• Unidad Deportiva Atanasio Girardot – Atlético Nacional S. A.
  • Kapacitet – 40.943 tilskuere
  • Åbnet – Marts 1953
Medellín klubben, Atlético Nacional, har haft hjemmebane på stadionet med det mundrette navn, Unidad Deportiva Atanasio Girardot, ligesiden stadionet åbnede tilbage i 1953. Klubben blev stiftet i 1947 og spillede sine første år på to forskellige stadioner i Medellín.
De deler i øvrigt stadionet med deres ærke- og lokalrivaler fra Independiente Medellín – derbyet mellem de to klubber kaldes ‘El Clásico Paisa’, og er et af de vildeste opgør i Sydamerika.
Atlético Nacional er den klub i Colombia med flest fans, og det er med god grund. Det er den mest vindende fodboldklub i det store Sydamerikanske land.
  • 17 Primera A (senest i 2022)
  • 5 Copa Colombia (senest i 2021)
  • 3 Superliga Colombiana (senest i 2023)
  • 2 Copa Libertadores (senest i 2016)
Det er svært at sige Medellín, uden at sige Pablo Escobar – og selvfølgelig har den tidligere kokainkonge også haft indflydelse på Atlético Nacional. Tilbage i 80’erne investerede Escobar så mange penge i klubben, at de kunne tiltrække internationale profiler, samtidig med at man kunne holde på sine bedste spillere.
Når vi tager på vores store grupperejser til Colombia, skal vi selvfølgelig besøge Medellín, den næststørste by i landet, og ind og se Atlético Nacional. Der er altid godt pakket på deres stadion, og stemningen er noget helt andet, end vi er vant til herhjemme.