Rejsen inkluderer
Booking
Fra 3.400 kr. per rejsende i delt dobbeltværelse
Fra 3.400 kr. per rejsende i delt dobbeltværelse
Como
VS
Pisa
Allerede når solen rammer de første både på Comosøen, kan man mærke, at det er kampdag i den lille norditalienske perle. Nede på promenaden fyldes caféerne langs vandet stille og roligt med lyseblå trøjer, espresso-duft og forventningsfulde snakke om dagens opgør.
At holde med Como 1907 er næsten en naturlov for de lokale. Her møder man bedsteforældre, forældre og børn, der alle bærer stoltheden over deres klub videre, som var det en familiearv. I en by kendt for sin ro og sin smukke sø med det alpine landskab som bagtæppe er den lokale fodboldstolthed Como 1907 det hjerte, der slår lidt hurtigere, når kampen nærmer sig.
Et par timer før kick-off begynder gaderne omkring Stadio Giuseppe Sinigaglia at summe af liv. Fans bevæger sig til stadion til fods langs vandet, og turen i sig selv føles som en del af oplevelsen – et lille optog af lyseblåt, med bjergene i baggrunden og stadionet, der tårner sig op for enden af søbredden.
Sinigaglia er langt fra Italiens største stadion, men det ligger spektakulært placeret mellem sø og bjerge og har en helt særlig charme. Til de største kampe bliver de omkring 13.000 pladser fyldt til bristepunktet, og lyden fra de kompakte tribuner forplanter sig ud over vandet.
Como 1907 er ikke en klub, der er kendt for store tifoer eller meget højlydte fans som giganterne inde i Milano. Men de synger klubben frem med en varme og nærhed, der passer perfekt til den rolige, smukke by, de repræsenterer.
På jeres fodboldrejse til Como vil I som udgangspunkt blive indkvarteret i Milano, der ligger cirka 50 km væk. Turen mellem de to byer tager cirka tre kvarter med toget og en lille time i bil.
Milano er hovedstad i regionen Lombardiet og en af Europas største byer. Byen er især kendt for sin betydelige indflydelse inden for mode, finans, kunst og kultur. Det pulserende natteliv tiltrækker både lokale og besøgende fra hele verden.
Milano er en af verdens store modehovedstæder sammen med Paris, New York og London. Byen er hjemsted for adskillige modehuse og designere, og der afholdes to årlige modeuger, Milan Fashion Week, som tiltrækker designere, modeller og berømtheder fra hele verden.
Kunst og historie er også en stor del af Milanos historie – det er også her man finder Leonardo da Vincis Den Sidste Nadver og en gåtur rundt om den store Duomo du Milano, en af verdens største kirker, er bjergtagende og imponerende.
Områder som Navigli og Brera kan udforskes, hvis man er interesseret i trendy barer, klubber og restauranter.
Billetter til Como
I kraft af vores samarbejde med Como og deres officielle samarbejdspartnere har vi mulighed for at tilbyde billetter på den ene langside i den sektion, der hedder “Distinti Est”.
Hvis I ønsker det, kan vi også tilbyde VIP-billetter, der inkluderer mad og drikke og er placeret endnu mere centralt på tribunen.
Uanset hvilken billetter I ønsker, sørger vi for, at alle i jeres gruppe kommer til at sidde sammen på tribunen.
Groundhopping og andre kampe på rejsen
Ønsker I at se mere end én kamp på jeres rejse, så hjælper vi meget gerne med køb af billetter.
Det er naturligvis oplagt at besøge Milano-klubberne AC Milan og Inter, men der findes også en række klubber omkring Milano, som er værd at besøge.
Inden for et par timers transport finder man klubber som Atalanta, Cremonese, Verona, Bologna og Fiorentina – alle klubber som i denne sæson spiller i Serie A.
I Serie B finder man Monza, Venezia og Brescia, som begge også ligger indenfor en overskuelig afstand.
Man kan også tage turen til havnebyen Genoa, små to timer væk fra Milano, hvor man finder det unikke Stadio Luigi Ferrari, hvor traditionsklubberne Genoa og Sampdoria spiller.
Når man tager rundt i Norditalien, kan det anbefales at tage togene – her finder man mange afgange med hurtigtog, fra Milano Centrale, til de forskellige byer, allesammen til billige priser. Alle de nævnte klubber her, ligger allesammen indenfor ca. 2 timers togtur fra Milano.
En kæmpe anbefaling er også at besøge det historiske Arena Civiva der ligger i Parco Sempione midt i Milano. Arena Civica er et ældgammelt stadion, hvor både AC Milan, Inter Milan og det italienske landshold har spillet officielle kampe for mere end 100 år siden. Idag spiller kultklubben Brera FC, samt Inter Women på dette unikke stadion. Det er virkelig et stadion man gerne vil have på sit stadion-CV!
Håndplukkede hoteller
I Milano indlogeres vores rejsende på centralt beliggende hoteller med nem adgang til stadion, seværdigheder, byliv og offentlig transport.
Vi har selv besøgt alle hotellerne og kan stå inde for både kvalitet og placering. Vores mest populære valg af hotel er Hotel Windsor Milano, Starhotels Ritz og UNAHOTELS Century Milano, hvilket også er vores anbefaling herfra Groundhopping Tours.
Vi sørger altid for at vores rejsende bor på gode hoteller, i gode områder i de byer, I besøger.
Har du og dine medrejsende spørgsmål eller andre ønsker til opholdet, er I altid velkommen til at kontakte os.
Bemærk, at der kan forekomme perioder hvor vi må finde andre hoteller af tilsvarende kvalitet i området.
Transport
Transport er ikke inkluderet i prisen på vores fodboldrejser til Como. Vi vil hellere give jer muligheden for selv at kunne bestemme, hvor I vil rejse til og fra og på de tider som passer jer.
Vi har undersøgt transportmulighederne og kommer her med tips og gode råd fra henholdsvis Københavnsområdet og Aarhus/Billund.
Vi anbefaler, at I flyver til en af de tre lufthavne i Milano-området Malpensa, Bergamo eller Linate og har base i Milano, hvorfra I kan tage til Como og tilbage på kampdagen.
Fra København/Kastrup Lufthavn
- Fly (ca. 2 timer) – med SAS, Ryanair og andre selskaber. Husk at der er 3 lufthavne i Milano-området (Malpensa, Bergamo og Linate).
Fra Aarhus/Billund Lufthavn
- Fly (ca. 2 timer) – med Ryanair. Husk at der er 3 lufthavne i Milano-området (Malpensa, Bergamo og Linate).

