Bundesligabussen til Hannover og Wolfsburg
Bundesligabussen til Hannover og Wolfsburg
Rejseperiode: 06. - 08. marts 2026
Rejsen inkluderer
Aktiviteter som kan tilvælges
Booking
Fra 2.995 kr. per rejsende i delt dobbeltværelse
Fra 2.995 kr. per rejsende i delt dobbeltværelse
Er I en gruppe på over 4 personer eller har spørgsmål til rejsen?
Kontakt os på bestillinger@groundhoppingtours.dk eller +45 31 38 50 31
Én bus, flere kampe, masser af hygge og fodboldkultur!
OBS! Kun 8 pladser tilbage (opdateret 6. januar 2026)
Bundesligabussen 2026
I marts 2026 kører vi mod Tyskland med Bundesligabussen til Hannover og Wolfsburg. Vi skal bo i Hannover og til fodboldkamp i nabobyen Wolfsburg, klubben med alle danskerne, som får besøg af Hamburger SV på Volkswagen Arena. Og flasker programmet sig, skal vi også se Hannover 96 – Greuther Fürth på det legendariske Niedersachsenstadion.
Turen starter fredag morgen med afgang fra Aalborg i vores komfortable langtursbus med opsamling hele vejen ned gennem Jylland. Vi har god tid til at snakke fodbold, holde Bundesliga-banko og fortælle røverhistorier. Det er en rejse for fodboldfolk – unge som ældre, solo, par eller vennegrupper. I Bundesligabussen er fællesskabet altid en naturlig del af oplevelsen!
Turens højdepunkt bliver kampen i 1. Bundesliga, hvor vi potentielt skal se Eriksen, Mæhle, Lindstrøm, Skov Olsen, Wind og Daghim i aktion over for Yussuf Poulsen. Der er altid fulde huse i Wolfsburg, når Hamburger SV kommer på besøg, så der venter et brag af kamp i en fed kulisse!
En rejse med mange muligheder
Udover kampen i Wolfsburg håber vi, at vi også skal se Hannover 96 – Greuther Fürth i 2. Bundesliga. Hannover 96 er en traditionsklub, der kæmper for at vende tilbage til den bedste række. Den gamle storklub har ligget og kæmpet i toppen af 2. Bundesliga, siden de rykkede ned i 2019.
De har hjemme på Niedersachenstadion, der har plads til små 50.000 tilskuere og har lagt græs til hele tre slutrunder; VM i 1974 og 2006 samt EM 1988. Så det er et stadion med masser af historie og en fantastisk fankurve. I seneste sæson var tilskuergennemsnittet lige under 40.000, så det er et sted med god smæk på stemningen til hver eneste kamp. Og mon ikke der også bliver mulighed for en kamp i de lavere rækker, imens vi er afsted for dem, som bare ikke kan få fodbold nok?
Foruden turens omdrejningspunkt i form af fodboldkampene, vil der være oplæg om klubberne før kampene og en stor fællesmiddag, hvor vi skal hygge os på kryds og tværs over en dejlig schnitzel og et godt glas øl. Det sociale spiller en stor rolle på vores ture med Bundesligabussen, og vi elsker at se, hvordan nye venskaber opstår og gensynsglæden, når gamle rejsekammerater mødes igen.
Turen inkluderer:
- Transport tur/retur i moderne langtursbus – Mulighed for påstigning i Aalborg, Randers, Aarhus, Vejle og Rødekro
- 2 overnatninger på DORMERO Hotel Hannover
- Kampbillet til VfL Wolfsburg – Hamburger SV
- Erfarne danske guider med på hele turen
- Fuldt program fredag – søndag (valgfrit hvor meget man vil deltage i)
- Oplæg om de klubber, vi besøger
- Hygge, fodboldsnak og gode mennesker undervejs
- Rejsegarantifond
Tilkøb:
- Kampbillet til Hannover 96 – SpVgg Greuther Fürth (forvent DKK 300)
- Fællesmiddag
- Kamp i de lavere rækker
Tag med Bundesligabussen til Hannover og Wolfsburg
Hos Groundhopping Tours handler en fodboldrejse ikke bare om at få en billet til en kamp og en overnatning på et hotel. Vi brænder for at vise den tyske fodboldkultur frem – ikke kun de største klubber, men de steder hvor lokal stolthed, stadionstemning og fodboldfællesskab stadig lever i sin reneste form. Det er netop det, I kommer til at opleve på denne tur med Bundesligabussen!
Samtidig får I trygheden ved busrejse, fællesskabet i gruppen og friheden til at være lige så fodboldtosset, som du vil.
Hotellet på rejsen
Dormero Hotel Hannover
Vi skal bo på det gode Hotel Dormero i Hannover, der tilbyder moderne, komfortable værelser. Hotellet har desuden en bar, hvor vi kan komme hinanden lidt ved. Beliggenheden er ideel, tæt på byens centrum, restauranter og hvad man ellers kunne ønske sig.

Afgang fredag d. 06. marts
Hjemrejse søndag d. 8. marts
Rejseprogram
Hovedkampen på turen er VfL Wolfsburg – Hamburger SV. Vi forventer, at vi også skal se Hannover 96 – Greuther Fürth, men vi kender først det endelige program, når kampene er fastlagt. Det bliver de som regel 4-6 seks uger før.
Muligt Program for turen
Fredag d. 06. marts
Kl. 05.15 Mødetid på Aalborg Rutebilstation
Kl. 05.30 Afgang fra Aalborg Rutebilstation
Kl. 14.30 Ca. ankomst til Hannover
Kl. 16.00 Oplæg om Hannover 96
Kl. 18.30 Hannover 96 – Greuther Fürth
Lørdag d. 07. marts
Kl. 06.30-10 Morgenmadsbuffet
Kl. 10.00 Oplæg om Wolfsburg
Kl. 15.30 VfL Wolfsburg – Hamburger SV
Søndag d. 08. marts
Kl. 06.30-09.15 Morgenmadsbuffet
Kl. 09.30 Afrejse fra Hannover *
Kl. 22.30 Ankomst til Aalborg Rutebilstation
* Bliver én af kampene spillet søndag kører vi direkte hjem efter kampen. Senest mulige spilletidspunkt søndag er kl. 17:30.
Bussen har mulighed for at samle op følgende steder:
- Randers – kl. 06:15
Motorvejsafkørsel 40 Randers C – Pendlerparkeringsplads Viborgvej, 8920 Randers - Århus – Kl. 06:45
OIL! Tank & Go, Agerøvej 1A, 8381 Tilst - Vejle – Kl. 08:05
Vejle Station, Banegårdspladsen 3B, 7100 Vejle
Lyntog med afgang fra København inde kl. 07:53 - Rødekro – Kl. 09:15
Aabenraa N pendlerparkering, Egevej, 6230 Aabenraa
Ønsker I at blive samlet op et andet sted på ruten, så skriv til os. Så skal vi se på, om der er noget, vi kan gøre.
Vi har kun bus fra Jylland til denne kamp. Men I har mulighed for at koble jer på turen ved at stige på i Vejle eller selv at tage til Hannover og slutte jer til flokken på hotellet og deltage i programmet.
Skriv til bestillinger@groundhoppingtours.dk, hvis du vil høre mere om mulighederne.

