Rejsen inkluderer
Booking
Fra 2.145 kr. per rejsende i delt dobbeltværelse
Fra 2.145 kr. per rejsende i delt dobbeltværelse
GKS Katowice
VS
Lechia Gdansk
En rejse til Katowice handler om fodbold med sjæl og en by, der stadig bærer sine rødder i hver en sten. Det er en destination for jer, der søger noget autentisk, hvor man mærker historien, kulturen og fankulturen på helt tæt hold. Katowice har en unik stemning, der gør en weekend her til en mindeværdig oplevelse – ikke fordi byen forsøger at være noget den ikke er, men fordi den står stærkt ved det, den er.
Vi anbefaler på det kraftigste at jeres rejse er fra fredag til mandag. Kampprogrammet i Polen bliver fastlagt løbende cirka fire uger frem.
Pakkerejsen inkluderer hotel, kampbilletter, vores anbefalinger til Katowice og den bedste GKS Katowice-kampdag samt Rejsegarantifond. Desuden er der mulighed for at tilkøbe morgenmad på hotellet samt flere kampe.
Billetter til Katowice
Vores billetter købes som altid igennem de officielle kanaler. Det giver os et bredt udvalg af muligheder på Arena Katowice. Vi placerer jer som udgangspunkt på langsiden, men andre placeringer vil også være mulige. Desuden har vi mulighed for at tilbyde VIP-billetter, der inkluderer mad og drikke, hvis det ønskes. Alle rejsende sidder samlet på stadion.
Groundhopping og andre kampe på rejsen
Katowice er nok den by i Polen med flest andre klubber inden for kort afstand.
Górnik Zabrze, Zagłębie Sosnowiec, Polonia Bytom, GKS Tychy og Ruch Chorzów ligger omkring Katowice. Cracovia og Wisła Kraków kan nås på under en time, mens Wrocław ligger et par timer væk. Så der er rigeligt med muligheder for at opleve flere kampe på jeres rejse.
Håndplukkede hoteller
Vi har selv været i Katowice og udvalgt de bedste hoteller. I indlogeres på et godt hotel med nem adgang til stadion, seværdigheder, byliv og offentlig transport. Det er vores erfaring er, at man får den bedste helhedsoplevelse ved at bo centralt i byen.
Som udgangspunkt inkluderer vores rejsepakker to overnatninger, når kampen er fastlagt. Er kampen endnu ikke fastlagt inkluderer rejsen tre overnatninger (hvilket også er vores anbefaling hvis man ønsker at opleve flere kampe på sin rejse).
Vores mest populære valg af hotel er Best Western Hotel Mariacki***, voco Katowice by IHG**** og Diament Plaza Katowice***.
Bemærk, at der kan forekomme perioder, hvor vi må finde andre hoteller af tilsvarende kvalitet i området.
Har du og dine medrejsende spørgsmål eller andre ønsker til opholdet, er I altid velkommen til at kontakte os på telefon +45 31 38 50 31 eller email bestillinger@groundhoppingtours.dk.
Transport
Transport er ikke inkluderet i prisen på vores fodboldrejser til Katowice. Vi vil hellere give jer muligheden for selv at bestemme, hvor I vil rejse til og fra og på de tider som passer jer.
Vi har undersøgt transportmulighederne og kommer her med et udpluk af flyselskaber, der flyver til Katowice fra henholdsvis København og de jyske lufthavne.
Transporttid fra København/Kastrup Lufthavn
Der er ingen direkte afgange til Katowice fra Københavns Lufthavn. Til gengæld er der direkte fly til nabobyen Kraków, der ligger ca. 80 km fra Katowice.
Fra lufthavnen i Kraków kan man komme til Katowice med offentlig transport på omkring halvanden time.
Vi hjælper jer meget gerne med at booke de rigtige billetter. Vi har også mulighed for at booke en direkte transfer for jer, så I bliver hentet i lufthavnen og kørt direkte til jeres hotel.
- Fly til Kraków (ca. 1,5 time) – med Ryanair, Norwegian, LOT og andre flyselskaber.
Transporttid fra Billund Lufthavn
- Fly (ca. 1 time og 40 min.) – med Norwegian flyver kun bestemte dage i ugen.
Der er for tiden ikke nogen direkte fly til Katowice fra Aarhus eller Aalborg Lufthavn.

