ca. 20 minutter fra centrum i Moston. Klubben blev dannet af en gruppe Manchester United-fans i 2005 som protest mod Glazer-familiens ejerskab af Manchester United. FC United er medlemsdrevet og spiller i Northern Premier League Division One West, med fans i centrum af klubbens beslutningsprocesser.
- Bury AFC (Gigg Lane): Efter Bury FC’s konkurs i 2019 blev Bury AFC etableret af fans for at videreføre klubbens traditioner. Klubben spiller i de lavere divisioner og fastholder fodboldtraditionen i Bury.
De gamle rivaler
En kort togtur væk ligger Liverpool, hvor I kan se kampe på både Anfield, hjemsted for Liverpool FC, og Goodison Park, der er hjemmebane for Everton. På Anfield kan I mærke den berømte atmosfære, når tilskuerne synger ”You’ll Never Walk Alone”. Everton, en af Englands ældste klubber, tilbyder også en klassisk og intens engelsk fodboldoplevelse.
For dem, der søger autentisk, engelsk fodbold, er de mindre klubber som Bolton Wanderers og Blackburn Rovers ligeledes inden for rækkevidde, og begge byder på deres egen charmerende kampstemning og dedikerede fans.
Spørgsmål?
Tøv ikke med at ringe på +45 31 38 50 31 eller skrive til bestillinger@groundhoppingtours.dk, hvis I har spørgsmål til mulighederne for at se flere kampe på jeres rejse. Vi hjælper som altid meget gerne med at skaffe billetter.
Mere om fodboldrejsen til Manchester United
National Football Museum & Science and Industry Museum
Fodbold og Manchester er uløseligt forbundet, og National Football Museum i byens centrum er et must-see for enhver fodboldentusiast. Her kan man udforske fodboldens udvikling i England, se gamle trøjer, legendariske trofæer og interaktive udstillinger om spillets historie.
Hvis man vil dykke endnu længere tilbage i tiden, er Science and Industry Museum et fantastisk sted at opleve, hvordan Manchester har udviklet sig fra en industriby til en moderne storby. Museet fortæller historien om dampmaskiner, tekstilindustri og de mange opfindelser, der har formet byen gennem årene.
Northern Quarter & Spinningfields
For dem, der vil opleve en anden side af Manchester, er Northern Quarter det perfekte sted at tage hen. Dette kreative område er fyldt med små uafhængige butikker, vintagebutikker, kunstgallerier og caféer. Her kan man finde autentiske pladebutikker, graffiti-klædte gader og barer, der har eksisteret i årtier.
Hvis man derimod søger en mere moderne oplevelse, er Spinningfields stedet at besøge. Området er kendt for sine eksklusive restauranter og barer, hvor man kan nyde en god middag eller en drink med udsigt over byens skyline.
Besøg Old Trafford – “The Theatre of Dreams”
En tur til Old Trafford bør inkludere mere end bare kampen. Stadionrundvisningen giver jer mulighed for at opleve omklædningsrummet, gå gennem spillertunnelen og sidde på udskiftningsbænken (ikke på kampdage). Manchester United Museum er også et besøg værd, hvor man kan se trofæer, gamle spillertrøjer og historiske genstande fra klubbens glorværdige fortid.
En fodboldrejse til Manchester United er en oplevelse, der kombinerer passion, tradition og storbyliv. Uanset om I er trofaste United-fans eller bare vil opleve engelsk fodbold på øverste hylde, er en tur til Old Trafford et must.
På kampdagen – Sådan får du den bedste oplevelse
En kampdag på Old Trafford begynder længe før dommeren fløjter kampen i gang. Vi anbefaler, at I ankommer i god tid for at få den fulde oplevelse.
Pubberne omkring stadion
I nærheden af Old Trafford ligger flere klassiske engelske pubber, hvor fans samles før kampene. The Bishop Blaize og The Trafford er blandt de mest populære steder, hvor der altid er en summen af forventning, fodboldsnak og en god pint.
Udforsk stadionområdet
Området omkring Old Trafford er fyldt med historie. “United Trinity”-statuen, der forestiller George Best, Denis Law og Bobby Charlton, er et ikonisk billede på klubbens rige historie. Lige ved siden af finder man også statuen af Sir Alex Ferguson, der står som en hyldest til den mest succesfulde manager i klubbens historie.
Inden kampen kan man også besøge Manchester United Megastore, hvor man kan købe alt fra spillertrøjer til souvenirs, der markerer ens besøg på Old Trafford.
SÆSON 2025/2026