Groundhopping i Italien – Tre kampe i februar 2020

Rejsereportage fra Daniel Hvalsø Carlsen’s tur til Italien i februar 2020.

Napoli, Salerno og Fasano var på programmet i februar måned, før corona-pandemien satte al fodbold på standby i det mærkelige år 2020.

Når man ikke er til rejser nordpå i februar måned, er det rart, at man kan få fripas af familien til at tage på fodboldtur i det italienske – i stedet for skitur i Norge. Det kom der en særdeles mindeværdig tur ud af. Læs med og find ud af, hvorfor italiensk fodboldturisme i februar er en sikker vinder.

Napoli – Lecce, fodbold i skyggen af Vesuv

Rejs til Napoli hvis du er glad for sol, pizza, spændende byliv og selvfølgelig fodbold. Få byer i verden stinker så meget af spillet med den lille runde som den syditalienske metropol. Du kan få det hele i Napoli – og mere til.

Diego Armando Maradona brillerede engang på byens verdenskendte fodboldhold. Selvom det efterhånden er længe siden, bærer byen stadig præg af den argentinske troldmands bedrifter på de italienske stadions. Besøg Bar Nilo centralt i byen, hvor en tot af Maradonas hår er på evig rotation i en montre. Det er afgudsdyrkelse i sin reneste form, og de to italienske mesterskaber i 1987 og 1990 bliver aldrig glemt i Napoli.

Vulkanen Vesuv skaber dramatik i horisonten, når man slentrer langs havnepromenaden og nyder solens varme stråler. Rivaliserende italienske fangrupper har ved flere lejligheder udtrykt ønske om, at Vesuv igen vækkes til live og ‘vasker Napoli ren med ild’! Så store kan følelserne være omkring fodbold i Italien. Du får det hele ind under huden i Napolis mylder, kaos og vrimmel. For en dansker, der kommer fra februar i det høje nord, er der absolut tale om noget af et kulturchok.

Pre-match i Napoli

Når du skal sikre dig billet til kamp på San Paolo (Stadi0 Diego Armando Maradona idag), skal du begive dig mod de officielle billetkontorer ved stadion. Det er her, alle typer af billetter er tilgængelige – selvom der også findes en del andre og mindre forhandlere rundt omkring i byen. Køb gerne dagen før kampen om muligt – ellers tidligt på kampdagen.

Området omkring stadion forvandles på kampdage til et skue uden lige. Du finder al slags merchandise med SSC Napoli-tryk og Maradonas portræt. Der er også rigeligt med madboder, hvor folk flokkes om det italienske fodboldkøkken. Sluk tørsten i 1€ øl, du køber fra en gadesælger med isspand.

Når du har snuset hele atmosfæren til dig under pre-match, er det tid til at begive sig ind på det Mekka, som San Paolo er for mange fodboldfans. Det var her, El Diego diskede op med noget af det mest sublime fodboldspil, verden nogensinde har set.

Kig dig rundt og forestil dig de vilde scener, da Napoli første gang satte sig på den italienske fodboldtrone i 1987 (og senest i 2023).

Fodbold på øverste italienske niveau

Man skulle jo have været på besøg under Maradona-æraen. Men der spilles stadig masser af god fodbold, når Napoli byder op til bold og fest i Serie A. Godt nok er den evige rival Juventus nærmest altdominerende, men det forhindrer ikke Napolis tifosi i at give alt, hvad de har i sig.

Der synges højt og med masser af passion på de italienske tribuner. Du finder de mest engagerede fans i curvaerne, som er endetribunerne. Her er billetterne billigst – fodboldturister, som ikke kender sangteksterne, bør dog nok overveje andre pladser på stadion.

Hvis du køber de dyrere billetter til langsiden, får du et optimalt udsyn til begivenhederne på grønsværen. Du kan læne dig tilbage i sædet og nyde hele den italienske fodboldfestivitas, som udspiller sig stadion rundt.

Under mit besøg løb SSC Napoli desværre ind i lidt af en offday. Upåagtede US Lecce drillede hjemmeholdet med en sejr på 3-2 – og rykkede i øvrigt senere ned i Serie B alligevel.

Gæstfrihed indenfor på stadion

Jeg var så heldig at blive budt på en ægte Napoli-småkage af en lokal familie, som sad omkring mig. Hvis du kan lidt italiensk, er der ingen tvivl om, at folk er mere end villige til at dele ud af anekdoter fra dengang, Maradona skød Napoli til tops.

Efter kampen er alt igen kaos uden for stadion. Gør dig selv den tjeneste at lade være med at leje bil og køre rundt i Napoli på egen hånd. Slå dig i stedet ned på en af de mange barer og nyd, hvordan området langsomt affolkes.

Metroen åbner først flere timer efter slutfløjt, så du har rigeligt med tid til at fordøje de mange indtryk. Napoli er en by, som rummer alt, hvad hjertet begærer – undtagen ro og orden. I min bog en fodboldoplevelse, som bør stå på enhver groundhoppers to do-liste.

Og så smager en Margherita bare ikke bedre, end den gør i pizzaens hjemby Napoli.

Salernitana – Trapani, idyl og fanatisme i Salerno

En lille times togtur sydpå fra Napoli ligger meget mindre og nærmest idylliske Salerno smukt placeret mellem bjerge og Det Tyrrhenske Hav på den anden side af Napoli-bugten.

Der er mindst én verden til forskel fra virvaret i Napoli. En virkelig stor kontrast, som er kærkommen, hvis man også holder af en stille puster ved havet langt væk fra sommerens turistsæson.

I Salerno får du både italiensk provinsstemning på torvet og helt smalle gader, hvor biler og scootere alligevel kanter sig igennem på en beundringsværdig facon.

Kig dig hellere rundt om hjørnet – for de italienske trafikanter har altså fart på!

Serie B-bold i udkanten af byen

Stadio Arechi, hvor byens fodboldstolthed Salernitana huserer, ligger i udkanten af byen. Det er muligt at booke sig ind på et hotel lige ved siden af stadion og ud til havet. På den måde behøver man ikke bekymre sig om transport frem og tilbage på kampdagen.

Havets forfriskende brise blæser indover de stejle tribuner på denne arkitektoniske perle af et italiensk stadionbyggeri. Det er virkelig ikke for folk med højdeskræk at begive sig op i toppen af de knejsende curvaer.

Salernitana har måttet nøjes med at være gæst i Serie A ved et par enkelte lejligheder. Det siges, at hvis det skulle komme til et lokalopgør mod nærliggende Napoli, ville der ikke være mange overlevende på tribunerne efter kampen. Så stor er rivaliseringen åbenbart.

Top mod bund på en mandag aften

Helt galt går det dog ikke, da jeg bevidner en klassisk kamp mellem top mod bund en mandag aften kl. 21. Kun omkring 7.000 tilskuere er mødt op, hvilket ikke syner af alverden på det rummelige stadion.

Curvaen bag det ene mål er dog fyldt godt op med Salernitana-tifosi. De har medbragt masser af røgbomber, flag, bannere og sange. Igen er der ikke tvivl om den italienske begejstring for det smukke spil. Stadio Arechi byder i øvrigt på den lille spidsfindighed, at udeholdets spillere skal gå tæt forbi de mest inkarnerede hjemmefans på deres vej mod omklædningsrummet. Det kom der nogle mindeværdige scener ud af, da flere tifosi følte for at håne de slagne spillere fra Trapani efter kampen.

Godt der var plexiglas til at adskille parterne – ellers er det ikke til at sige, om nogen var kommet til skade. Fagter og håndtegn mestrer italienerne dog som ingen andre.

Hurtig planlægning af endnu en kamp

Måske var jeg bare heldig, men jeg oplevede at transporten mellem de italienske byer forløb uden gnidninger. Togene var til at stole på, og jeg fandt nemt tilbage til min base i Napoli efter en enkelt rolig overnatning i Salernos ro og friske havluft.

Nu havde jeg egentlig set de to kampe, som jeg havde planlagt hjemmefra. Under opholdet i Salerno skete der dog det fantastiske, at groundhopper-appen Futbology pludselig foreslog endnu en kamp indenfor overskuelig afstand.

Og så kan det nok være, at der kom gang i den logistiske planlægning. Alt kom på plads – transport frem og tilbage med tog og bus plus lovning om billet til kampen.

Det hele faldt dog på jorden, da det viste sig, at kampen var programsat en time tidligere end først antaget.

Om igen – men kabalen gik alligevel op til sidst. Nu med en overnatning i lille Fasano helt nede ved Italiens støvlehæl. Skidt være med, at det kostede mig en overflødig booking på et hotel i Napoli.

Når man er på groundhopping-tur, er det fodbolden, der tæller.

Fasano – Tolentino, hjertevarme tifosi i alle aldre og køn

Det bedste var gemt til sidst, skulle det vise sig. Jeg fandt vej med bus til lille Fasano ved at køre tværs gennem det maleriske italienske landskab – og et godt stykke endnu længere sydpå.

Bussen passerede bl.a. Bari, hvor byens store stadion (red. Stadio San Nicola) tronede tæt ved den italienske autostrada. Det var her, Michael Madsen spillede på hold med Antonio Cassano for en del år siden. Stadion lagde også græs til kampe under VM i 1990.

Der var et enkelt hotel ledigt i Fasano, som viste sig at være en hel lejlighed til en meget billig penge. Her skulle jeg tilbringe en enkelt overnatning som Jeppe i baronens seng.

Først var der dog fodbold på programmet. Tiden var knap med kampstart allerede 15:30 og ankomst små to timer i forvejen.

Et ‘Forza Fasano’ åbnede alle døre og hjerter

Et ‘forza’ efterfulgt af det lokale fodboldholds navn åbner mange døre i Italien.

Nogle lokale tifosi var i gang med at male bannere på gaden i eftermiddagens klare solskin. ‘Forza Fasano’ sagde den vinterblege danske turist – og så var alle døre åbne til et besøg i fansenes klubhus og tilmed en øl på husets regning.

Næsten ingen talte engelsk, så det blev ved Google Translate og gebrokne gloser, som vist nok trængte nogenlunde ind. De lokale forstod ikke helt, hvorfor en dansk turist havde interesse i at overvære et opgør i Serie D’s interne pokalturnering langt væk fra de normale turistattraktioner i Italien.

Nu var det så faktisk en afgørende semifinale, det drejede sig om. Alle fodboldfans ved, hvilken ekstra gnist det giver, når der skal findes en vinder på dagen. Derfor var spændingen sikret.

Fasano havde fået 1-1 med hjem fra Tolentino i det første opgør – alt var åbent før eftermiddagens brag. Jeg drak ud og blev opfordret til at se kampen sammen med de lokale på stadions curva. Ikke noget jeg har for vane, da fodboldturister som regel ikke bidrager det store til stemningen på stadion.

Men bliver man spurgt så pænt, så skulle man da være et skarn!

På håndtryk med klubpræsidenten

Når man kommer langvejs fra på besøg i det sydligste Italien, kan man være heldig at blive taget overordentligt godt imod. Jeg fandt ind i flokken af tifosi på vej til stadion – og følte mig lige så velkommen, som havde jeg været en del af den lokale fangruppe i mange år.

Køb af billet til curva-enden på Stadio Vito Curlo i Fasano blev klaret uden fremvisning af pas. Sådan er det, når man tager til fodbold langt fra de største adresser. Det hele er lidt ligesom i de gode gamle dage.

En stor del af byens indbyggere var til stede på det charmerende stadions tribuner. Jeg blev fortalt lidt om, at det var kutyme at rejse med på udebane for mange fans – selv på dette lavere italienske niveau.

Fodbold gør bare større indtryk, når man føler sig nært beslægtet med det hold, man støtter. Champions League i sofaen – go home.

Skribenten bag denne fodboldberetning trykkede endda hånd med selveste klubpræsidenten for U.S. Citta di Fasano – en langhåret herre i 40’erne iført hættetrøje. Godt kampen blev spillet før COVID19 for alvor satte sit præg på verdensordenen – ellers havde jeg aldrig opnået denne store ære.

Målfest og godt gang i curvaen

4-0 blev resultatet i hjemmeholdets favør. Der var masser af stemning og hæmningsløs glæde ved scoringerne. Lavinen udføres flot på de italienske tribuner, når mængder af fans vælter ned mod målet for at juble med deres lokale helte. Man kunne se, at det var en sejr, der betød noget særligt. Alle spillere på udskiftningsbænken strømmede således ind på banen i eufori over den afgørende scoring til 3-0.

Selv en lille dreng fik lov til at agere capo med råb, som hele tribunen gentog. Så hjertelig var stemningen, da Fasano spillede sig frem til finalen i Serie D’s pokalturnering. En finale som vist nok aldrig blev afviklet, da corona lagde al fodbold ned kort tid efter.

Fasano bød på fodbold i sin reneste og mest venlige form. Tænk, at man på den måde kan blive budt velkommen indenfor via en kamp på det lokale stadion.

Tænk lige på det næste gang, du sidder side om side med rige russiske turister på et Premier League-stadion i London.

Hjem til Danmark med bagagen fuld af fodboldminder

Og så var det pludselig slut. Efter endnu en pizza og overnatning i Fasano gik turen med Flixbus hele vejen til Rom, hvor der som bekendt er hyppige og billige afgange mod Danmark.

Kufferten indeholdt et par nye klubhalstørklæder og billetter til scrapbogen. Herudover tre stadions mere på cv’et og en hel masse uforglemmelige minder i fodboldens tegn – plus dem, der ikke direkte havde med fodbold at gøre.

Sådan er det, når man rejser ud til fodbold et sted i verden. Så følger der en masse andet med, som man heller ikke vil være foruden.

Støvlelandet Italien kan bare noget med fodbold – ingen tvivl om den sag.

Vil du skrive en reportage om din fodboldrejse?

Tak til Daniel for det flotte skriv om turen til det sydlige Italien og de fede billeder. Hvis du har været på fodboldrejse og gerne vil skrive om det, og inspirere andre fodboldfans, så lægger vi meget gerne platform til det her på bloggen. Kontakt os via vores sociale medier, hvis det lyder som noget for dig.