fbpx

Groundhopping København 30/04 – 02/05 – Derby weekend

Skriv til [email protected] eller ring til Nicolai på telefon 22205114

Pris: 1995 kr.

Description

  • Dage: 3

  • Mødested : København

  • Begrænset antal pladser

  • Dato: 30. April – 02. Maj 2020 

Groundhopping København

2 x Derby i 2. division og et historisk stadion er på programmet

Der er dømt derby-weekend i  2. division, og på denne tur skal vi både opleve derbyet mellem Roskilde KFUM og FC Roskilde lørdag, og søndag står den på  Mosederbyet, AB – Brønshøj. Fredag skyder vi weekenden i gang på Gentofte Idrætspark til opgøret HIK – Vanløse.

Turens kampprogram:

Fredag: HIK – Vanløse
Lørdag: Roskilde KFUM – FC Roskilde
Søndag: AB – Brønshøj Boldklub

Gentofte Idrætspark – HIK

Når det moderne møder historien. Gentofte Idrætspark åbnede op i 1942 og har lagt græs til nogle historiske kampe, f.eks. til opgøret mellem B1903 – Bayern München i 1991. Gentofte Idrætspark har de senere år gennemgået en større modernisering, hvor banen blev drejet, og en ny hovedtribune har set dagens lys. Den gamle hovedtribune er bevaret, så historien findes der stadig, og vi skal selvfølgelig over på denne tribune.

Lillevangen – Roskilde KFUM

Det bliver årets kamp på Lillevangen Stadion, når by rivalerne fra FC Roskilde kommer på besøg. Dette historiske opgør, som er det første på Lillevangen, er kampen om Roskilde. Lillevangen ligger en lille gåtur fra Roskilde Station, og er et virkelig hyggeligt og intimt stadion med to små hovedtribuner. Modsat tribunerne, på den anden langside, finder du hele forplejningsområdet, hvor klubben har gjort meget ud af det, og bl.a. lavet et lille bar-område.
Vi ser virkelig frem til at skulle besøge Roskilde KFUM igen, og spilles kampen uden tilskuer-restriktioner, så forventes der et udsolgt stadion med mange tusinde tilskuere på lægterne.

Gladsaxe Stadion – AB

Derbyet om Mosen, nærmere betegnet derbyet om Utterslev mose. Med under 2 km. mellem Gladsaxe og Brønshøj stadion, er dette et derby hvor klubberne virkelig ikke kan lide hinanden. Både hjemmeholdet og udeholdet møder altid stærkt op og sætter nogle fantastiske rammer for dette opgør.
Det er nok det eneste opgør i 2. division hvor klubbernes fans har fanmarch til udekampene. Det er sjældent du finder sådan en lækkerbisken af en kamp i den danske 2. division, så glæd dig!

Bliver kampene spillet uden tilskuere, eller har restauranter og barer ikke åbent til kl. 22 – aflyses turen og det fulde beløb refunderes.

Program og rejseplan

Rejseplan til Groundhopping København

Afgang Fredag d. 30/04-2020.

Vi mødes Hotel Imeprial ved Vesterport st.  Du skal selv stå for transporten frem og tilbage til København

Hjemrejse Søndag 02/05-2020.

Vi er tilbage ved Imperial hotel i København  kl. 16, hvor vi siger farvel til hinanden.

OBS!! Det vil være muligt at blive og overnatte i København til mandag. Skriv det ved bestilling

Program

Fredag

Kl. 15.00 Check in på Imperial starter
KL. 17.00 Afgang fra Hotellet mod Gentofte
KL. 18.00 Oplæg om HIK og Gentofte Stadion
KL. 19.00 Kick off HIK – Vanløse IF
KL. 21.00 Bodega/bar hygge og fodboldsnak

Lørdag:

Kl. 07.00 Den lækre morgenmads buffet åbner
KL. 08 – 11.00 Tid på egen hånd (mulighed for sightseeing evt.)
KL. 11.00 Afgang fra hotel Imperial mod Roskilde
Kl. 12.00 Pre-match og oplæg om Roskilde KFUM og Lillevangen Stadion
KL. 13.30 Kick off Roskilde KFUM – FC Roskilde
KL. 16.00 Kursen sættes mod København
KL 18.00 Fællesmiddag (egen betaling)
Kl. 20.00 Bodegahygge og fodboldsnak

Søndag:

Kl. 07.00 Morgenmad starter
KL. 08 – 11.00 Tid på egen hånd (mulighed for sightseeing evt.)
Kl. 11.00 Afgang fra hotel Imeprial mod Gladsaxe Stadion
kl. 12.00 Oplæg om AB og Gladsaxe Stadion
Kl 13.00 Kick Off AB – Brønshøj
Kl.15.00 Vi sætter kursen mod København C igen
Kl. 16.00 Farvel og tak for denne gang

Hotellet

Vi kommer til at bo på det lækre 4-stjernede Imperial hotel i hjertet af København lige ved Vesterport st.

Er du i bil er det muligt at parkere bilen i kælder ved hotellet, til 220 kr. pr. nat

Tillæg for enkeltværelse på 900 kr.
Rejser du alene og gerne vil bo sammen med en anden der rejser alene? så skriv det i bestillingen og du sparer tillægget ved enkeltværelse.

Pris pr. Person 1995 kr. for Twin værelse

Ved tilmelding betales et depositum på 500 kr. pr person. Resterende beløb betales senest 30 dage inden ankomst

Turen inkluderer

  • 2 Overnatninger på det 4 stjernede hotel Imperial

  • 2 x Morgenmadsbuffet

  • Guide fra Groundhopping Tours

  • Kampbillet til HIK – Vanløse IF

  • Kampbillet til Roskilde KFUM – FC Roskilde

  • Kampbillet til AB – Brønshøj Boldklub

  • Oplæg om alle de klubber og stadions vi besøger

  • Transport til og fra alle stadions (tog & bus)

  • Rejsegarantifonden (medlemsnummer 2878)

Turen inkluderer ikke

  • Transport til og fra København

    OBS!! Vent med at bestille transport til vi er sikre på, at kampene bliver spillet med tilskuere

Erfarne guider

Alle, som arbejder i Groundhopping Tours, har taget en lang fodboldrejseuddannelse, enten ved at de har rejst Europa tyndt for at jagte stadions i mange år, eller fordi de har et tilhørsforhold til en klub, som de har besøgt minimum 10 gange. Vi sørger derfor for at du er klædt på, til at få nogle helt unikke fodboldoplevelser sammen med os på vores fodboldrejser.

Groundhopping Tours Guide Frederik

Reserver nu

Reserver din Groundhopping rejse til København i dag, og nyd fælleskabet og fodboldkultur i særklasse, med en masse andre fodboldelskere.

Ved tilmelding betales et depositum på 500 kr. pr. deltager

Bliver kampene spillet uden tilskuere eller har restauranter og barer ikke åbent til min. kl. 22 – aflyses turen og  refundere vi det fulde beløb.

Reserver her: [email protected]