Fodbold i Italien

Fortovscaféer med stærk kaffe og fantastisk mad, old school kommunale fodboldstadions af beton, der sidst blev moderniseret i 90’erne, fyldte ‘curvaer’, godt vejr og den store lokale passion. Det er hovedingredienserne i en fodboldrejse til Italien.

Italien byder på det hele. Her venter der store fodboldoplevelser og en kulinarisk samt en stor kulturel verden at gå på opdagelse i. Der findes stadig mange af de historiske stadions fra VM i 1990, og i de lavere rækker befinder flere faldende kæmper sig. Klubber som Bari, Palermo, Catania, Salerniterna og Pisa. Og så har vi slet ikke snakket om stemningen. Fodbold betyder alt for de italienske fans, og de fleste stadions er som pastagryder. En rund figur med et hedt, boblende indhold, hvor spillerne på banen danser og fighter i takt til strømningerne fra tribunerne – eller curvaerne – hvor de passionerede italienske ‘tifosier’ holder til.

Vores fodboldrejser til Italien

  • Fodboldrejser til Napoli

    Oplev storklubben SSC Napoli på det ikoniske Stadio Diego Armando Maradona. Maradona vil for altid være klubbens største ikon, men danske Jesper Lindstrøm skal prøve at gøre den argentiske mester kunsten efter, når Napoli tager imod de andre Serie A klubber.

  • Fodboldrejser til Firenze

    Oplev skønne Toscana, Firenze og Fiorentina. En af de smukkeste byer i Italien, og Serie A fodbold på et af de gamle VM 1990 stadions i Artemio Franchi, hvor Curva Fiesole giver den gas bag det ene mål. Et super lækkert sted at se fodbold og bruge en weekend.

  • SS Lazio – AS Roma

    2024-2025

    Oplev Derby della Capitale, på det legendariske Stadio Olimpico, når SS Lazio og AS Roma deler byen op i to. Et af de helt store historiske derbies i Europa, og måske også det største derby på italiensk grund. Det bliver ‘molto benne’.

  • AS Roma – SS Lazio

    05/04 – 08/04, 2024

    Oplev Derby della Capitale, på det legendariske Stadio Olimpico, når AS Roma og SS Lazio deler byen op i to. Et af de helt store historiske derbies i Europa, og måske også det største derby på italiensk grund. Det bliver ‘molto benne’.

  • Fodboldrejser til AC Milan

    Oplev en af de mest vindende fodboldklubber gennem tiderne, på et af de mest ikoniske stadions. Fodboldrejsen til Milano inkluderer officielle langsidebilletter på nedre ring, middag på kampdagen og ophold på centralt beliggende hotel.

  • Fodboldrejser til Rom

    Stadio Olimpico er noget man skal opleve! En weekend i skønne Rom, hvor der er rig mulighed for sightseeing, kulinariske og historiske oplevelser. AS Roma & Lazio spiller i den italienske Serie A og der er fodboldfeber i byen!

Italiensk tribunekultur i topklasse

Italiensk fodbold har på banen skiftet fra den defensiv ”catenaccio” til offensive, underholdende og målrige opgør. Men på tribunerne er meget stadig som i de tidlige 90’ere, hvor Serie A var verdens bedste liga – med verdens bedste fans. Der er noget traditionelt, historisk, romantisk og virkelig lækker old school over et italiensk stadionbesøg. At sidde under solen på en fortovscafé nær stadion og spise god italiensk mad, mens folk valfarter forbi dig på deres små Vespa scootere. Det kan altså noget helt specielt, og lidt som i Brasilien er fodbold noget, der bliver arvet i familien og givet videre til næste generation.

I Norditalien har du et hav af klubber. Særligt Milano i Norditalien er ideelt som base for en god groundhoppingrejse. Herfra kan du tage mod Bergamo og se Atalanta eller videre til Brescia, Piacenza, Parma, Verona, Torino. Man kan også tage de italienske lyntog til smukke og hyggelige byer som Firenze og Bologna. I Syditalien har du historiske Rom, hvor både SS Lazio og AS Roma har hjemme på Stadio Olimpico, men hvor der også kan findes en lang række Serie B, C og D-klubber, der er værd at besøge. Lidt længere sydpå kan du finde Diego Maradonas gamle hjemmebane i Napoli, der fornyeligt blev omdøbt efter legenden selv. Infrastrukturen mellem byerne i Italien er ganske fin, og den giver gode mulighed for at komme godt og hurtigt rundt i hele støvlelandet for at se bold.

Italien er virkelig kult og der ligger masser af stadions og klubber og gå på opdagelse i.

Curva og Tifosi

Italienske stadions er traditionelt runde uden huller mellem de enkelte tribuner. Bag målene kurver tribunerne, og på de historiske curvaer – ofte kaldet Curva Sud eller Nord – holder de mest fanatiske fans til: Klubbernes tifosi. Tifosierne er med til at skabe den fantastiske stemning, og det er også fra disse curvaer, du ser mange af de spektakulære tifoer og store pyroshows, men bliv ikke skræmt af bragene fra kanonslagene. Det hører sig til i de italiensk curvaer.

De første tifosi-grupper blev grundlagt tilbage i 1960’erne. Boys San (Inter) Forza de Leoni (AC Milan) og Ultras Tito Cucchiaroni (Sampdoria) var nogle af de første grupper, og mange af de gamle grupper findes stadig den dag i dag. Derfor vil du også kunne opleve mænd på 50+ hænge i curvaernes hegn for at støtte holdet, eller flere generationer fra samme familie, der står sammen i curvaen – og det er altså fascinerende og meget unikt. Hver en curva har sin unikke historie og tifosierne har traditionelt også meget magt i klubben.

Stadions fra VM ’90

VM 1990 var en meget speciel slutrunde. De stadions, der blev spillet på, var helt unikke, og er stadig i dag et tilløbsstykke for rigtig mange mennesker. Nogle af de gamle stadions er desværre allerede revet ned, men en del af dem står faktisk stadig, som de gjorde under slutrunden. Desværre ser det ud til at flere af disse VM ’90-stadions vil forsvinde i de kommende år. Derfor er det ved at være sidste chance, hvis man vil nå at krydse dem af på listen inden de nye (som kommer til at ligne alle de andre moderne stadions) kommer til.

VM-stadions, der stadig er mulige at opleve:

  • Stadio Olimpico – Rom (AS Roma & SS Lazio)
  • San Siro – Milano (AC Milan og Inter Milan)
  • Stadio San Paolo – Napoli (SS Napoli)
  • Stadio San Nicola – Bari (S.S.C Bari)
  • Stadio Comunale – Firenze (Fiorentina)
  • Stadio Renato Dall´Ara – Bologna (Bologna F.C 1909)
  • Stadio Luigi Ferraris – Genova (Genoa C.F.C & U.C Sampdoria)
  • Stadio La Favorita – Palermo (Palermo FC)

Derby della Italia

De Italienske derbyer er der masser af, og her får du smæk for skillingen på lægterne, når de to curvaer kæmper om at vinde den vigtige kamp på tribunen med store tifoer og høj vokal. De to mest berømte lokalbrag er Derby della Capitale i Rom (Roma – Lazio) og Derby della Maddonia i Milano (AC Milan – Inter). Men der er vanvittigt mange interessante – og for de fleste danskere lidt mere ukendte –  derbyer i Italien. Her er følger et lidt udpluk af nogle af de vigtige Derby della Italia.

  • Derby della Lanterna – Genova (Genoa – Sampdoria)
  • Derby della Molle – Torino (Juventus – Torino)
  • Derby della Scala – Verona (Verona – Chievo)
  • Derby di Sicilia – Sicilien (Palermo – Catania)
  • Derby dell´Emilia – Emilia-regionen (Parma – Bologna)
  • Derby della Campania – Campania-regionen (Salerniterna – Avellino)

Dette er bare et lille udsnit af, hvad der findes af derbyer i Italien, og der findes et derby til hver en by og hver en region i Italien.

Italien er for dig, som ønsker at opleve de historiske stadions og italienske curvaer kombineret med smukke byer og lækker mad. Italien er for feinschmeckeren.

Har du ikke mod på selv at arrangere din rejse til Italiensk fodbold, så kan du se alle vores grupperejser her.

Vi tilbyder også skræddersyede rejser til grupper og firmaer – læs mere her.

Fodboldklubber og stadions i Italien

Vi elsker at besøge Rom og er altid på plads til de store lokalderbyer, som er et af de allerstørste derbyer i Europa. Rom er for os ikke den bedste Groundhopper by, men grundet den gode Italienske infrastruktur, er ikke meget rejsetid til mange af de andre store italienske byer.

Vi har blandt andet haft endags-afstikkere til Firenze og Perugia. for at få nye store oplevelser, og flere stadions på cv’et.
Derfor er Rom for os en fantastisk by at have base i, på vores Groundhopping ture, samtidig med at der er mange flyforbindelser til Rom.

I Rom finder du også et par mindre klubber, som bestemt at værd at besøge. Der er blandt andet Trastevere Calcio i Serie D, som kommer for bydelen Trastevere som folk kalder det gamle Rom. De spiller på det hyggelige Trastevere Stadium midt i Rom.

Stadio Olimpico

Stadio Olimpico ligger i det nordlige Rom helt ud til Tiberen. Stadion blev grundlagt i 1937 under navnet Stadio dei Cipressi. I 1953 blev det renoveret og udvidet til en kapacitet på 100.000. Samtidig skiftede stadion navn til Stadio dei Centomila. I 1960 op til OL, blev stadion igen renoveret og der kom tag på stadion. Siden OL i 1960 har stadion heddet Stadio Olimpico.

Dette Ikoniske stadion har huset både Champions League finaler og Uefa cup finaler. Olimpico blev også brugt som EM-stadion i 1980 og som VM-stadion i 1990.
Både SS Lazio og AS Roma har hjemmebane på Stadio Olimpico og tørner sammen i et af Europas største derbyer, nemlig Derby della Capitale.
Udeholdet til disse kampe har 20.000 tilskuere på plads og det giver en fantastisk kamp på tribunerne både visuelt og på volumen.

På kampdagen ved Stadio Olimpico er det fantastisk, at sidde i solen på broen over Tiberen med en kold øl, og se hvordan der langsomt kommer flere og flere fans. De sidste par timer plejer at være elektriske, ude foran stadion med sange og krudt i gaderne.

Fodboldrejser til Italien - Stadio Olimpico
Fodboldrejser til Italien - AS Roma

AS Roma

AS Roma er næsten 30 år yngre end sin rival SS Lazio, og blev grundlagt 1927. Klubben har igennem næsten 100 år, haft en omskiftelig tilværelse på forskellige stadions, men har siden 1953 haft hjemmebane på Stadio Olimpico. Inden da spillede klubben på Stadio Motovelodromo, Campo Testacico og Stadio Nazionale del PNF.

AS Roma har vundet det Italienske mesterskab 3 gange og senest i 00/01 sæsonen. Coppa Italia pokalen har klubben hevet hjem hele 9 gange, senest i 07/08.

I centrum og den sydlige Rom mærker man virkelig, at flertallet af befolkningen holder med AS Roma og det ses også på farverne i gadebilledet. Du finder en del graffiti og vægmalerier i gaderne, og specielt Totti er en populær herre at lave portrætter af.

På sydtribunen på Stadio Olimpico (Curva Sud) er, hvor de mest hardcore AS Roma tilhængere holder til, og sørger for en god kulisse. En vanvittigt imponerende Curva og en af de største Curvaer i Europa. Når stemningen kører, er det en imponerende volume, der kommer for denne Curva.

SS Lazio

SS Lazio blev grundlagt på en plads ved Timeren tilbage i 1900. Selvom Lazio er ældre end AS Roma, så bliver klubben kaldt lillebroren i Rom. Dette skyldes at AS Roma er den mest populære klub i Rom. Men SS Lazio har også en kæmpe fanskare, specielt i den nordlige del af Rom, hvor flertallet holder med Lazio.

Den nu lukkede Ultras gruppe Irriducibili, har igennem årene gjort Curva Nord til noget unikt i hele Europa. Det er primært grundet deres imponerende og spektakulære tifoer.
I dag går Curvaen under navnet Ultras Lazio.

Lazio har vundet det italienske mesterskab 2 gange, seneste i 99/00 sæsonen. Til gengæld har de hele 7 gange vundet den italienske pokaltitel, Coppa Italia.

Fodboldrejser til Italien - SS Lazio

Vores fodboldrejser til Italien inkluderer (som minimum) altid

  • Billet til én eller flere kampe i Italien.

  • Overnatninger på 3-4 stjernede hoteller

  • Morgenbuffet på hotel (tilkøb)

  • Groundhoppingtours guide på hele turen (kun på grupperejser)

Fly er ikke inkluderet

Vores fodboldrejser til Italien er altid uden fly. Med alle de forskellige flyselskaber og flyafgange, der flyver til og fra Italien, er det vores erfaring at det er bedst, at man selv booker. Det giver en større frihed til den enkelte, og på den måde bestemmer man også selv, om hvornår man ankommer og tager afsted igen, samt hvor man tager afsted fra og rejser hen efterfølgende.