AS Roma – Sporting Braga
Fastlagt: Torsdag d. 12. dec kl. 18.45
Fra 3.495 kr. per rejsende
fra 3.495 kr.
AS Roma – Sporting Braga
Fastlagt: Torsdag d. 12. dec kl. 18.45
fra 3.495 kr.
Oplev AS Roma på hjemmebane, når de tager imod portugisiske Sporting Braga i Europa League!
Rom, Italiens hovedstad er en by med en uovertruffen historisk og kulturel arv større end de fleste. Man kan bruge mange dage og uger på at opleve og se alle de historiske bygninger, vigtige monumenter og leve det romerske liv som en lokal. Med trademarks som Colosseum, Peterskirken i Vatikanet, Forum Romanum, Pantheon, Trevi fontænen er byen en af de mest populære turistmål i Europa.
Man skal selvfølgelig også se fodbold i skønne Rom, og her finder vi de to kæmpe klubber AS Roma og SS Lazio, som begge spiller deres hjemmebanekampe på det historiske Stadio Olimpico, hvor der både er blevet spillet alt fra VM finale i 1990 til Champions League finaler. De to klubber fylder alt i gadebilledet i Rom, og på hvert et gadehjørne kan man købe Roma og Lazio souvenirs. De to curvaer (Curva Sud hos Roma og Curva Nord hos Lazio), laver ofte flotte tifoer der går rundt verden rundt, og med stemningen de skaber, med to-pinds flag og røgbomber, er det hele turen værd at opleve fodboldkampe på dette unikke stadion.
Store Serie A kampe på Olimpico bare er noget man skal opleve!
Om i vil nyde dagene i Rom med shopping, det lækre italienske køkken og drinks og vin – eller om i vil på det store groundhopper eventyr, så står vi klar til at skræddersy den bedste weekend i Rom på baggrund af jeres ønsker og behov.
Læs mere om byen, klubben, lokale attraktioner og alle vores andre rejser til Italiens smukke hovedstad her.
Vores anbefalinger til mulige andre kampe denne weekend
- Lørdag kl. 15.00: Frosinone – Sassuolo, Serie B
- Mandag kl. 20.45: Lazio – Inter, Serie A
Derudover er der en række mindre klubber og stadions i og omkring Rom I kan besøge.
Når I har booket jeres rejse og kampene er fastlagt, kontakter vi jer med information om, hvilke andre kampe det vil være muligt at se.
Har I spørgsmål af nogen art, så tøv ikke med at ringe på +45 31 38 50 31 eller skrive til bestillinger@groundhoppingtours.dk.
Stadio Olimpico er hjemmebane for både AS Roma og SS Lazio og et af de mest historiske og ikoniske stadions i Europa. Her er blevet spillet europæiske finaler, EM kampe, samt VM finalen i 1990 blev alle spillet på dette græstæppe. Når Rom og Lazio og går på banen, til deres respektive hymner, rejser hårene sig for alvor.
Det er altid specielt at besøge disse stadions, hvor man i den grad kan mærke historiens vingesus, når man går op på de gamle tribuner.
Vi har et tæt samarbejde med både Roma og Lazio og giver jer mulighed for at sidde forskellige steder på stadion – de dyre pladser på langsiden ud for midterlinjen, eller nede imod henholdsvis Curva Sud/Curva Nord, helt tæt på stemningen. I sidder selvfølgelig altid sammen, uanset, hvor i vælger at sidde.
Rom er muligvis den mest historiske by i Europa, med flest forskellige seværdigheder. Her finder man alt fra Colosseum, Vatikanet, Peterskirken, Den Spanske Trappe, Forum Romanum, Pantheon og så videre. Man kan nemt mærke storheden, når man går rundt på de brostensbelagte gader, blandt disse gamle og fantastisk flotte og imponerende bygninger.
Udover fortidens, stadig store indflydelse på Rom, er det samtidig en moderne europæisk storby med dyre shoppinggader i Monti området, charmernede og skøn stemning i Trastevere, hvor man stor sig igennem de smalle gader, med restauranter, caféer og barer på hvert et gadehjørne.
Man kan nemt bruge en forlænget weekend i den italienske hovedstad. Vi anbefaler selvfølgelig, hvor man skal spise sin pasta, smage på proscuiottoen og drikke birra og vino.
I Rom indlogeres vores rejsende på centralt beliggende hoteller med nem adgang til stadion, seværdigheder, byliv og offentlig transport.
Vi har selv besøgt alle hotellerne og kan stå inde for både kvalitet og placering. Vores mest populære valg af hotel er The B Place Hotel, Hotel Nord Nuova Roma og Hotel Ponte Sisto, hvilket også er vores anbefaling herfra Groundhopping Tours.
Vi sørger altid for at vores rejsende bor på gode hoteller, i gode områder i byerne I besøger.
Har du og dine medrejsende spørgsmål eller andre ønsker til opholdet, er I altid velkommen til at kontakte os.
Bemærk, at der kan forekomme perioder hvor vi må finde andre hoteller af tilsvarende kvalitet i området.
Transport er ikke inkluderet i prisen på vores fodboldrejser til Rom. Vi vil hellere give jer muligheden for selv at kunne bestemme, hvor I vil rejse til og fra og på de tider som passer jer.
Vi har undersøgt transportmulighederne og kommer her med tips og gode råd fra henholdsvis Københavnsområdet og Aarhus/Billund.
Fra København/Kastrup Lufthavn
- Fly (ca. 2,5 timer) – med SAS, Norwegian og andre selskaber.
Fra Aarhus/Billund Lufthavn
- Fly (ca. 2,5 timer) – med Ryanair.
Ønsker I at se mere end én kamp på jeres rejse, så hjælper vi meget gerne med tilkøb af billetter. Der findes en håndfuld klubber i og omkring Rom, som er værd at besøge, heriblandt den lokale klub Trastevere FC, fra bydelen i Rom af samme navn, som bestemt er et besøg værd.
Hvis man vil se fodbold på et lidt højere niveau end Trastevere FC i Serie D, kan man tage lyntoget – de italienske toge er rigtig fine og billige – til Napoli eller Firenze og se Serie A, til Frosinone i Serie B eller til Serie C klubber Latina og Ternana. Alle byerne ligger indenfor en times togtur fra Roma Termini, hovedbanegården i Rom. Togbilletter kan bestilles på Trenitalia.
Udover Trastevere i Serie D, finder man også Roma City FC og Atletico Lodigiana i den fjerdebedste række i forstæderne til Rom.
Og så findes der en håndfuld små klubber i de lavere lokale rækker, som kan besøges – det hele tæller jo på Futbology.