Celtic – Hibernian
Fastlagt: Lørdag d. 07. dec kl. 15.00
Fra 3.795 kr. per rejsende
fra 3.795 kr.
Celtic – Hibernian
Fastlagt: Lørdag d. 07. dec kl. 15.00
fra 3.795 kr.
En kampdag på Celtic Park er altid noget specielt! Pubberne er fyldte i timerne før kampen, og der er garanti for god stemning omkring og på det ikoniske stadion, med plads til mere end 60.000 tilskuere. Fra sommeren 2024 er der endda en dansker i mål – Kasper Schmeichel vogter buret for Celtic.
Celtic Park har været Celtic Football Club’s hjemmebane siden 1892, og når de lokale helte løber på banen stiger lydniveauet og hårene rejser sig på kroppen.
Alle vores billetter købes direkte igennem Celtic FC, og det er oftest bag målet på den øvre tribune, vi kan skaffe billetter til. Til få udvalgte kampe, kan det nogen gange lade sig gøre, at få pladser på en af langsiderne. I sidder selvfølgelig allesammen samlet, når I køber jeres fodboldrejse hos os.
Der venter med andre ord en af de helt store stadionoplevelser, og når I booker en af vores fodboldrejser til Celtic, kommer vi selvfølgelig med vores anbefalinger til den bedste weekend i byen.
Læs mere om byen, klubben, lokale attraktioner og alle vores andre rejser til Celtic her.
Vores anbefalinger til mulige andre kampe denne weekend
- Der er umiddelbart ingen andre kampe i de bedste skotske rækker i nærheden af Glasgow i denne weekend.
Derudover er der en række mindre klubber og stadions i og omkring Glasgow man kan besøge.
Når I har booket jeres rejse kontakter vi jer med information om, hvilke andre kampe det vil være muligt at se.
Har du og dine medrejsende spørgsmål eller andre ønsker til rejsen, er I altid velkommen til at kontakte os på +45 31 38 50 31 eller bestillinger@groundhoppingtours.dk.
I Glasgow indlogeres vores rejsende på et centralt beliggende hotel med nem adgang til stadion, seværdigheder, byliv og offentlig transport.
I bor på det 4* Maldron Hotel Glasgow City som er et lækkert hotel både hvad angår kvalitet og placering. Vi har tidligere selv boet her og kan bestemt stå indenfor hotellet og området.
Har du og dine medrejsende spørgsmål eller andre ønsker til opholdet, er I altid velkommen til at kontakte os.
Bemærk, at der kan forekomme perioder hvor vi må finde andre hoteller af tilsvarende kvalitet i området.
Transport er ikke inkluderet i prisen på vores fodboldrejser til Celtic. Vi vil hellere give jer muligheden for selv at kunne bestemme, hvor I vil rejse til og fra og på de tider som passer jer.
Vi har undersøgt transportmulighederne og kommer her med tips og gode råd fra henholdsvis Københavnsområdet og Aarhus/Billund.
Fra København/Kastrup Lufthavn
- Fly (ca. 2 time) – med Ryanair til Edinburgh og så bus til Glasgow (halvanden time). Man kan også flyve til Glasgow, det bliver dog via London eller en anden engelsk lufthavn.
Fra Aarhus/Billund Lufthavn
- Fly (ca. 2 time) – med Ryanair til Edinburgh og så bus til Glasgow (halvanden time). Man kan også flyve til Glasgow, det bliver dog via London eller en anden engelsk lufthavn.
Når I har booket en af vores fodboldrejser til Celtic og kampprogrammet er fastlagt, vil vi komme med forslag til andre kampe i og omkring Glasgow. I den vestlige del af byen holder Saint Mirren til, og sydøst for byen finder man Motherwell. Begge klubber ligge i Premiership.
I den næstbedste skotske række – Championship, finder man hele fire klubber i og omkring Glasgow. Partick Thistle, Queen’s Park, Airdrieonians og Hamilton Academical kan alle besøges.
De små skotske klubber er altid geniale at besøge. Her kommer man rigtig langt med et smil på læben, og de lokale elsker at fortælle om netop deres fodboldklub. Det kan kun anbefales at nå en ekstra i Glasgow med en mindre klub, når i er derovre.
Derudover findes der en håndfuld små klubber i de lavere lokale rækker, som kan besøges – det hele tæller jo på Futbology.