Fodboldfortællinger – Hannover 96
Hannover 96! Den nordtyske klub, kun et par timers kørsel fra grænsen, fra den gamle storby Hannover! Et fantastisk sted til en weekend med drengene, hvor der er store fadøl, fedt byliv og god stemning på det store Niedersachsenstadion med plads til 50.000 tilskuere, i verdens bedste 2. Bundesliga!
Her får i historien om Hannover 96!
Hannoverscher Sportverein von 1896, bedre kendt som Hannover 96, er en storklub i nordtyskland og en genial destination for en fodboldrejse! Klubben er, som klubnavnet også fortæller, skabt helt tilbage i 1896, helt præcist d. 12. april 1896. Klubben startede faktisk med at spille rugby, inden man tre år senere, i 1899, begyndte at interesse sig for fodbold.
Klubben havde fin succes i starten, men havde altid svært at komme forbi naboklubben 60 kilometer øst, Eintracht Braunschweig – mere om Eintracht senere. I 1938 vandt klubben deres første Bundesligatitel, dengang under Nazi styret. Tyskland var, fodboldmæssigt, delt op i hele 16 forskellige rækker, hvor de forskellige vindere af rækkerne, mødtes i et stort anlagt finalestævne. Her vandt Hannover 96 i 1938 højst overraskende imod Schalke 04, der dengang en mastodont i tysk fodbold. I 1930’erne blev en del af Hannover 96’s spillere også udtaget til det tyske landshold, på baggrund af klubbens store succes.
Efter 2. verdenskrig gik der et par år før klubben, ligesom mange andre tyske klubber, som ordenligt i gang igen. I 1947 rykkede man ned fra øverste niveau, men allerede i 1949 vendte man retur. Allerede i 1954 vandt man igen det tyske mesterskab, hvor man denne gang slog den daværende storklub 1. FC Kaiserslautern med hele 5-1 i den afgørende finale. Kaiserslautern havde hele 5 spillere i startopstillingen, som samme sommer vandt VM i fodbold.
I 1963 da den nuværende 1. Bundesliga blev oprettet, var Hannover en ret stor klub i Niedersachsen, men de blev ikke inviteret til at deltage. Den ene klub fra Niedersachsen der blev valgt var derimod Eintracht Braunschweig, og dermed blev rivaliseringen mellem de to byer og klubber endnu større. Hannover formåede dog allerede i 1964 at rykke op, og har siden været en fast bestandel af de øverste rækker i Tyskland, med undtagelse af en nedrykning til Regionalliga (3. bedste række dengang) i 1996 – 1998.
I de seneste sæsoner har Hannover 96 spillet i 2. Bundesliga, hvor man oftest har ligget i subtoppen, tæt på oprykning til det forjættede land i 1. Bundesliga.
- Niedersachsenstadion
- Kapacitet – 49,200 tilskuere
- Åbnet – 1954 (renoveret op til VM i 2006)
- Die Roten
🏆 2 x 1. Bundesliga (liga) titler (senest i 1954)
🏆 1 x DFB Pokal (pokal) title (senest i 1992)
🏆 3 x 2. Bundesliga (liga) titler (senest i 2002)
🏆 3 x deltagelser i Europæisk fodbold (senest i 2013)
Hannover er hovedstaden i delstaten Niedersachsen og her bor lidt mere en halv million mennesker i byen. Byen er, som mange andre tyske byer, fyldt med barer og ølhuse, og man skal ikke gå langt for en stor fadøl. Byen daterer helt tilbage til år 1150, hvor den hurtigt etablerede sig som en vigtig handelsby ved floden Leine, som stadig den dag i dag løber igennem byen, og ret tæt op ad Niedersachsenstadion, Hannover 96 hjemmebane.
Under anden verdenskrig blev byen bombarderet og store dele af byen blev ødelagt. I dag står byen som en blanding mellem moderne arkitektur og historiske bygninger, som er blevet restaureret efter krigen. Hannover er en dejlig by til en weekend – om sommeren kan man bruge tiden i de store parker eller på de mange udendørs barer og biergartens på torvene, og til jul er her proppet med julemarkeder. I oktober er der stor oktoberfest, ligesom i München, og man går ikke galt i byen, hvis man ender i Lister Meile området, hvor man kan få stillet tørsten – året rundt.
Byens stadion, Niedersachsenstadion, har i dag plads til knap 50.000 tilskuere. Det oprindelige Niedersachsenstadion blev bombarderet i anden verdenskrig, ligesom resten af byen, og da man byggede det op igen efter krigen, var der dengang plads til hele 86.000 tilskuere, hvilket gjorde det til et landets største stadions. Op til VM i 2006 i Tyskland, blev stadionet renoveret og moderniseret, så det var klar til slutrunden. Udover kampe til VM i 2006, blev der også spillet VM kampe i 1974, samt EM kampe i 1988.
Klubbens stemningsskabende fans står på Nordkurve, og skaber en super fed stemning til klubbens hjemmekampe. Stadionets runde hjørner giver en fed atmosfære, og fra langsiden har man perfekt udsyn til både banen og Nordkurve tribunen. Før og efter klubbens kampe samles fans på Nordkurve Bar, der ligger umiddelbart bag stadion. Her er der øl og tysk hygge når det er bedst, og ofte er udeholdets fans også velkomne. Så længe det ikke er Eintracht Braunschweig der er på besøg.
Rivaliseringen med Eintracht Braunschweig er dybere en bare på fodboldbanen. Byerne Hannover og Braunschweig har konkurret i flere hundrede år, om at være den vigtigste og mest attraktive by i Niedersachsen delstaten. Med knap 60 kilometer imellem sig har de altid været naboer, og da der i Braunschweig i 1895 blev oprettet fodboldklubben Eintracht Braunschweig, gik der ikke længe før Hannover 96 blev oprettet året efter.
Niedersachsen-derbyet mellem Hannover 96 og Eintracht Braunschweig er blevet en af de mest intense og følelsesladede kampe i tysk fodbold. Begge klubber har oplevet op- og nedture i deres historie, men når de mødes på banen, er der altid en elektrisk stemning. Det er virkelig et af de fedeste derbyopgør i tysk fodbold!
Kampen er er en stor begivenhed ikke kun for fodboldfans, men også for delstaten som helhed. Kampen får altid stor opmærksomhed i både lokale og nationale medier, og den har en symbolsk værdi for begge byer. For Hannover handler det om at bevise, at de er den dominerende by i Niedersachsen, mens det for Braunschweig handler om at udfordre denne status og vise, at de kan stå op mod Hannover.
Tilbage i 1300-1600-tallet var Braunschweig den dominerende handelsby i området, hvilket man så på med misundelse i Hannover. Det skiftede til Hannovers fordel i 1700-tallet, og er det stadig den dag i dag. Derfor var hadet mellem de to byer allerde tilstede, lang tid før man begyndte at spille fodbold i området. Da Bundesligaen, som vi kender den i dag, blev skabt tilbage i 1963, var der kun plads til tre klubber fra den hedengange Oberliga Nord. Werder Bremen og Hamburger SV havde allerede fået deres plads, og med Hannovers succes – både på og udenfor banen, følte man sig sikker på at de ville få den sidste plads. Den endte dog med at gå til rivalerne fra Eintracht, og det gjorde kun hadet større.
Ud over fodbold er der også økonomiske og kulturelle forskelle mellem de to byer, der bidrager til rivaliseringen. Hannover er kendt som en vigtig messeby og et økonomisk centrum i Tyskland, mens Braunschweig har en mere traditionel industri- og universitetsarv. Disse forskelle har historisk set ført til en vis spænding mellem de to byers indbyggere.
I kan, naturligvis, opleve det vilde Niedersachsenderby med Groundhopping Tours!