Fodboldnetværket
“Dem der snakker fodbold handler bedst”

Fodboldnetværket er som navnet så fint antyder et netværk lanceret af Groundhopping Tours for ligesindede der er bidt af fodbold. Vi er nemlig af den overbevisning, at dem som snakker fodbold, det er også dem der handler bedst med hinanden. Derfor håber vi på, at vi med Fodboldnetværket kan skabe et fællesskab på tværs af forskellige industrier, hvor vi alle ved hvad det handler om (forretning), men gør det gennem en snak om fodbold. 

Målet er at kunne samles i netværket og få sig en del fodboldrelaterede oplevelser gennem rejser, foredrag, klubbesøg, og lignende. Vi har IKKE planer om at skulle holde oplæg om strategisk ledelse, risk management, eller økonomiske styresystemer. Det kommer derimod udelukkende til at handle om fodbold, samt at få fede oplevelse undervejs man vil huske i fremtiden. 

Programmet for næste år er delvist fastlagt med forbehold for justeringer.

Programmet for Fodboldnetværket i 2023 er: 

  • Den årlige fodboldtur
    I år går turen til Slovenien – Danmark (19-20 Juni) (Fastlagt)
  • To foredrag inklusiv middag
    Første foredrag bliver 15. marts, hvor vores direktør Nicolai Bryde Nielsen kommer og fortæller om anekdoter fra et liv rundt på mere end +460 stadioner (Fastlagt).
    Andet foredrag vil blive i efteråret, og her mangler datoen og foredragsholder stadig at blive fastlagt. 
  • To klubbesøg, inklusiv oplæg, forplejning, og kamp
    Første klubbesøg bliver en lørdag/søndag i foråret og andet bliver en lørdag/søndag i efteråret. Begge disse skal fastligges. 

Prisen for netværket i 2023 er: 

  • 11.995 DKK, inklusiv fodboldrejsen til Slovenien – Danmark
  • 6.995 DKK, eksklusiv fodboldrejsen til Slovenien – Danmark

Begge priser angivet ovenfor er eksklusiv moms. 

Bemærk, vi har kun 50 pladser tilgængelige i alt og kører efter først-til-mølle princippet. 

Er du interesseret I at høre mere om Fodboldnetværket eller vil du gerne tilmelde dig det, er du velkommen til at kontakte os direkte på telefon 22205114 eller på mail info@groundhoppingtours.dk.

Fodboldrejse (årlig): 

Hvert år bestræber vi os på at arrangere en årlig fodboldtur til udlandet, hvor man som netværksdeltager får sig en oplevelse ulig nogen anden. Turen for i år vil være en udebane-tur med det danske fodboldlandshold, hvor vi ser dem spille på udebane på Stožice Stadium i Ljubljana, Slovenien. Næste år pønser vi på at lave en tur ned til det romerske derby, hvis vi kan få kalendergymnastikken til at gå op i en højere enhed. 

Formålet med udlandsrejserne er primært at ryste folk godt sammen, da man er sammen på en anden måde, når man rejser ud og ser en kamp i udlandet. Udover det, kommer disse rejser også til at danne grobund for samtaler på tværs i netværket og man kommer til at lære de andre netværksdeltagere rigtig godt at kende. 

Hvis man er heldig kommer man sikkert også hjem med en røverhistorie eller to… 

Den årlige fodboldrejse vil hvert år gå til et nyt sted, og det kan være alt lige fra et lokalderby i Warszawa over en elektrisk weekend i Split til en tre-dages tur på Donau hvor man ser tre store byer og tre kampe. Præmissen er stadig den samme, det skal være en oplevelse, hvor omdrejningspunktet er at snakke fodbold. 

Det vil muligvis på sigt blive muligt at tilkøbe en ekstra årlig fodboldrejse, men mere information om dette på et senere tidspunkt.

Foredrag (halvårligt):

Gennem Groundhopping Tours har vi rigtige gode forbindelser ud i det nationale og internationale fodboldmiljø, så vi har en plan om at invitere flere prominente profiler ud og holde foredrag om fodbold. Vores idéer spænder bredt inden for dette område, men vi har som præmis, at vi skal selv synes det er spændende at høre om, for ellers vil det ikke være relevant som deltager i Fodboldnetværket. 

Derfor kan man forvente at høre oplæg fra tidligere professionelle fodboldspillere, forfattere, agenter, talentspejdere, eller hvad vi nu kan finde på til anledningen. Èt er helt sikkert, der kommer til at være masser af røverhistorier indblandet hver gang. 

Lokationen for afholdelsen af det halvårlige foredrag kan variere fra gang til gang, men der vil altid være en middag inkluderet i arrangementet.

Klubbesøg (halvårligt): 

Hos Groundhopping Tours værner vi om hvor fodbolden kommer fra, nemlig græsrødderne. I den forbindelse mener vi også det er vigtigt at støtte lokalt, og huske de klubber hvor alle professionelle fodboldspillere er startet og hvor morgendagens stjerner spiller i dag. Derfor vil vi på de halvårlige klubbesøg tage ud og besøge forskellige klubber (højest sandsyndligt fra de danske divisioner) og høre mere om deres historie, op- og nedture, nuværende planer for fremtiden, og måske også få mulighed for at møde en lokal klublegende. 

De halvårlige klubbesøg vil primært foregå på en weekenddag i henholdsvis foråret og efteråret, da vi skal kombinere det med en hjemmebanekamp. Der vil til kampene inkludere forplejning.

Er du interesseret I at høre mere om Fodboldnetværket eller vil du gerne tilmelde dig det, er du velkommen til at kontakte os direkte på telefon 22205114 eller på mail info@groundhoppingtours.dk.