Beskrivelse
Legia Warszawa – AZ Alkmaar og Legia Warszawa – Cracovia
Nu har du muligheden for at opleve to stemningsmæssige topkampe i den polske hovedstad, Warszawa, samt mulighed for en kamp i Polen’s tredjestørste by Łódź!
Torsdag d. 14. december 2023
Legia Warszawa – AZ Alkmaar, kl. 18.45 (Conference League)
Legia tager imod den hollandske topklub AZ Alkmaar, i sidste spillerunde i årets Conference League gruppespil. Legia Warszawa topper gruppen (pr. 1. november), med 6 point for de første 3 kampe, og der er dermed god chance for, at denne sidste gruppekamp, kan blive altafgørende for om Legia Warszawa går videre i Europa. Det bliver en rigtig ‘european night’ på det superfede Stadion Wojska Polskiego, hvor stemningen nok skal blive elektrisk.
Fredag d. 15. november 2023
Fri leg i Warszawa. Vi kommer selvfølgelig med anbefalinger til, hvad du skal bruge tiden på. Der er flere andre stadions i Warszawa man kan besøge, og derudover er byen super billig, så der er god mulighed for god mad og billig drikke.
Lørdag d. 16. december 2023
Widzew Łódź – Pogon Szczecin, kl. 17.30 (Ekstraklasa)
Denne lørdag spiller storklubben fra Łódź, Widzew Łódź på hjemmebane imod Pogon Szczecin. Łódź ligger halvanden time sydøst for Warszawa, og man kan tage FlixBus’en for ca. 60-70 kroner pr. vej.
Łódź er en hyggelig by, med ca. 700.00 indbyggere der gør den til Polen’s tredjestørste by målt på indbyggere. Hvis man tager turen til Łódź, skal man ikke snyde sig selv for et besøg på ‘Football Pub’. Det er en gammel Widzew spiller der ejer baren, og her hænger halstørklæder fra utallige klubber verden over. Bestemt et besøg værd til en enkelt øl eller to, før man bevæger sig imod Stadion Widzewa. Du kan vælge denne kamp som tilkøb, når du bestiller rejsen.
Søndag d. 17. december 2023
Legia Warszawa – Cracovia, kl. 17.30 (Ekstraklasa)
Storkamp i Warszawa! Legia og Cracovia er to af de klubber i Polen med de største fangrupper, så denne søndag bliver elektrisk! Vi kommer med anbefalinger til, hvor du skal varme op til kampen – der er nemlig et par gode muligheder rundt omkring Legia Warszawa’s hjemmebane.
Mandag d. 18. december 2023
Hjemrejsedag.
Transport mellem byerne
København/Aarhus -> Warszawa: Vi anbefaler at du tager et morgen/formiddagsfly fra Danmark imod Warszawa, så du kan nå kampen torsdag aften.
Warszawa -> Łódź : 136km (1,5 time i bil, 2 timer i bus).
Inkluderet i prisen
Vi bor det lækre 4**** Leonardo Royal Hotel Warsaw centralt i Warszawa.
Single room: +1300 kr.
Transport
Transport er ikke inkluderet i prisen. Vi vil hellere give dig muligheden for selv, at kunne bestemme, hvor du vil rejse til og fra og på de tider som passer dig.
Vi har undersøgt transportmulighederne og kommer her med tips og gode råd fra hhv. Københavnsområdet og Aarhus/Billund til Warszawa. Alle priserne er tjekket pr. 1. november 2023, og gælder tur/retur d. 14. – 18. december 2023.
Fra København/Kastrup Lufthavn
- Fly (ca. 1,5 time) – pris ca. 600 kr med WizzAir, RyanAir og SAS.
Fra Aarhus/Billund Lufthavn
- Fly (ca. 1,5 time) – pris ca. 1000 kr med LOT.
Corona
Hvis turen annulleres grundet corona restriktioner, tilbagebetales det fulde beløb.