Fodbold i Ungarn
På fodboldrejser til Ungarn, kan man opleve store gamle traditionsklubber og fede fans! Især i hovedstaden Budapest er både Ferencvaros og Ujpest hele rejsen værd.
Ungarn er et historisk land, når det kommer til fodbold. Landet havde et af verdens bedste landshold tilbage i 30’erne, 50’erne og 60’erne. Det øst-europæiske land har deltaget i to VM-finaler, som de dog begge tabte. I 1938 tabte man 4-2 til Italien og i 1954 tabte man til Vesttyskland. I mange eksperter og fans øjne, er Ungarns landshold i 50’erne et af de bedste landshold nogensinde, som aldrig vandt et VM. De deltog ikke til en eneste slutrunde mellem 1986-2016, men de har dog deltaget i de to sidste EM, og en ny storhedstid er måske på vej.
Fodboldrejser til Ungarn
På klubscenen er det især Budapest klubberne, Ferencvaros, Honved, Ujpest og MTK der har domineret den bedste række gennem tiderne, men de er også blevet udfordret af provinsklubberne fra MOL Fehevar (tidligere Videoton), Gyori og Debrecen.
Vores fodboldrejser til Ungarn
Groundhopping i Ungarn
På vores Groundhopping rejser til Ungarn er vi som oftes afsted i 3-4 dage, og når at se 2-4 kampe i den bedste Ungarske række. Kampene ligger som oftest om aftenen, hvilket betyder at vi har rig mulighed for at nyde stemningen og atmosfæren i byerne i løbet af dagene. Især i Budapest er der barer og restauranter så langt øjet rækker, så der vil bestemt være plads og tid til lidt godt til ganen og maven.
Vores guider har besøgt Ungarn flere gange, og vil vise dig det bedste af det bedste, og udover at se diverse kulturinstitutioner i byen, vil der også være mulighed for at besøge de gamle historiske stadions, fodboldmuseer, krigsmuseer osv.
Fodboldklubber i resten af Ungarn
Fehérvár FC
Fehérvár er en klub stiftet tilbage i 1941, i provinsbyen Székesfehérvár. Mange kender måske Videoton som var klubbens tidligere navn, men grundet et sponsorat fra olie/gas firmaet MOL, hedder klubben i dag officielt MOL Fehérvár FC. Utroligt nok, har klubben skiftet officielt navn hele 19 gange! Klubben vandt den bedste Ungarske række senest i 2018, har i alt vundet ligaen 3 gange – alle i 2010’erne. De kom helt til finalen i Uefa Cup’en tilbage i 1985, hvor man dog tabte finalen til Real Madrid, og var senest i Europa League gruppespillet i 2018-2019 sæsonen. Klubben i blå og rød spiller deres hjemmekampe på Sóstói Stadium der har plads til ca. 15.000 tilskuere. Landets præsident Viktor Orbán er erklæret Fehérvár fan, hvilket betyder at VIP sektionen på stadion, typisk er fyldt med nogen af de vigtigste jakkesæts mennesker der er i Ungarn.
Gyori ETO FC
Gyori ETO kommer fra den nord-vest Ungarske by Gyor, som måske nok mest er kendt deres succesfulde håndboldhold. Klubben er mere end 100 år gammel, da den blev stiftet helt tilbage i 1904. Deres største resultat er nok deres semifinaleplads i Europa Cuppen tilbage i 1964-1965 sæsonen, hvor de også nød godt af det succesfulde Ungarske landshold. De har vundet den bedste ungarske række fire gange, senest tilbage i 2013. Deres hjemmekampe bliver spillet på ETO Park med plads til lidt over 15.000 tilskuere.
Puskás Akadémia FC
Puskás FC er en klub baseret på baggrund af et lidt interessant projekt. Klubben kommer fra den lillebitte by Felcsút, som er en by primært bygget af præsident Viktor Orbán. En slags rigmandsby lidt uden for Budapest, med kun et par tusinde indbyggere. Klubben blev stiftet i 2005, som en akademi klub for Fehérvár FC, og er naturligvis opkaldt efter den største spiller i Ungarns historie – Ferenc Puskás. De er endt i top-3 i ligaen de sidste 3 sæsoner, med to gange bronze og en enkelt sølvmedalje i 2021. Klubbens hjemmebane er det lidt specielle stadion, Pancho Arena som har en kapacitet på knap 4.000 tilskuere, og dermed kan hele byens befolkning faktisk være på stadion. Stadionet åbnede i 2014 og var, udover Puskás FC’s hjemmebane, også Fehérvár’s FC hjemmebane, da deres stadion var under konstruktion i 2015-2018.
Debrecen
Debrecen blev stiftet helt tilbage i 1902, og kommer fra Ungarns næststørste by af samme navn. Klubben levede en stille eksistens de første 100 år, og man skulle vente helt til 2005, for at finde klubbens første mesterskab. Så kom der hul på bylden, og klubben vandt efterfølgende 6 mesterskaber på 10 år. Udover at være altdominerende i Ungarn i 00’erne og start 10’erne, var Debrecen også den første ungarske klub til at nå gruppespillet i Champions League, tilbage i 2009-2010 sæsonen. De spiller deres hjemmekampe på det moderne Nagyerdei Stadium, hvor kapaciteten er 20.300 tilskuere. Stadionrekorden er, sjovt nok, til en landskamp mellem Ungarn og Danmark tilbage i 2014, som samtidig var den første kamp på det nye stadion.
Vores fodboldrejser til Ungarn inkluderer (som minimum) altid
Fly er ikke inkluderet
Vores fodboldrejser til Ungarn er altid uden fly. Med alle de forskellige flyselskaber og flyafgange, der flyver til og fra Ungarn, er det vores erfaring at det er bedst, at man selv booker. Det giver en større frihed til den enkelte, og på den måde bestemmer man også selv, om hvornår man ankommer og tager afsted igen, samt hvor man tager afsted fra og rejser hen efterfølgende.