Pisa, Bologna og Fiorentina på samme weekend!
Af Mads Vestervang Christiansen
Udover at Pisa, Bologna og Firenze er skønne byer i Italien, var det også perfekt til en groundhopping-weekend med 3 kampe på 2 dage!
Her kommer en beretning om en weekend med en flok venner i Italien.
Seks gutter på tur i Italien
I starten af oktober 2024 fløj 5 kammerater og jeg ned til Pisa i Italien for at se 3 kampe på 2 dage:
Pisa – Cesena, Serie B, lørdag d. 05. oktober kl. 15.00
Bologna – Parma, Serie A, søndag d. 06. oktober kl. 15.00
Fiorentina – AC Milan, Serie A, søndag d. 06. oktober kl. 20.45
Danskerfest i Pisa
Klokken rundede 12.00 i Pisa, hvor solen stod højt og skyerne var ikke i syne. Temperaturen havde ramt 21 grader, og dannebroget var lige blevet luftet foran “det skæve tårn”… ja i Pisa.
Pizzaerne var lige landet på bordet og vores øl var is-kolde, lige efter bogen. Vores udsigt fra restauranten var det skæve tårn, som stadig stod helt unaturligt skævt. Da der var 1 times tid til kampstart drog vi mod stadion, som tog 5 min på gå-ben, og håbet var selvfølgelig at se de 3 danskere fra Pisa i aktion, og måske endda få en “dansker-DONG”. Vi havde i hvert fald dannebrogsflaget med.
Foran vores indgang til stadion var der en halv-slidt Q8-tankstation med en Pisa-shop ved sin side, som solgte officielt Pisa merchandise. Besynderligt, men ret old school på den fede måde! Indgangen var en kæmpe port som man gik indad og herefter gik man yderligere 500m med Security-Check før man stod foran billetscannerne og stadion. Hvis Q8-tankstationen var under betegnelsen “halv-slidt”, ja så tør jeg næsten ikke fortælle om tilstanden på Stadio Arena Garobaldi. Lad os bare kalde det “patina”.
Vi fik købt 6 øl og gik ind på langsidestribunen, hvor vi hurtigt faldt i snak med nogle livslange Pisa-fans, og besluttede os for at stå sammen med dem. Vi fik hængt Dannebrogsflaget op på det 2,5 meter høje panserglas der var rundt om hele banen, med hjælp fra Pisa-fansene vi stod med, som havde skaffet tape til os. Alexander Lind startede på toppen! Vi fik råbt et par danske opbakningsgloser efter Lind, som kvitterede med et par klap ud mod os, og fansene omkring os begyndte at få øjenene op for de 6 danske gutter. Vi fik en masse stickers som Pisa fansene insisterede at vi fik på tøjet, og selvfølgelig skulle vi være en del af hulen. Kampen gik i gang, og efter 20 min bragte Alexander Lind Pisa foran til stor jubel for os alle! Pisa fansene omkring os deltog i det danske fælleskrammeri. Lind kvitterede igen med en anerkendende næve i vejret ud mod os. Der gik ikke mange minutter før den stod 2-0 og i samme moment kom en af de livslange Pisa fans op med 6 øl, som “tak” for at Lind scorede. Vi kvitterede senere med øl retur til vores Pisa-venner og sådan forløb det sig resten af kampen, med øl frem og tilbage. Pisa’s ultras leverede en rigtig god stemning og var med til at skabe en virkelig fed atmosfære under hele eftermiddagskampen.
Det hele endte med en sikker 3-1 sejr, alle 3 danskere (Malthe Højholt, Oliver Abildgaard og A. Lind) kom på banen og selvfølgelig, kronen på værket, så endte vi med at få den danske målscores trøje. Kæmpe anbefaling at tage ned og se de 3 danske drenge på det noget nedslidte “Stadio Arena Garobaldi”.
Det står som en af mine absolute største fodboldoplevelser på stadion.
Afsted imod smukke Stadio Renato Dall’Ara
Søndag morgen, med lidt slidte kroppe og hovedet, efter lørdagens hegnklatring og italienske fadøl stod vi klar til at tage toget fra Pisa imod Firenze Santa Maria Novella, hovedbanegården i Firenze og derfra videre med tog til Bologna. Det tog kun 2 timer med toget, og generelt kan det virkelig anbefales at tage togene rundt i Italien. Billetterne er nemme at købe online, togene er af høj kvalitet og så lander man midt i byerne. Derudover er det italienske landskab en nydelse at køre igennem.
Solen stod igen højt på himlen, dog med et par skyer iblandt. Vi fik formiddagen til at gå i Bologna og endte ude foran Stadio Renato Dall’Ara ca. 1,5 time før kickoff. Stadionet ligner udefra en virkelig velholdt slotsruin, og det virker nærmest også som om du træder ind på slotspladsen, når man står nedenunder stadion, og træder op på langside tribunen.
Parma, den gamle storklub med storhedstiden i 90erne, var kommet på besøg, og lokalopgøret Derby Dell’Emilia havde også sørget for at der var godt fyldt på tribunerne. Parma havde et udsolgt udebaneafsnit og leverede en virkelig god stemning på trods af deres holds demonstrative måde at dræbe en fodboldkamp på. Parma trak tiden på alt de kunne komme i nærheden af. Og det blev ikke mindre, da de modtog et rødt kort i starten af 2.halvleg. Bologna’s fans leverede også, med tifo og hoppe stemning før og under kampen. Men opbakningen gjorde i den grad ikke deres spillere bedre, og derfor endte det hele meget uforløst 0-0, da dommeren fløjtede for sidste gang.
Lidt en skuffende omgang på trods af en meget kedelig fodboldkamp, men stadionet, byen og curvaerne leverede og det er ikke sidste gang jeg besøger Bologna, i håb om en fodboldkamp der kan leve op til skønheden Stadio Renato Dall’Ara.
Kamp 2 denne søndag – denne gang i Firenze
Efter slutfløjt i Bologna tog vi direkte mod togstationen og videre til Firenze, hvor vi skulle se Serie A braget mellem Fiorentina – AC Milan.
Mørket havde sænket sig over Firenze, da vi ankom med bus 10 min gang fra det gamle Stadio Artemio Franchi. Og gammelt er det – kapaciteten til denne kamp var næsten halveret pga. bygningsarbejde og renovation af den ene bagside, samt et stykke af langsiden. Det betød, spøjst nok, at Viola’s ultras fra Curva Fiesole var rykket ned i den modsatte ende af, hvad de plejer, og dermed stod lige ved siden af AC Milan’s medrejsende fans fra Curva Sud. Dette gjorde bestemt ikke oplevelsen på Artemio Franchi mindre interessant.
Fiorentina’s fans leverede en konge stemning fra start af, og de fik virkelig også skubbet deres hold fremad. I midten af første halvleg får Fiorentina et straffespark, men som bliver pillet af Milan’s keeper. Presset fastholdte Fiorentina og efter 35 minutter kunne Viola bringe sig foran 1-0, som efterfulgt bød på pyrokast fra Milan’s fans over mod Fiorentina’s ultras, og lige ledes tilbage. Måske er det ikke skide smart at placere fantribunerne ved siden af hinanden.
Kort før pausen får Milan så tildelt et straffe, men denne gang er det så Fiorentina’s keeper, De Gea, der piller straffesparket, og Fiorentina går dermed til pause oppe med 1-0. I 2.halvleg fik spændings- og intensitetniveauet lige et par grader mere. Milan får tildelt deres andet straffespark 10 min inde i 2. Halvleg, men ENDNU ENGANG BLIVER DEN PILLET AF DE GEA!!! Ja, den De Gea der reddede 0 straffespark ud af 11, og selv brændte sit spark i Europa League finalen for Manchester United imod Villarreal i sommeren 2021.
Stadion var fuldkommen elektrisk, og jeg tror De Gea fik skabt sig en form for legendestatus hos de mange Viola-fans efter det andet straffespark. Festen varede dog ikke længe, før Milan endelig fik udlignet til 1-1. Herefter bølgede kampen noget frem og tilbage, indtil at den islandske landsholdspiller, Guðmundsson, knaldede bolden ind til 2-1 for Fiorentina. Kampen forsatte i samme gear efter 2-1 scoringen, men bolden havde rørt nettet for sidste gang, og derfor kunne Fiorentina’s fans stå og synge hånende over imod deres nabo på tribunen, Curva Sud.
Alt i alt blev det 3 meget forskelllige kampe, som kunne noget på hver sin måde. Pisa-kampen som noget helt unikt, og det blev også kåret til den fedeste kamp jeg havde været inde og se i 2024 inde på Futbology-app’en. Der er bare noget specielt ved at besøge de mindre klubber, og selvom det var en Serie B kamp var det en kæmpe oplevelse.
Til sidst – kæmpe anbefaling at rejse til Italien og se bold! Køkkenet hernede er fantastisk og man kommer ret langt for pengene. Man kan ofte nå flere kampe på én weekend og både bus- og tog transport imellem storbyerne fungerer super.