FC Bayern München – SV Werder Bremen
UDSOLGT
Fra 2.995 kr. per rejsende
fra 2.995 kr.
FC Bayern München – SV Werder Bremen
UDSOLGT
fra 2.995 kr.
Besøg storklubben fra sydtyskland og oplev FC Bayern München – SV Werder Bremen på Allianz Arena! FC Bayern München er en af verdens største klubber og en af de mest succesrige i europæisk fodbold gennem tiderne. 33 tyske mesterskaber, 20 pokaltitler, 10 supercup-titler og 6 Champions League-sejre. Pokalskabet er godt fyldt op, og vi er glade for, at vi kan tilbyde fodboldrejser til denne tyske gigant af en fodboldklub.
På rejsen får I mulighed for at opleve ægte bayersk fodbold-magi i München og opleve FC Bayern München spille på det altid udsolgte Allianz Arena. I vil blive indlogeret på et centralt beliggende hotel, der giver jer nem adgang til både stadion og byens seværdigheder.
Brug weekenden på at udforske Münchens pulserende liv, fra det historiske Marienplatz til de grønne områder i Englischer Garten. Smag på det autentiske bayerske køkken og dyk ned i den berømte ølkultur i lokale biergartener. Denne rejse kombinerer sport, kultur og gastronomiske oplevelser – præcis som det skal være.
Læs mere om byen, klubben, lokale attraktioner og alle vores andre rejser til München her.
Vores anbefalinger til mulige andre kampe denne weekend
- Der er umiddelbart ingen andre kampe i og omkring München i denne weekend, i landets bedste rækker.
Man kan dog ofte finde kampe på de mindre stadions på et lavere niveau.
Når I har booket jeres rejse og kampene er fastlagt, kontakter vi jer med information om, hvilke andre kampe det vil være muligt at se. Hvis I kører i bil hjem fra München om søndagen og ønsker at se en ekstra kamp, er der ofte gode muligheder for dette i det centrale Tyskland.
Har I spørgsmål af nogen art, så tøv ikke med at ringe på +45 31 38 50 31 eller skrive til bestillinger@groundhoppingtours.dk.
I München indlogeres vores rejsende på centralt beliggende hoteller med nem adgang til stadion, seværdigheder, byliv og offentlig transport.
Vi har selv besøgt alle hotellerne og kan stå inde for både kvalitet og placering. Vores mest populære valg af hotel er Courtyard by Marriott München City Center og Leonardo Royal Hotel, hvilket også er vores anbefaling herfra Groundhopping Tours.
Vi sørger altid for at vores rejsende bor på gode hoteller, i gode områder i byerne I besøger.
Har du og dine medrejsende spørgsmål eller andre ønsker til opholdet, er I altid velkommen til at kontakte os.
Bemærk, at der kan forekomme perioder hvor vi må finde andre hoteller af tilsvarende kvalitet i området.
München er Tysklands tredje største by – kun overgået af Berlin og Hamborg. Byen har ca. 1,5 millioner indbyggere og er den største by i det sydlige Tyskland, og hovedstaden i delstaten Bayern. Udover den årlige oktoberfest, Hofbräuhaus og lederhosen som byen måske er mest kendt for i dag, rummer den også en rig og mørk historie.
München har igennem de seneste århundrede været en af de vigtigste handelsbyer i det centrale Europa, men under anden verdenskrig blev den bombarderet heftigt – noget man kan se og blive klogere på, på flere af byens museer.
De mange grønne områder er noget af det München er særligt berømt for. Byens største park, Englischer Garten, er større end henholdsvis Central Park i New York og Hyde Park i London. Som mange andre europæiske storbyer, findes der et utal af shoppingmuligheder, samt internationale restauranter med højt niveau. Der er ølbarer og knejper i overflod, så man skal ikke gå langt for at få stillet tørsten. Münchener Freiheit er et populært sted at gå ud og opleve byens mange tilbud af mad og drikke.
Byen var vært for de olympiske lege tilbage i 1972, og der er også spillet en god håndfuld VM- og EM-kampe her.
Transport er ikke inkluderet i prisen. Vi vil hellere give jer muligheden for selv at kunne bestemme, hvor I vil rejse til og fra og på de tider som passer jer.
Vi har undersøgt transportmulighederne og kommer her med tips og gode råd fra henholdsvis Københavnsområdet og Aarhus/Billund.
Fra København/Kastrup Lufthavn
- Fly (ca. 2 timer) – med Lufthansa, SAS og andre flyselskaber.
- Bil (ca. 12 timer/1000 km).
Fra Aarhus/Billund Lufthavn
- Fly (ca. 2 timer) – med Lufthansa, SAS og andre flyselskaber.
- Bil (ca. 12 timer/1000 km).
FC Bayern München blev stiftet helt tilbage i år 1900, dannet af 11 fodboldspillere, der manglede en klub at spille i. I 1932 vandt klubben sit første tyske mesterskab, og klubbens første storhedstid kom i 1970’erne, hvor man havde legenden Franz Beckenbauer som kaptajn på holdet. Da Tyskland vandt VM for første gang i 1974, var stammen på holdet, også fra Bayern München, med spillere som Gerd Müller, Paul Breitner og Uli Hoeneß.
Siden starten af 2005-06 sæsonen har klubben spillet deres hjemmekampe på det enorme Allianz Arena, med plads til hele 75.000 tilskuere. Før Allianz Arena, spillede Bayern på det unikke Olympiastadion, som bestemt også er et besøg værd, hvis man lægger vejen forbi den sydtyske storby.
Klubben har mere end 300.000 officielle medlemmer, og klubbens fans har igennem årerne haft en vigtig stemme, når klubben har skullet træffe vigtige beslutninger. Nogle kan måske huske, da klubbens fans højlydt protesterede ved en generalforsamling, da klubbens sponsorer blev debatteret i 2001.
I 1980’erne og 1990’erne havde klubben fin succes, men det var især uden for banen, at klubbens skabte overskrifter. Klubben blev kendt under navnet “FC Hollywood”, på grund af et utal af skandaler og udskejelser – både fra spillere og ledere. Da legendetræneren Ottmar Hitzfeld blev ansat i 1998, efter en succesfuld periode hos Borussia Dortmund, kom der dog andre boller på suppen, og siden har Bayern München været en fast bestanddel af europæisk topfodbold.
Når I har valgt jeres hovedkamp på en af vores fodboldrejser til FC Bayern München og kampen er blevet fastlagt, vil vi komme med et tilbud på andre kampe i området. Her er et udpluk af klubber, der er oplagte at besøge, imens I er på fodboldrejse i det sydlige Tyskland.
I München hører den gamle traditionsklub 1860 München også hjemme. De ligger i 3. Liga og spiller deres hjemmebanekampe på Grünwalder Stadion. I 3. Liga finder vi også SpVgg Unterhacing, en forstadsklub til München og i Regionnalliga Bayern spiller Türkgücü München 1975, som ligesom 1860 spiller på Grünwalder Stadion.
Hvis man kører ud på autobahn eller tager toget lidt nord på, finder man FC Ingolstadt i 3. Liga, samt FC Augsburg med danske Jess Thorup som træner i 1. Bundesliga.
Derudover findes der en håndfuld små klubber i de lavere lokale rækker, som kan besøges – det hele tæller jo på Futbology.