Betingelser ved salg af transportgrupper

Betingelser ved salg af pakkerejser

Pakkerejser er omfattet af Lov om Pakkerejser nr. 472 af 30. juni 1993. Ved en pakkerejse forstås en kombination af mindst to af nedenstående elementer, såfremt de af arrangøren udbydes samlet eller har været udbudt på forhånd og sælges samlet, og såfremt den samlede ydelse har en varighed på over 24 timer eller inkluderer en overnatning:

  • Transport
  • Indkvartering
  • Anden turistmæssig ydelse, der ikke er direkte tilknyttet til transport eller indkvartering, men som udgør en væsentlig del af pakkerejsen.

Aftalens indgåelse

Aftalen er bindende for kunden efter indbetaling.

Betaling

Hele eller en del beløbet betales ved bestilling.

Forbehold

Der tages forbehold for trykfejl og andre åbenlyse fejl. Endvidere tages der forbehold for prisændringer forårsaget af transportomkostninger, herunder brændstofpriser skatter, afgifter eller gebyrer for visse tjenesteydelser såsom lufthavns-, havne-, landings-, eller startafgifter valutakurser, som er anvendt ved beregning af priser andre ændringer som er uden for vor indflydelse. Eventuelle prisændringer vil blive meddelt kunden senest 20 dage før afrejse.

Overdragelse

Rejsen kan ikke overdrages.

Rejseforsikring

Den offentlige sygesikring dækker ikke på rejser uden for Europa samt på forretningsrejser generelt. Det anbefales at tegne en rejseforsikring, der bl.a. dækker behandling i tilfælde af sygdom og evt. hjemtransport.

Bemærk: Forsikringen skal tegnes inden afrejse fra Danmark.

Pas, visum og vaccinationer

Den rejsende har ansvar for at have gyldigt pas.

Den rejsendes ansvar

Enhver rejsende har pligt til at rette sig efter anvisninger fra rejseledere eller transportfirmaers personale i forbindelse med en rejses gennemførelse. En rejsende er ansvarlig for enhver skade, forårsaget ved overtrædelse af meddelte anvisninger eller forskrifter.

Rejsedeltageren er forpligtet til:

  • at respektere ordensbestemmelser, som gælder for hoteller, transportmidler etc.
  • at afholde alle omkostninger for evt. skader forvoldt på hoteller, transportmidler etc.
  • at optræde således, at medrejsende ikke føler sig generet.

Forsømmer en rejsedeltager i væsentlig grad disse forpligtelser, forbeholdes ret til at udelukke den pågældende fra forsat deltagelse i rejsen, respektiv forhindre, at rejsedeltageren påbegynder rejsen. Groundhoppingtours.dk er i så fald berettiget til at tilgoderegne sig den totale pris for rejsen. Er rejsen påbegyndt, må rejsedeltageren foretage hjemrejse på egen bekostning uden erstatningspligt for Groundhoppingtours.dk

Det er ligeledes kundens pligt før afrejse at kontrollere at for- og efternavne i billetter, rejsepas og øvrige dokumenter er korrekte og stemmer overens. Navn i flybillet skal være i overensstemmelse med det i passet indførte navn, ellers kan det føre til afvisning ved check ind til flyet. Groundhoppingtours.dk påtager sig intet ansvar for de følger, afgivelse af ukorrekte oplysninger kan medføre.

Vort ansvar

Groundhoppingtours.dk ansvar er begrænset til de beløb vore underleverandører, der benyttes på den pågældende rejse, kan begrænse deres ansvar til, i henhold til de internationale konventioner:

  • ved flytransport: Warszawa konventionen
  • ved søtransport: Athen konventionen
  • ved togtransport: (COTIF/CIF) konventionen om internationale jernbanebefordringer.

Vi er fritaget for ansvar ved mangler og/eller skader, der rammer en deltager, forårsaget af katastrofer og andre hændelser af force majeure karakter, eller på grund af deltagerens egen forsømmelighed. Endvidere er Groundhopping tours fritaget for ansvar, ved aflysning af rejsen eller ved manglende opfyldelse af aftalte vilkår, som skyldes udefra kommende omstændigheder eller tredjemand, som vi, eller nogen vi er ansvarlige for, ikke med passende omhyggelighed kunne have forudset ved aftalens indgåelse eller have indgået eller afbødet.

Reklamationer

Ethvert krav mod Groundhoppingtours.dk skal reguleres efter dansk ret.

Prisændringer

Groundhoppingtours.dk forbeholder sig ret til efter aftalens indgåelse at ændre prisen i såvel opadgående som nedadgående retning pga. ændringer i transportomkostninger, herunder brændstofpriser, skatter, afgifter eller gebyrer såsom lufthavns- landings- eller startafgifter, valutakurser eller andre omstændigheder, som groundhopping Tours ingen mulighed har for på forhånd at tage højde for. Groundhoppingtours.dk tager derfor forbehold for ændringsgebyrer pålagt af leverandører.

Øvrige betingelser

Rejsen gennemføres iht. de af Forbrugerrådets vedtagne betingelser for deltagelse i pakkerejser. Disse udleveres efter anmodning. Der tages forbehold for trykfejl i både katalog og betingelser.

Fodbold pakkerejser kan hverken ændres eller annulleres efter bestilling

Vær også opmærksom på, at Groundhoppingtours.dk ikke gøres ansvarlig for aflysning/ flytning af kampen. Ekstra omkostninger i forbindelse med kampflytning vil blive pålagt den rejsende. Såfremt planlagte kampe flyttes til en anden dato/tidspunkt, enten på grund af TV dækning, Cup runde eller andre årsager, vil fodboldrejsen følge ny kampdato/tidspunkt. Groundhoppingtours.dk kan ikke gøres ansvarlig for ekstra udgifter i forbindelse med flytning af den oprindelige fodboldpakke.

Priser

Alle priserne er dagspriser og kun gældende på bestillingsdagen. Der kan derfor forekomme prisændringer.

Betaling

Betaling kan kun ske via bankoverførsel.

Tilmeldingen er først sket efter Groundhoppingtours.dk har modtaget betalingen og du har modtaget din turbillet. .

Fortrydelsesret

Der er ingen fortrydelsesret på bestilte rejser.

Forbehold for ændringer

Groundhoppingtours.dk forbeholder sig ret til at ændre og opdatere de regler og betingelser, der gælder for dette website. Det er derfor vigtigt og eget ansvar, at du løbende holder dig orienteret om der er sket ændringer.

MEDLEM AF REJSEGARANTIFONDEN NR. 2878

Læs mere om hvem Groundhopping Tours er, eller om vores fodboldrejseguider.