Julemarkeder og store fodboldkampe i Tyskland!

Jul i Tyskland er ofte forbundet med de store julemarkeder i de store tyske byer, men hvorfor ikke også kombinere juleturen med en fodboldkamp på et af de mange store stadions?

I Tyskland finder man både store julemarkeder og store fodboldkampe – typisk helt op til juleaften.

Julemarkeder og fodbold i Tyskland

Julemarkederne i Tyskland

Julemarkederne i Tyskland er spektakulære – og værd at rejse for! Det samme er deres fodboldkultur og heldigvis er der Bundesligabold, mens der skal drikkes Glühwein og julehygges i de tyske storbyer, lige indtil juleaften. I Tyskland spiller de, når der ikke lige er VM i juletiden, oftest ligakampe til og med 3. weekend i advent.

Man kan dermed opleve de store julemarkeder og fodbold i landet, fra midt november næsten helt op til juleaftensdag. Og dette gælder både i 1. Bundesliga, 2. Bundesliga og 3. Liga, samt de lokale Regionalligaer, hvor man i byer som Berlin og Hamborg især kan finde fede kultkampe med masser af tilskuere.

Julemarked i Berlin

Berlin

Skønne Berlin er nok en af de mest populære destinationer i Tyskland, når vi snakker jul. Her finder man store julemarkeder rundt omkring i byen, der udover Berlins vilde historie, mangfoldige områder og fodbold på Olympiastadion, gør Tysklands hovedstad til en oplagt destination – året rundt, men især i december.

Gendarmenmarkt Weihnachtsmarkt anses for at være et af de mest elegante og smukkeste julemarkeder i Tyskland. Omgrænset af den tyske og franske katedral, samt Konzerhaus Berlin, skaber det en fantastisk kulisse, hvor rejsende fra hele verden kommer forbi i løbet af julen. Gendarmenmarkt er også kendt for sin høje kvalitet af håndværk og specialiteter som Glühwein og tyske delikatesser.

Rotes Rathaus, lige ved den store Alexanderplatz midt i byen, finder man en klassisk skøjtebane, pariserhjul med udsigt over byen, samt en bred vifte af traditionelle juleboder, der sælger alt fra glühwein og bratwurst til kunsthåndværk. Det historiske rådhus og den nærliggende Berlins fjernsynstårn, Berliner Fernsehturm, giver markedet en ikonisk baggrund.

Charlottenburg, lidt vest for centrum, finder man en smukt julemarked lige ved det smukke Charlottenburg Slot, som anses for at være det mest romantiske julemarked i byen. Markedet er smukt dekoreret med tusindvis af lys, hvilket skaber en hyggelig og elegant atmosfære. Her kan du finde boder med kunsthåndværk, lokale delikatesser og julepynt. Der er også et stort område for børn med karusseller og juleaktiviteter, og slottets have er pyntet med lysshows og lysinstallationer.

I Berlin skal der selvfølgelig også ses fodbold, og her kan vi tilbyde pladser på det historiske Olympiastadion med plads til hele 74.475 tilskuere, hvor storklubben Hertha BSC hører hjemme. I Berlin finder man også flere små klubber, men med masser af tilskuere i den kulte Regionalliga Nordost, som bestemt kan anbefales at tjekke ud.

Julemarked i Dortmund

Dortmund

Julemarkedet i Dortmund er kendt for sit gigantiske juletræ, der regnes som et af de største juletræer i verden. Det kunstige træ er over 45 meter højt og dekoreret med lys, der lyser op og skaber en fantastisk atmosfære over hele markedet. Træet er en samlingspunkt og et ikonisk billede på Dortmunds julemarked. Markedet har omkring 300 boder, hvor du kan finde alt fra traditionelt tysk kunsthåndværk, smykker og dekorationer til lækre julegodter som peberkager (Lebkuchen), brændte mandler, og selvfølgelig den klassiske Glühwein og den stærkere version, Feuerzangenbowle. Mange af boderne sælger også lokale specialiteter fra Ruhr-området.

Hvert år har markedet et særligt designet Glühwein-krus, som mange besøgende tager med hjem som en souvenir. Man kan enten returnere kruset og få pantpengene tilbage eller beholde det som et minde fra juleturen til Dortmund, hvor man naturligvis også finder et stort pariserhjul med udsigt over byen.

Det store juletræ og markedet er placeret på Hansaplatz, helt centralt i Dortmund.

Når man siger Dortmund, siger man også Borussia Dortmund. Og fodboldenkampen på det mytiske Westfalenstadion er selvfølgelig højdepunktet på rejsen til Dortmund. Igennem vores samarbejde med klubben, kan vi tilbyde pladser på langsiden, inklusiv to overnatninger på gode hoteller, med nem adgang til byen, stadion og offentlig transport.

Julemarked i Hamborg

Hamborg

I Hamborg finder man mere end bare Hamburger SV og FC St. Pauli. Byen med små to millioner indbyggere byder også på store julemarkeder og fede Regionalligakampe.

Historisches Weihnachtsmarkt, lige ved Hamborgs imponerende Rådhus, er det største og mest populære julemarked i byen. Det er et klassisk tysk julemarked, hvad alt hvad hjertet begærer. Markedet er også kendt for sit flyvende juleshow, hvor julemanden hver dag flyver over markedet i en slæde trukket af rensdyr, hvilket er en magisk oplevelse, især for børnene.

Julemarkedet på Jungfernstieg er mere et luksus-julemarked, placeret på den smukke promenade langs Binnenalster-søen, hvilket giver en fantastisk udsigt over vandet og byen. Her finder man designervarer og det dyre og fancy julepynt. Julemarkedet er særligt populært for sin beliggenhed og romantiske stemning, især om aftenen, når lysene reflekteres i søen. Markedet tilbyder også et stort udvalg af gourmetmad, herunder internationale specialiteter og klassisk tysk julemad. Det er et ideelt sted for dem, der ønsker mere eksklusive juleoplevelser i smukke omgivelser.

Der er selvfølgelig også et julemarked på Reeperbahn, hjemmet for FC St. Pauli – og julemarkedet hedder, sjovt nok, Santa Pauli. Dette er nok et af de mest unikke og anderledes julemarkeder i Tyskland. Santa Pauli julemarkedet ligger midt på den berømte Reeperbahn i St. Pauli-kvarteret. Markedet kombinerer det traditionelle med det alternative og har et voksent præg med en blanding af julestemning og natteliv. Her kan du finde alt fra klassiske juleboder med håndværk og glühwein til boder, der sælger erotisk julepynt og anderledes gaver. Der er også shows og koncerter på markedets scene, og der er et telt, hvor der tilbydes stripshows og burlesque, hvilket gør det til en mere voksen og festlig oplevelse. Santa Pauli julemarkedet er perfekt for dem, der søger en alternativ og sjov juleoplevelse.

I Hamborg skal der selvfølgelig også ses fodbold, og det sker på Millerntor-Stadion! Udover FC St. Pauli kan det også anbefales at tjekke de små Hamborg-klubber ud i Regional- og Oberligaen.

Julemarked i Hannover

Hannover

Hannover er måske ikke den mest oplagte destination i Tyskland, når man siger fodbold og jul, men der er bestemt grund til at tage den korte køretur hertil. Udover oplevelsen på VM stadionet fra 2006, Niedersachsenstadion med plads til 50.000 tilskuere, byder studiebyen også på dejligt storbyliv og smukke julemarkeder.

Julemarkedet i Hannovers gamle bydel Altstadt-Weihnachtsmarkt, er oplagt er besøge. Det er det største og mest traditionelle julemarked i byen, placeret lige ved Rådhuset og Marktkirche. Her finder man en smuk og middelalderlig kulisse for boderne, fyldt med julepynt og mad og drikke. Markedet har en hyggelig og historisk atmosfære, og om aftenen oplyses det af julelys, hvilket skaber en magisk stemning. Der er også regelmæssige optrædener af kor og musikgrupper, der synger julesange og spiller klassiske melodier.

Wünschen-Wald er et andet julemarked, også placeret i den gamle bydel på Ballhofplatz. Det er især et stort hit blandt familier og børn. Markedet er designet som en skov med masser af grantræer, små skovstier og magiske lys, hvilket skaber en charmerende atmosfære. Wünschen-Wald har sit navn fra den tradition, at børn kan hænge deres juleønsker på træerne, hvilket er en særlig oplevelse for de små. Der er ofte også aktiviteter for børn, som skattejagter og skovvandringer med nisser, hvilket gør det til et perfekt sted for familier.

Julemarked i München

München

Storbyen i Bayern og hjemmet for storklubben FC Bayern München! Udover verdensstjerner og målrige kampe på Allianz Arena, er byen også spækket med julemarkeder.

Christkindlmarkt på Marienplatz, centralt i byen er det største og mest besøgte julemarked i München. Christkindlmarkt på Marienplatz har en lang historie og kan spores tilbage til det 14. århundrede. Det er kendt for sin traditionelle bayerske atmosfære og sit store udvalg af boder, der sælger alt fra kunsthåndværk, julepynt og trælegetøj til lokale specialiteter som Lebkuchen (peberkager), Bratwurst, og selvfølgelig varm Glühwein.

På Wittelsbacherplatz finder man Mittelalterlicher Weihnachtsmarkt, som navnet antyder, et middelalder julemarked som genskaber en middelalderlig landsby, komplet med boder, der sælger håndlavede varer inspireret af middelalderen, herunder smedekunst, læderarbejde og smykker. Også maden følger det middelalderlige tema, og man kan prøve specialiteter som grillet kød, suppe serveret i brød og mjød. En sjov oplevelse for børnene.

Julemarked i Wolfsburg

Wolfsburg

Julemarkederne i Wolfsburg er en skøn blanding af traditionel tysk julestemning og moderne byliv, og de tiltrækker både lokale og besøgende, især på grund af byens unikke karakter som hjemby for Volkswagen. Wolfsburg byder på flere hyggelige julemarkeder, der kombinerer klassiske juleboder med aktiviteter og underholdning for hele familien.

Wolfsburg Weihnachtsmarkt er byens største julemarked, placeret på byens centrale gågade Porschestrasse. Her finder man klassisk tysk julestemning med en masse boder, en skøjtebane og en hyggelig familiær stemning.

Wintermarkt i Autostadt er must-see i Wolfsburg! Det populære Autostadt bliver forvandlet til et magisk vinterlandskab, med sit årlige Wintermarkt. Autostadt er Volkswagens store oplevelsescenter, og til jul bliver der pyntet op med julelys, en stor skøjtebane og mange juleboder. Her kan man prøve specialiteter fra hele verden, og om aftenen er her smukke lysshows til stor fornøjelse for børn og vokse. Om aftenen lyser Autostadt op med imponerende lysinstallationer, og der er ofte liveoptrædener, hvilket skaber en festlig og magisk atmosfære. Dette julemarked har en moderne kant, men bevarer stadig den varme og hyggelige julestemning, som er karakteristisk for tyske julemarkeder.

Generelle tips til julemarkeder i Tyskland

  • Glühwein: Ingen julemarked i Tyskland er komplet uden en kop varm Glühwein. Nogle markeder tilbyder også “Feuerzangenbowle,” en endnu stærkere version.
  • Tjek åbningstiderne: Selvom de fleste julemarkeder starter i slutningen af november, kan åbningstiderne variere, og nogle lukker lige før eller på juleaften.
  • Vær forberedt på kulden: Tyskland kan blive ret kold i december, så klæd dig varmt, og nyd atmosfæren!

De tyske storbyer er virkelig et mekka for julemarkeder, og uanset om du leder efter noget traditionelt eller noget anderledes, kan du finde det her!