Budapest derby 2021

blank

Fredag morgen mødtes størstedelen af gruppen, der skulle afsted med vores guide i lufthavnen i København. Der var 2 timer til afgang og efter et hurtigt check in i lufthavnen, var det tid til den obligatoriske lufthavns-forfriskning. Snakken gik på kryds og tværs, og folk fik hurtigt lært hinanden at kende. Ved ankomsten til Budapest holdt der en bus og ventede, som fragtede gruppen til vores hotel i hjertet af Budapest.

I løbet af dagen var der tid til lidt sightseeing, hvor også flere af vores rejsende stødte til turen. Op ad eftermiddagen ankom gruppen, som havde været på den store Balkantur som de sidste. De afsluttede deres rejse i Budapest efter, at have groundhoppet i Serbien og Bosnien-Hercegovina. Det var blevet sen eftermiddag og her stod den på fælles øl/velkomst drinks i eftermiddags solen, hvor vores to guider bød velkommen og fortalte lidt om hvad weekends program bød på. (Vi har altid et fuldt weekendprogram på vores rejser, men det er helt frivilligt, hvor meget man deltager i)

Fredag aften bød på fællesmiddag på den bedste burger restaurant i Budapest, som også har deres eget bryggeri. Forventningerne til weekenden var høje, og efter et par timer med burgere, lokale øl og fodboldsnak, havde folk lært hinanden at kende, og gruppen var ved at være godt rystet sammen. Nogle fortsatte aftenen på de lokale barer og natklubber i Budapest, mens andre vendte snuden mod hotellet for at få en god nattesøvn.

Lørdag morgen startede i den lækre morgenmadsbuffet på hotellet for de flestes vedkommende – men der var også folk som lige havde brug for en time eller to mere i sengen. Formiddagen blev for manges vedkommende brugt på sightseeing og nogle nappede også en tur ud i de lækre termiske bade, som Budapest er kendt for. Efter frokosten var det tid til første fodboldkamp på turen. Her mødtes alle rejsende i Baren på hotellet hvor der var oplæg om MTK Budapest som var den første klub vi skulle besøge. Efter oplægget satte hele gruppen nu kurs mod stadion. På vejen tog vi dog lige et smut forbi det store National og EM 2020 stadion, og det specielle stadion Elore.

Hos MTK stod den nu på opvarmning til dagens kamp på den lokale bar ved stadion. Stemningen var høj hos alle vores rejsende, specielt efter, at folk fandt ud af at en 0,5 liters fadbamse kun kostede 8 kr. Solen skinnede fra en skyfri himmel, termometeret vidste omkring 30 grader – så selv om vi ikke var vidne til den mest sindsoprivende fodbold, var det en herlig debut i Ungarsk fodbold vi havde. Det søde serveringspersonale bag baren på stadion havde også en travl dag på jobbet – vores rejsende skulle ikke dehydrere, så der blev tanket godt med forfriskninger.

Lørdag aften bød igen på fællesmiddag, denne gang på en af de ældste restauranter i Budapest, hvor vi fik smagt på det Ungarske køkken. Der var masser af gullasch og andre ungarske specialiteter på bordet, hvor snakken gik og timerne hurtigt fløj afsted. Før vi havde set os om, havde personalet lukket hele restauranten ned og vi lod personalet få fyraften. Vi kom som de første og gik som de sidste.

Det var blevet søndag og den helt store dag på turen. Dagen for det store Budapest-derby mellem Ferencvaros og Ujpest. Det morgenfriske hold drog afsted tidlig formiddag for at se Ferencvaros 2. hold, mens andre prioriterede et par timer på øjet eller lidt sightseeing i Budapest. Vi mødtes igen efter frokost i hotelbaren hvor der var oplæg om aftenens derby. Her havde vi besøg af pressechefen fra det ungarske fodboldforbund, som både fortalte om Ferencvaros og derbyet, men også kom lidt nærmere ind på ungarsk fodbold i sin helhed.

Vi drog med Grouppama Arena og fandt vores stambar ude ved stadion. I timerne op til kampen var der rigeligt tid til, at snuse rundt omkring stadion, læse om klubbens historie, opleve de forskelige fanbarer og se hvor Ferencvaros ultrasgruppe, Green Monsters, holder til. Budapest derbyet mellem Ferencvaros og Ujpest er absolut det største opgør i Ungarsk fodbold, og der er virkelig gang i endetribunerne. Her var der som altid disket op med store tifoer, masser af budskabsbannere, godt med fyrværkeri og en massiv vokal opbakning. Derbyer i Østeuropa er lidt mere råt, end hvad man oftest oplever i de vestlige Europa.
Ferencvaros hev en sikker sejr hjem efter et vanvittigt derby som havde alt. Rødt kort, mange mål, tvivlsomme kendelser – og så var kampen selvfølgelig også kort afbrudt, grundet lidt for meget krudt fra tribunerne. Hele oplevelsen blev vendt søndag aften, hvor den stod på Street Food og farvel øller.

Mandag formiddag blev der sagt farvel og tak for en god tur. Store fodboldoplevelser rigere, et indblik i den Ungarske fodboldkultur og ikke mindst, en masse nye fodboldvenskaber var skabt.

Vil du læse mere om fodbold og klubberne i Budapest? Klik her

Min første tur med Groundhopping Tours til udlandet og hvilken tur. Vi besøgte 3 stadions i Budapest, med Budapest derbyet søndag, som den helt store kamp. Hyggelige timer sammen på restauranter samt ture i byen, en kæmpe tak til alle rejsedeltagere for et fantastisk selskab. Det hele orkestreret perfekt af guiderne Nicolaj og Mads (førstnævnte indehaver af Groundhopping Tours), (sidstnævnte bosiddende i Budapest).
Til alle Jer som tænker, det kunne jeg godt tænke mig, men ingen af mine venner har lyst, så tag afsted alene, du/I bliver med det samme en del af et samlet fællesskab. Jeg selv kendte 3 personer før turen, men har nu tilføjet rigtig mange dejlige personer til mit “fodbold netværk” i Danmark og ser frem til at møde disse rundt omkring i Danmark men også på en tur til udlandet i fremtiden med Groundhopping Tours.

Så som sagt du kan roligt tage afsted alene, når du kommer tilbage har du fået mange nye bekendtskaber.

Endnu engang et kæmpe tak til Jer alle for en fed tur

blank
Klaus, Trustpilot

En helt igennem komplet oplevelse!

Vi var 3 gutter med blandet groundhopping-erfaring, der havde booket en tur med Groundhopping Tours til Budapest. Det var første tur med dette selskab og første gang i Ungarn for os alle 3. Uanset om du aldrig har set en fodboldkamp i udlandet før, eller om du er en garvet og rejselysten fodbold-entusiast, så vil vi (næsten) garanterer jer for, at I får en klasse oplevelse med dette selskab.

Vi havde en fuldstændig formidabel tur med 3 fede kampe, massere af lækre fodbold minder og absolut en endnu større sult og lyst efter, at tage med ud på deres andre ture engang i fremtiden.

Vi synes det var top klasse, at vores to danske fodbold guider havde strikket et weekendprogram på benene med fællesspisning for gruppen, hyggelige (og våde) aftener i Budapests byliv, samt en synlighed både på hotel og over vores fælles whatsapp gruppe som gjorde, at man altid kunne komme i kontakt med dem og få en sludder for en sladder under turen!

Samtidig var det også klasse, at intet var obligatorisk, så man selv kunne vælge, hvilke ting man deltog i, samt hvordan man benyttede sin tid bedst muligt. Vi tog selv ud og spiste om aftenen på egen hånd, inden vi så støtte til gruppen senere på aftenen. Det er desuden også fedt, at uanset hvilket tilhørsforhold du har hjemme i Danmark ift. klub, så er der bare respekt og god stemning alle parter imellem. Vi havde både inkarnerede fans af Vejle, GF, Aab og Brøndby (og sikkert også andre) med på turen, så selvom at der blevet lavet banter gutterne imellem, så respekterede alle hinandens dedikation til den klub man nu holder med.

Stor tak til vores erfarne, sympatiske og behagelige fodbold guider Nicolai og Mads. I er begge knaldhamrende dygtige til det I laver og det er (forhåbentlig) ikke sidste gang, at vi kan nyde godt af jeres fede fodbold-rejser!

Som Etta Cameron yndede at sige: I får en stor 5-tal af mig (os)

De bedste hilsner:
Kristian, Tommy og Nicholas

blank
Kristian, Tommy og Nicholas, Trustpilot

I september, deltog jeg sammen med en ven, på den store derby-rejse i Serbien, Bosnien og Ungarn. Den bød på unikke fodboldoplevelser, hyggelige fællesmiddage og sjove aftener i rigtig godt selskab. Nicolai som guide, har styr på det hele undervejs. Det gælder lige fra optakten til fodboldkampene, lokale spisesteder og til der hvor man bor. Så hvis man er til store og/eller skæve fodboldoplevelser og et fælleskab med en masse fodboldnørder, er det bare at komme afsted. Groundhopping Tours har min varmeste anbefaling og jeg glæder mig til at rejse med igen.

blank
Christopher, Trustpilot

Aktuelle fodboldrejser til Budapest

  • Újpest – Ferencváros

    Rejseperiode: 29. nov – 02. dec

  • Ferencváros – Puskás Akadémia

    Rejseperiode: 02. – 05. maj

  • Ferencváros – Fehérvár FC

    Rejseperiode: 18. – 21. okt

Ferencváros – Fehérvár FC

Rejseperiode: 16. – 19. maj

Ferencváros – Puskás Akadémia

Rejseperiode: 02. – 05. maj

Újpest – Debreceni VSC

Rejseperiode: 11. – 14. apr

Újpest – MTK Budapest

Rejseperiode: 28. feb – 3. mar

Ferencváros – MTK Budapest

Rejseperiode: 31. jan – 3. feb

Ferencváros – Debreceni VSC

Rejseperiode: 01. – 04. nov