FA Cup-weekend i London
10. - 13. januar, 2025
5.295 kr. per rejsende i delt dobbeltværelse
FA Cup-weekend i London
10. - 13. januar, 2025
5.295 kr. per rejsende i delt dobbeltværelse
Er I en gruppe på over 4 personer eller har spørgsmål til rejsen?
Kontakt os på bestillinger@groundhoppingtours.dk eller +45 31 38 50 31
Tag med på vores grupperejse til London og oplev flere FA Cup-kampe på samme weekend!
Til januar tager vi til London for at opleve verdens ældste fodboldturnering. Det er tid til tredje runde i FA Cuppen og dermed den runde, hvor Premier League-holdene indtræder.
En helt særlig turnering
FA Cuppen har en magisk aura over sig, og det skyldes flere ting.
Foruden at være verdens ældste aktive fodboldturnering er det den eneste turnering i England, hvor samtlige hold deltager – lige fra non-league-klubberne i den 9. bedste række til verdensstjernerne i Premier League. Det giver mulighed for nogle ikoniske kampe mellem David og Goliat, når de store klubber kommer forbi de små hold, der spiller deres livs kamp.
Drømmen om at gå hele vejen til Wembley danner rammen om turneringen, der hvert eneste år byder på overraskelser og spændende kampe, når de undertippede hold lykkes med at få storholdene på hælene.
Masser af fodbold
På rejsen kommer vi til at se mindst to FA Cup-kampe, men vi håber og satser på tre, så vi kommer til at se fodbold både fredag, lørdag og søndag.
I sidste sæson var der følgende mange vilde kampe i London i 3. runde i FA Cuppen, i den samme weekend som vi rejser afsted på i år:
- Crystal Palace – Everton
- Brentford – Wolverhampton
- Fulham – Rotherham United
- Tottenham Hotspur – Burnley
- AFC Wimbledon – Ipswich Town
- Millwall – Leicester City
- Queens Park Rangers – AFC Bournemouth
- Chelsea – Preston North End
- Luton Town – Bolton Wanderers
- West Ham – Bristol City
- Arsenal – Liverpool
Under alle omstændigheder bliver det en weekend med masser af pints, spændende oplæg og socialt samvær på kryds og tværs på pubben og et par fede fodboldoplevelser.
Vi kommer til at bo på det 4-stjernede City Sleeper at Royal National Hotel. Det er et lækkert hotel, der giver de bedste muligheder for at få en god nats søvn, og med den centrale beliggenhed er det nemt at gå på opdagelse i den engelske metropol.
Stærkt guide-hold
Derudover er vi glade for og stolte af at kunne gennemføre turen med ingen ringere end Jonas Hebo Goldmann og Anders Hald som guider. Det er et par garvede fodboldelskere, som I kan læse mere om under fanen ‘Guider’.
Afgang fredag d. 10. januar 2025. Man booker selv fly og skal være på hotellet senest kl. 14.
Hjemrejse fra London mandag d. 13. januar 2025.
Det vil være muligt at følges med guiderne fra Købehavns Lufthavn og I ser flytiderne her:
- Fredag d. 10. januar kl. 09.50 fra København til Gatwick med Norwegian
- Mandag d. 13. januar kl. 11.25 fra Gatwick til København med Norwegian
Herunder kan I se et bud på, hvordan programmet kommer til at se ud, men vær venligst opmærksom på, at intet ligger fast endnu, og der kan ske flere ændringer, da vi ikke kender de enkelte kampe endnu. Afgang og hjemrejse ligger dog fast, og vi ved, at vi kommer til at overvære mindst to kampe.
Fredag d. 10. januar
Kl. 14.00: De sidste checker ind på hotellet
Kl. 15.00: Velkomstbriefing om weekendens program
1. FA Cup kamp!
Lørdag d. 11. januar
Kl. 06.00–10.00: Morgenmadsbuffet på hotellet
Kl. 11.00: Afgang til fodbold
Kl. 12.00: Opvarmning på pub og oplæg til dagens kamp
2. FA Cup kamp!
Kl. 19.00: Fællesmiddag og hygge på pubben
Søndag d. 12. januar
Kl. 06.00–10.00: Morgenmadsbuffet på hotellet
Kl. 11.00: Afgang til fodbold
Kl. 12.00: Opvarmning på pub og oplæg til dagens kamp
3. FA Cup kamp!
Kl. 19.00: Fællesmiddag og hygge på pubben
Mandag d. 13. januar
Kl. 06.00–10.00: Morgenmadsbuffet på hotellet
Kl. 11.00: Check ud og tak for denne gang
Det er helt op til jer, hvor mange sociale aktiviteter (oplæg og fællesmiddage), I ønsker at deltage i.
Det er selvfølgelig muligt at forlænge sit ophold i London, hvis det ønskes.
På denne grupperejse har vi glæden af to passionerede guider, der ved mere om engelsk fodbold end de fleste.
Jonas Hebo Goldmann, fodboldekspert på TV 2 og tidligere professionel fodboldspiller, blandt andet med en fortid på Arsenals akademi.
Der findes få, der er lige så stort et fodboldmenneske som Jonas. Han har besøgt mere end 150 forskellige stadions verden over, og han følger engelsk fodbold tættere end de fleste. Jonas ved, hvad der er værd at vide om både klubberne og London, hvor han selv boede, da han spillede på Arsenals akademi. Vi er glade for, at han vil dele ud af sin smittende passion på denne grupperejse i form af oplæg og masser af gode fodboldsnakke i løbet af weekenden. Det er første gang Jonas er med som guide, men han har selv rejst med Groundhopping Tours tidligere.
Jonas udtaler selv:
“Jeg er vild med FA Cuppen, fordi det er der du får de opgør, du ikke regner med. Jeg elskede selv som spiller at spille pokalfodbold, da håbet inden kampen for underdogen virkelig er der. Jeg har set både EM- og VM-finaler, men har kun set en FA Cup-semifinale, og det kan mærkes. Derfor glæder jeg mig til at mærke magien i de tidlige runder.”
Anders Hald, Crystal Palace-fan og rutineret guide.
Engelsk fodbold og især London-klubben Crystal Palace fylder en stor del af Anders’ hverdag, og han er på Selhurst Park mange gange hver sæson. Anders er en guide med et stort kendskab til flere af London-klubberne og kender den engelske hovedstad særdeles godt. Som alle, der holder af engelsk fodbold har FA Cuppen en særlig plads i hans hjerte, og ifølge ham er en weekend som denne noget af det bedste, man kan stykke sammen i England – uanset om man er afsted på sin første tur eller har været afsted masser af gange tidligere.
Fly er ikke inkluderet i prisen. Vi vil hellere give jer muligheden for selv, at kunne bestemme, hvor I vil rejse fra og til og på de tider som passer jer bedst. Vi er også meget gerne behjælpelige, hvis I ønsker at forlænge jeres ophold i London.
Guidernes flytider
Anders Hald og Jonas Hebo Goldmann, guider på FA Cup grupperejsen flyver med følgende fly fra Københavns Lufthavn til Gatwick Airport
- Fredag d. 10. januar kl. 09.50 fra København til Gatwick med Norwegian
- Mandag d. 13. januar kl. 11.25 fra Gatwick til København med Norwegian
Har du spørgsmål til turen, så skriv til bestillinger@groundhoppingtours.dk eller ring på telefon 22 20 51 14.