Fodboldfortællinger – Újpest FC
Újpest FC er en af de mest traditionsrige, ældste og mest succesrige fodboldklubber i Ungarn. Klubben blev grundlagt helt tilbage i 1885 i byen Újpest, som i dag er en bydel i det nordlige Budapest – den smukke og historiske hovedstad i landet i Østeuropa. Klubben er den næststørste klub i hovedstaden, kun overgået og ærkerivalerne fra Ferencváros.
Når Újpest møder Ferencváros kaldes det “Örökrangadó” (evighedsderbyet), og er det suverænt største derby i Ungarn – rivaliseringen strækker sig helt tilbage til 1930, da Újpest vandt deres første mesterskab og satte sig selv på landkortet. Der er virkelig gang i stadion, når disse mødes og det er bestemt et derbyopgør der kan anbefales at være på tilskuerepladserne til!
- Szusza Ferenc Stadion
- Kapacitet – 12,670 tilskuere
- Åbnet – september 1922 (renoveret i 2022)
- Lilák (Syren-slægten)
🏆 20 x Nemzeti Bajnokság (liga) titler (senest i 1998)
🏆 11 x Magyar Kupa (pokal) titler (senest i 2021)
🥉 Semifinale i Europa cup’en i 1974
🥉 Semifinale i Cup winners cup i 1962
Szusza Ferenc Stadion har været klubbens hjemmebane i mere end 100 år, siden 1922, og her finder man i dag super stemning til klubbens hjemmebanekampe. Stadionet huser lidt mere end 12.000 tilskuere, og er kompakt bygget, så man sidder altid tæt på banen. Stadionet ligger cirka 10 kilometer nord for centrum af Budapest, og kan nemt nås med offentlig transport.
Klubbens bestyrelse ændrede klubbens logo i 2017, men efter års protester fra fansene, fik de ændret det tilbage til det oprindelige logo i 2022. Det vidner om en klub, hvor fansene har en stor rolle.
Når I rejser til Budapest med Groundhopping Tours, modtager I billetter til langsiden, med perfekt udsyn over banen og Újpest vilde stemningstribune. Der er i øvrigt gode muligheder for mad og drikke (også øl) på stadion. Man kan også vælge at opgradere til skybox, hvis man vil køre på den helt store klinge.
Der er masser af direkte flyafgange fra Danmark til Budapest, og det kan bestemt anbefales at opleve Újpest på hjemmebane – samtidig er Budapest en skøn by, især hvis man er en drengegruppe der er glade for billige øl og et fedt natteliv. Ungarns smukke hovedstad byder på lækre restauranter, termiske bade, de specielle ruinbarer, natklubber langs Donau og en imponerende arkitektur, der afspejler byens historie. På mange måder minder Budapest om Prag, hvor pengene også rækker langt i en by med et virkelig spændende kultur- og natteliv.
En stor fordel ved at bruge en weekend i Budapest er prisniveauet. Man kommer rigtig langt for pengene hernede, og så spiser man generelt også rigtig godt. Niveauet er højt på barer og restauranter, og vi anbefaler selvfølgelig hvor I skal tage hen, når I tager turen til Ungarns dejlige hovedstad.
Den ungarske hovedstad er som skræddersyet til den perfekte fodboldweekend, hvor der altid er mulighed for flere kampe. Om det er på en tur med gutterne, familien, kæresten eller forretningspartnere, så vender I ikke skuffede hjem. Foruden fede fodboldoplevelser og termiske bade byder byen på Michelin-restauranter, små lokale køkkener, hyggelige barer og store natklubber.
Er I ikke helt overbevist? Så læs vores Budapest Derby-dagbog fra en af vores tidligere fodboldrejser til Budapest.