ACF Fiorentina – Juventus F.C.
Rejseperiode: 14. - 17. mar
Fra 3.495 kr. per rejsende
fra 3.495 kr.
ACF Fiorentina – Juventus F.C.
Rejseperiode: 14. - 17. mar
fra 3.495 kr.
Besøg vidunderligt smukke Firenze og byens stolthed ACF Fiorentina!
Klubben blev grundlagt tilbage i 1926 og kan dermed snart fejre sit 100 års jubilæum i den skønne toscanske hovedstad, Firenze. Fiorentina nyder godt at hele byens støtte, og byen bliver farvet lilla på kampdage. På Curva Fiesole er der altid godt gang i den, hvor de lokale fans står med deres violette trøjer og to-pinds flag og synger for deres klub.
Fiorentina har de sidste mange år spillet noget af det mest underholdende fodbold i Italien, og man tænker oftest mere offensivt end defensivt. Det her også ført til to finaler i træk i Conference League, som man dog har tabt begge to. La Viola, som de lokale kalder klubben, havde deres storhedstid i 50’erne og 60’erne, hvor der både var mesterskaber, pokaltitler og en finaleplads i Europa Cuppen for Mesterhold, som de også tabte – dengang til mastodonten Real Madrid.
Klubben gik konkurs i 2002, hvor man blev tvangsnedrykket til Serie C2 – klubben fik dog hurtigt kæmpet sig tilbage til Serie A, og har de sidste mange år været en fast bestandel af subtoppen i den bedste italienske række.
Klubbens stadion Stadio Artemio Franchi ligger i udkanten af den smukke by, og åbnede helt tilbage i 1931. Det er altså et af de helt gamle stadions i Italien, som nok også snart bliver revet ned og ombygget. Man skal dermed ikke vente for længe, hvis man vil have dette historiske stadion i CV’et. Stadionet blev naturligvis også brugt til VM i 1990.
Fiorentina har i mange år været en danskerglad klub, hvor spillere som Martin Jørgensen og Per Krøldrup bringer et smil på de lokales læber. I sommeren 2023 købte de Oliver Christensen, gribben fra Kerteminde, som stadig er en del af truppen idag.
Vi deler naturligvis vores personlige anbefalinger til, hvordan I får mest muligt at ud af jeres weekend i skønne Firenze. Fra den bedste kampdag til lokale spisesteder og seværdigheder, der ikke må overses.
Læs mere om byen, klubben, lokale attraktioner og alle vores andre rejser til Firenze og Fiorentina her.
Vores anbefalinger til mulige andre kampe denne weekend
- Bologna – Lazio, Serie A (ikke fastlagt endnu)
- Pisa – Mantova, Serie B (ikke fastlagt endnu)
Derudover er der en række mindre klubber og stadions i og omkring Firenze I kan besøge.
Når I har booket jeres rejse og kampene er fastlagt, kontakter vi jer med information om, hvilke andre kampe det vil være muligt at se.
Har I spørgsmål af nogen art, så tøv ikke med at ringe på +45 31 38 50 31 eller skrive til bestillinger@groundhoppingtours.dk.
Firenze er hovedstaden i skønne Toscana og er berømt verden over for sin rige historie, kunst og arkitektur, der pryder hele byens smukke centrum. Byen har været hjemsted for nogen af de vigtigste kunstnere gennem tiderne, herunder Leonardo da Vinci, Michelangelo, Dante og Machiavelli. Man kan bruge mange timer på at gå rundt i centrum og se de mange smukke bygninger.
Byens centrum prydes af den store kirke, Cattedrale di Santa Maria del Fiore også kendt som Duomo, hvis kuppel rager godt op i Firenze’s skyline. Når man ankommer til Firenze, hvad end det er med fly, bil eller tog, kan man langvejs fra se det smukke syn af kirken.
Firenze er, ligesom mange andre italienske storbyer, også kendt for sine små gader og stræder, hvor man kan nyde fantastiske pastaretter, kulørte drinks og opleve byens sus og dus. Firenze er idag en af de mest velbesøgte byer i Italien og der kommer flere millioner turister pr. år. Da vi sidst var i byen, fortalte Paolo, bartender på cocktailbaren Art Bar ved Arno floden, at højsæsonen i Firenze varer hele året – pånær de sidste to uger af januar.
Kryds Arno floden via Ponte Vecchio broen, hvor der sælges guld og juveler til den helt store guldmedalje og tag forbi Piazzo Santo Spirito, hvor de lokale nyder mad og drikke. På kampdage skal man tage tidligt ud imod stadion og besøge parken Giardino Niccoló Galli, hvor de lokale fans varmer op med mad, drikke og musik.
I Firenze indlogeres vores rejsende på centralt beliggende hoteller med nem adgang til stadion, seværdigheder, byliv og offentlig transport.
Vi har selv besøgt alle hotellerne og kan stå inde for både kvalitet og placering. Vores mest populære valg af hotel er Hotel Rosso 23, Mercure Firenze Centro, B&B Hotel Firenze Pitti Palace al Ponte Vecchio, hvilket også er vores anbefaling herfra Groundhopping Tours.
Vi sørger altid for at vores rejsende bor på gode hoteller, i gode områder i byerne I besøger.
Har du og dine medrejsende spørgsmål eller andre ønsker til opholdet, er I altid velkommen til at kontakte os.
Bemærk, at der kan forekomme perioder hvor vi må finde andre hoteller af tilsvarende kvalitet i området.
Transport er ikke inkluderet i prisen på vores fodboldrejser til Firenze. Vi vil hellere give jer muligheden for selv at kunne bestemme, hvor I vil rejse til og fra og på de tider som passer jer.
Vi har undersøgt transportmulighederne og kommer her med tips og gode råd fra henholdsvis Københavnsområdet og Aarhus/Billund.
Fra København/Kastrup Lufthavn
- Fly (ca. 2 timer) – med SAS. Hvis ikke man kan finde direkte fly til Firenze, kan det anbefales at flyve til Rom eller Milano og tage lyntoget herfra til Firenze.
Fra Aarhus/Billund Lufthavn
Ønsker I at se mere end én kamp på jeres rejse, så hjælper vi meget gerne med tilkøb af billetter. Der findes små lokale klubber i Firenze, og derudover er der ikke langt til byer som Bologna, Pisa og Empoli.
I Serie A spiller rivalerne fra Bologna og Empoli, mens Serie B byder på Sassuolo og Pisa. I Serie D finder man Figline og Prato, som begge ligger indenfor en halv times transport fra Firenze, samt den gamle storklub Livorno, som efter konkurser og skandaler i dag spiller i landets fjerde bedste række.
Infrastrukturen med tog og bil i Italien rigtig god, og på få timer kan man være i byer som Milano, Genoa og Rom.
Og så findes der en håndfuld små klubber i de lavere lokale rækker, som kan besøges – det hele tæller jo på Futbology.