Beskrivelse
Så er vi klar med årets store sommertur her i 2023
Det bliver en af de lidt anderledes rejser – men det bliver kult.
Du skal ikke forvente store stadions, vanvittig stemning og kæmpe romerlysshows. Det bliver en kult tur hvor vi besøger Helsinki, Tallinn og Riga og ser 7 kampe på turen. Så forvent masser godt socialt selskab med andre fodboldnørder, hvor vi skal dykke ned i en for mange ukendt fodboldkultur i de 3 lande og hovedstæder.
Samtidig er det nogle smukke byer, som gør sig bedst om sommeren, hvor prisen på en fadøl er til at overkomme. Så der er selvfølgelig også masser af tid til at besøge de lokale vandhuller og snakke fodbold.
Vi starter det hele i Helsinki fredag aften med en velkomstmiddag og en lille kamp i de lavere rækker. Lørdagen skal vi se lokalopgøret mellem FC Honka – HJK Helsinki, inden vi senere tager den berømte drukfærge til Tallinn. I Tallinn er vi fra lørdag aften til mandag og når at se 2 kampe. Mandag sætter vi kursen mod Letland og Riga som er tredje og sidste land på turen, hvor der er 3 kampe på programmet. Onsdag er det tid til at sætte kursen tilbage mod Danmark.
Det er selvfølgelig også okay, hvis man ikke tager med ud til alle kampene på turen.
Glæd dig – det bliver en af de helt kulterejser, som alle vil snakke om.
Kampe på turen
Finland: FC Honka – HJK Helsinki & PPJ Helsinki – PK 35
Estland: Tallina JK – FCI Levadia U21 & FC Flora Tallin – JK Tammeka
Letland: FK Rigas Futbola Skola – Albatroz, Riga FC – FK Liepeja, FK Auda – Valmiera FC
Stadioner du får på CV´et
- Jätkäsaaren Tekonurmi
- Tapiolan Urheilupuisto
- Sportland Arena
- A. Le Coq Arena (Estland’s national stadion)
- Audas Stadions
- Skonto Stadions
- Arkadija Stadions
Byerne vi besøger på turen
Helsinki
Finlands hovedstad med omkring 600.000 indbyggere. En storby som er overskuelig at bevæge sig rundt i og minder meget om København. Den gamle havneby er hyggeligt at spadsere rundt i og byder på et hav af restauranter og beværtninger, så i kommer ikke til at tørste. De gange vi har været i Helsinki har vi været overrasket over, hvor smuk og lækker byen er at være i.
Tallinn
Estlands hovedstad Tallinn, hvor Dannebrog faldt ned. Mange rejsende valfarter til byen og det er ikke uden grund. De gamle brostensbelagte gader i den gamle bydel og virkelig et besøg værd. Her vrimler det med mennesker og på hver et gadehjørne, kan du få lidt til halsen og ganen. Det er samtidig et yndet rejsemål for de tørstige rejsende, så der bliver rig mulighed at sludre en masse fodbold på en af de mange udendørs serveringsteder.
Riga
Sidste stop på turen bliver Riga som er Letlands hovedstad. En lille perle med de snørklede gader og de mange gamle bygninger. Den er lidt overset i forhold til Tallinn, som turister ellers valfarter til. Det er en by i rivende udvikling med masser specialbutikker, små bryggerier, hyggelige baggårde og så er byen virkelig smuk. Mon ikke at i også får mulighed for at smage på den lokale Riga Balsam.
Så kort fortalt – der venter jer 3 klasse hovedstæder, som folk desværre besøger alt for sjældent.
Rejseprogram
Du skal flyve til Helsinki fredag 30/06 og hjem fra Riga 05/07 2023.
Fredag: Helsinki
Lørdag: Helsinki/Tallin (færgen fra Helsinki til Tallin)
Søndag: Tallin
Mandag: Tallin/Riga (bus fra Tallin til Riga)
Tirsdag: Riga
Onsdag: Riga (hjemrejse)
Kampe:
Finland: FC Honka – HJK Helsinki & PPJ Helsinki – PK 35
Estland: Tallina JK – FCI Levadia U21 & FC Flora Tallin – JK Tammeka
Letland: FK Rigas Futbola Skola – Albatroz, Riga FC – FK Liepeja, FK Auda – Valmiera FC
Flytider vores guide er med:
Nicolai’s flytider kommer hurtigst muligt.
Overnatning i Helsinki, Tallin og Riga
Vi skal bo på min 3*** hoteller i både Helsinki, Tallin og Riga.
Flybillet er ikke inkluderet i prisen.
Flybilletten er ikke inkluderet i prisen for, at gøre det mere fleksibelt og billigere for dig. Du bestemmer selv hvilken lufthavn du vil flyve til og fra og med hvilket selskab. Vores guide flyver med følgende afgange:
Kommer snart.
Corona
Bliver turen annulleret grundet Corona restriktioner – tilbagebetales det fulde beløb.
Erfarne guider
Alle, som arbejder i Groundhopping Tours, har taget en lang fodboldrejseuddannelse, enten ved at de har rejst Europa tyndt for at jagte stadions i mange år, eller fordi de har et tilhørsforhold til en klub, som de har besøgt minimum 10 gange. Vi sørger derfor for at du er klædt på, til at få nogle helt unikke fodboldoplevelser sammen med os på vores fodboldrejser.
På denne rejse har vi Nicolai som guide, som er grundlægger af Groundhopping Tours.