Fodbold i London

En fodboldrejse til London handler om meget mere end blot selve spillet på banen. Her får du muligheden for at dykke ned i en kultur, hvor fodbold er en livsstil og en del af både storbylivet og de små lokale fællesskaber. Fra de enorme stadions i Premier League til de intime tribuner i Championship og de lavere ligaer – du får en smagsprøve på alt, hvad engelsk fodbold har at byde på. Forestil dig at stå blandt dedikerede fans, mærke spændingen i luften og synge med på klubsangene. Du kommer helt tæt på de rå følelser og oplever fodbold i sin mest autentiske form. En groundhopping-rejse til England er ikke bare en weekendtur; det er en rejse ind i fodboldens sjæl.

Vores fodboldrejser til London

  • Weekendpakke London

    Fastlagt: Rejseperiode: 24. – 27. jan

  • Fodboldrejser til Fulham

    Oplev Fulham Football Club på det historiske og gamle Craven Cottage ved foden af Themsen! Her dufter af old school engelsk fodbold, ligesom det skal være i bedste tipslørdag-stil, og de lokale pubs kan besøges før og efter kampen. Danske Joachim Andersen spiller i forsvaret!

  • Fodboldrejser til Millwall

    Et besøg hos den engelske kultklub Millwall FC, er et must for alle fodboldelskere. Når du træder ind på The Den, får du en autentisk stadionoplevelse i et rigtigt arbejderklassemiljø, langt væk fra stjernerne i Premier League. Det er engelsk fodbold, når det er bedst!

  • Fodboldrejser til Wimbledon

    Oplev en af de mest specielle klubber i moderne fodboldhistorie – AFC Wimbledon, i det sydlige London, emmer af historie, selvom klubben først blev grundlagt i 2002, da en af de mest kontroversielle beslutninger i engelsk fodbold udspillede sig.

  • Fodboldrejser til Crystal Palace

    Besøg det fede Selhurst Park, hvor stemningen altid er fantastisk, når de lokale drenge fra London bydelen Croydon går på banen, imod de store giganter fra Premier League. Holmesdale Fanatics, skal nok sætte gang i det ældgamle stadion fra 1924!

Vores grupperejser med guide til London

Dyk ned i Londons fodboldunivers

London er en perfekt base for din groundhopping-rejse. Byen rummer nogle af Englands mest ikoniske fodboldstadions og en bred vifte af klubber, der repræsenterer hele spektret af engelsk fodbold, fra Premier League til League Two. Der er faktisk hele 17 professionelle klubber i ‘The Greater London’ – en mangfoldighed, der gør det muligt at se flere kampe og stadions på en enkelt weekend.

Premier League-kampe i London giver dig adgang til de allerstørste scener. Her kan du opleve hold som Arsenal på Emirates Stadium og Chelsea på Stamford Bridge – stadions med plads til titusindvis af fans og en atmosfære, der næsten løfter taget. At være tilskuer her er en intens oplevelse, hvor hver jubelbrøl og klapsalve får hele stadion til at ryste. Premier League-kampe er præget af en global fanskare, men stemningen er stadig gennemsyret af en lokal passion, som er blevet næret gennem generationer. Det er stort, det er spektakulært, og det er noget, man kun oplever i engelsk fodbold.

The Championsship og lavere rækker

Men for at mærke hjertet i engelsk fodboldkultur kan du tage videre til Championship eller de lavere ligaer, hvor fodbolden er mere rå og nærværende. Her finder du stadions som Selhurst Park, hjemstedet for Crystal Palace, og The New Den, hvor kultklubben Millwall spiller sine hjemmekampe. Kampene her er ofte ligeså intense og dramatisk som i Premier League, men stemningen er tættere og måske endnu mere autentisk. Fansene her er dedikerede og dybt forbundet til deres klubber – for mange af dem er fodbold en livsstil, og deres loyalitet strækker sig langt ud over selve kampdagen.

En af de særlige perler i Londons fodboldlandskab er Wimbledon. Den unikke klubhistorie, som bl.a. omfatter en revitalisering af klubben af fansene selv, skaber en særlig stemning på Plough Lane. Her kan du mærke ægte fodboldglæde og engagement fra de lokale fans, som har fulgt og støttet deres hold igennem alle op- og nedture. Atmosfæren her er intim og intens, og det føles som om hver eneste fan på tribunen kender klubbens historie ud og ind. Wimbledon repræsenterer essensen af engelsk fodbold, hvor kampen for klubben og de lokale værdier altid er i centrum.

League One and Two

I League One og League Two finder du endnu flere eksempler på det, der gør engelsk fodboldkultur så speciel. Her handler det ikke om penge eller berømmelse, men om ren passion og ægte fællesskab. De små klubber og stadions i disse ligaer er forankret dybt i deres lokalsamfund. Når du står blandt de lokale fans, kan du mærke deres hengivenhed til klubben og fornemme deres historie og samhørighed. Besøg for eksempel Leyton Orient eller Charlton Athletic, hvor kampene har en jordnær stemning og ægthed, som kun findes på de mindre stadions. Her er spillerne ofte tættere på tilskuerne både fysisk og i ånd, og atmosfæren er intens og oprigtig.

En weekend med groundhopping i London giver dig mulighed for at opleve mange forskellige sider af engelsk fodbold. Med lidt planlægning kan du nå at se op til flere kampe og dermed også opleve flere stadions og klubber på kort tid. En dag kan du være på Emirates Stadium blandt tusindvis af fans, og dagen efter stå på The New Den, hvor kampen for overlevelse føles mindst lige så vigtig som mesterskaberne i Premier League. Det er denne alsidighed og det store spektrum af oplevelser, der gør groundhopping i London så unikt.

Derudover giver de forskellige distrikter i London hver deres farve til fodboldoplevelsen. Fra de travle, hippe områder i det nordlige London, hvor Arsenal og Tottenham holder til, til de mere rå og jordnære kvarterer i syd, hvor Millwall og Crystal Palace har deres hjemmebane. London er en by, hvor fodbold er en integreret del af den lokale identitet og kultur, og hver klub og stadion afspejler deres særlige hjørne af byen.

Gør som de lokale

Det er ikke kun kampene, der er oplevelsesværdige, men også de mange små elementer omkring dem. En pint på den lokale pub før kampen, fish and chips med de andre fans og samtalerne på tribunen – alt dette er med til at forme den autentiske, engelske fodboldoplevelse. De lokale er ofte åbne for at tale om deres hold og stadion, og du får hurtigt en følelse af at være velkommen, uanset hvilken klub du kommer for at opleve.

En fodboldrejse til London giver dig ikke kun fantastiske kampe, men også en dybere forståelse for, hvad fodbold betyder for de engelske fans. Fra det pulserende Premier League-liv til den rå intensitet i de lavere ligaer – du kommer tættere på engelsk fodboldkultur, end du nogensinde har været før.

Vores fodboldrejser til London inkluderer (som minimum) altid

  • Billet til én eller flere kampe i London.

  • Overnatninger på 3-4 stjernede hoteller

  • Morgenbuffet på hotel (tilkøb)

  • Groundhoppingtours guide på hele turen (kun på grupperejser)

Fly er ikke inkluderet

Vores fodboldrejser til London er altid uden fly. Med alle de forskellige flyselskaber og flyafgange, der flyver til og fra London, er det vores erfaring at det er bedst, at man selv booker. Det giver en større frihed til den enkelte, og på den måde bestemmer man også selv, om hvornår man ankommer og tager afsted igen, samt hvor man tager afsted fra og rejser hen efterfølgende.