Legia Warszawa – Widzew Łódź
Sæson 2025/2026
Fra 2.295 kr. per rejsende
fra 2.295 kr.
Legia Warszawa – Widzew Łódź
Sæson 2025/2026
fra 2.295 kr.
Velkommen til Warszawa, en by der emmer af historie, kultur og en levende atmosfære! Som Polens pulserende hovedstad tilbyder Warszawa en unik blanding af fortidens arv og nutidens energi.
På tribunerne på Stadion Wojska Polskiego venter der jer en elektrisk atmosfære, og Legia Warszawas fans er blandt andet kendt for deres store og ekstremt veludførte tifoer. På jeres rejse bør I også udforske Warszawas historiske centrum, som er blevet omhyggeligt genopbygget efter 2. Verdenskrig. Gå en tur i de brostensbelagte gader og oplev smukke pladser som eksempelvis den majestætiske slotsplads.
Warszawa har et natteliv med et væld af barer og klubber, hvor I kommer langt for pengene. Det er samtidig et kulinarisk mekka, hvor du kan spise på Michelin-restauranter til en meget overkommelig pris eller prøve de autentiske lokale restauranter og spisesteder. Gå ikke glip af muligheden for at prøve en traditionel vodka-smagning og oplev den polske gæstfrihed på nærmeste hold.
I Warszawa får I en fodboldoplevelse i særklasse. Men turen vil også byde på masser af muligheder for at spise godt og give den gas i nattelivet – alt sammen til en rigtig god pris.
Læs mere om byen, klubben, lokale attraktioner og alle vores andre rejser til Warszawa her.
Vores anbefalinger til mulige andre kampe denne weekend
Derudover er der en række mindre klubber og stadions i og omkring Warszawa I kan besøge.
Når I har booket jeres rejse kontakter vi jer med information om, hvilke andre kampe det vil være muligt at se.
Har I spørgsmål af nogen art, så tøv ikke med at ringe på +45 31 38 50 31 eller skrive til bestillinger@groundhoppingtours.dk.
I Warszawa indlogeres vores rejsende på centralt beliggende hoteller med nem adgang til stadion, seværdigheder, byliv og offentlig transport.
Vi har selv besøgt alle hotellerne og kan stå inde for både kvalitet og placering. Vores mest populære valg af hotel er Leonardo Royal Hotel Warsaw, Holiday Inn og Ibis, hvilket også er vores anbefaling herfra Groundhopping Tours.
Vi sørger altid for at vores rejsende bor på gode hoteller, i gode områder i byerne I besøger.
Har du og dine medrejsende spørgsmål eller andre ønsker til opholdet, er I altid velkommen til at kontakte os.
Bemærk, at der kan forekomme perioder hvor vi må finde andre hoteller af tilsvarende kvalitet i området.
Warszawa er Polens hovedstad og en sand metropol. Byen har op imod to millioner indbyggere og et væld af seværdigheder. Warszawas gamle bydel, hvor restauranter, barer og natklubber ligger side om side i de gamle gader, den trendy gade Krakowskie Przedmieście med masser af caféer, for ikke at tale om Vistula-floden, som snor sig igennem byen.
Når det kommer til maden er der mulighed for at vælge selv de fineste restauranter til en virkelig overkommelig pris eller gå på opdagelse i det polske køkken med alle deres lokale retter – og ikke mindst de drikkevarer, de serverer ved siden af.
Du får ikke problemer med at få tiden til at gå i Warszawa. Der er masser af spændende ting at tage sig til i og masser af lækre restauranter og barer. Så om du er til den kulturelle weekendtur eller til en weekendtur med fart på, så går du ikke galt i byen ved at vælge Polens hovedstad.
Som alle andre steder i Polen er der også en stærk fodboldkultur i hovedstaden, og den alt overskyggende klub i byen er Legia Warszawa, som nok er Polens største klub. Klubben har vundet masser af polske mesterskaber og pokaltitler, samt klaret sig ganske udemærket i de europæiske turneringer.
Klubben er grundlagt i 1906 og har polens nok største fanbase, som sætter godt gang i Stadion Wojska Polskiego som er Legias hjemmebane med plads til 31.000 tilskuere. På stadion er volumen fra fansene bag mål noget helt specielt, og de er samtidig også kendt bredt i Europa for deres store og spektakulære tifoer.
Når du er til en Legia Warszawa-kamp, så sørg for at komme ud til stadion i god tid. Der er en stor fanshop og et virkelig godt fodboldmuseum, samt gang i både sportsbarer og et kæmpe øl-telt bag den ene langside. Her kommer fansene ud allerede flere timer før kampstart for at varme op med billige øl og vodka.
Fankulturen og stemningen på Stadion Wojska Polskiego er en af de vildeste i Europa. Klubbens fans er verdenskendte for deres vilde tifoer, store pyroshows og talrige stikpiller til UEFA gennem tiderne.
Man sidder super godt på hele stadion, tæt på banen og med perfekt udsyn til stemningstribunen, hvor Legia’s mest fanatiske fans står, synger, hopper og laver flotte tifoer. Hvis man går op i stemning på et fodboldstadion er Legia Warszawa bestemt et besøg værd!
Transport er ikke inkluderet i prisen. Vi vil hellere give jer muligheden for selv at kunne bestemmen, hvor I vil rejse til og fra og på de tider som passer jer.
Vi har undersøgt transportmulighederne og kommer her med tips og gode råd fra henholdsvis Københavnsområdet og Aarhus/Billund.
Fra København/Kastrup Lufthavn
- Fly (ca. 1 time) – med SAS, Wizz Air, LOT og andre flyselskaber.
Fra Aarhus/Billund Lufthavn
- Fly (ca. 1 time) – med LOT
Når jeres kamp er blevet fastlagt, vil vi komme med et bud på, hvilke andre kampe I kan opleve i området. I Warszawa finder man, udover Legia, også den gamle traditionsklub Polonia Warszawa, tidligere mesterskabssklub, som idag spiller i den næstbedste række. I den sydvestlige del af byen finder man Znicz Pruszków, som ligeledes spiller i den næstbedste række.
Man kan også tage turen til Łódź, Polens 3. største by, som ligger 140 km sydvest for Warszawa (ca. halvanden time i bus). Her i byen finder man Widzew Łódź som spiller i landets bedste række, samt LKS Łódź som spiller på niveauet under. Begge klubber spiller på fine og store stadions, og er godt velbesøgte.
Hvis I hellere vil opleve andre klubber og byer i Polen, så kan I her læse mere om vores rejser til Gdańsk, Kraków og Poznań.
Kampene i Polen spilles typisk fredag-søndag, så vi anbefaler at I booker jeres tur minimum fra fredag-mandag, for at kunne se hovedkampen.