Dortmund – et fodboldmekka!

I Nordrhein-Westfalen, hvor Dortmund ligger, er et af de områder i Europa, hvor der er flest klubber, man kan opleve. Både små og store!

Først og fremmest er der giganten Borussia Dortmund, men der er findes også mange andre muligheder – her er en guide til alt det, I kan opleve i Dortmund-området.

dortmund

Groundhopping I Dortmund

Nordrhein-Westfalen er spækket med store og små fodboldklubber, man kan besøge, når man er på en fodboldrejse til Dortmund. Befolkningstætheden er høj her i området, og der er dermed ikke mange kilometer mellem de mange byer og klubber. Det gør det til et genialt område, hvis man vil se flere kampe på én weekend, uden at bruge for meget tid og penge på transport.

blank

De “store” klubber

Indenfor bare bare én times (!) kørsel fra Dortmund finder man følgende store klubber:

  • VfL Bochum, Ruhrstadion – 22 km.
  • Schalke 04, Veltins-Arena – 35 km.
  • Fortuna Düsseldorf, Merkur Spiel-Arena – 71 km.
  • Bayer Leverkusen, BayArena – 92 km.
  • 1. FC Köln, RheinEnergieStadion – 93 km.
  • Borussia Mönchengladbach, Borussia-Park – 96 km.

Fælles for alle seks klubber er, at de har haft mange sæsoner i Tyskland‘s to bedste rækker, 1. Bundesliga og 2. Bundesliga. Der findes ikke mange områder i Europa med så mange store klubber, inden for så kort en afstand. Alle klubber byder på store stadions, stemningsfyldte tribuner og ægte tysk fodboldkultur.

blank

De “små” klubber

Der er selvfølgelig også en række mindre klubber, der er et besøg værd. Her kommer man ofte lidt tættere på klubben, menneskerne og fansene, og det er ofte lidt nemmere at skaffe billet hertil, end det er hos de store klubber. Det gør dog bestemt ikke oplevelsen mindre – vores erfaring er, at man nemt kan få store fodboldoplevelser på de små og gamle fodboldstadions.

Følgende klubber kan besøges indenfor to timers kørsel fra Dortmund:

  • Borussia Dortmund II, Stadion Rote Erde – 0 km. – Det er Dortmunds gamle hjemmebane, hvor også kvindeholdet af og til spiller kampe.
  • Türkspor Dortmund, Mendeplatz – 5 km.
  • Rot-Weiss Essen, Stadion Essen – 36 km.
  • Wuppertaler SV, Stadion am Zoo – 52 km.
  • Preußen Münster, Preußenstadion – 72 km.
  • Viktoria Köln, Sportpark Höhenberg – 93 km.
  • SC Verl, Sportclub Arena – 97 km.
  • Arminia Bielefeld, Bielefelder Alm – 116 km.
  • VfL Osnabrück, Stadion am der Bremer Brücke – 124 km.

blank

Hvis ikke man vil bruge tid på transport, så læg mærke til Stadion Rote Erde. Det er her Borussia Dortmunds andethold, Dortmund II, spiller deres hjemmebanekampe. Stadionet ligger lige bag det enorme Westfalenstadion, og man kan dermed se fodbold, mens man kigger på det legendariske Westfalenstadion, der er nabo. Læg mærke til billedet herunder, hvor man kan se den ene tribune på Stadion Rote Erde, samt et lille hjørne af banen – lige bag ved Westfalenstadion!

Når I booker en fodboldrejse til Dortmund vil I, så snart kampene er blevet fastlagt, modtage tilbud på de kampe, man kan se, udover hovedkampen på Westfalenstadion. Hvis man er heldig, er det muligt se helt op til 3-4 kampe på en weekend.

blank

Ishockey

Dortmund og omegn har dog også mere end fodbold at byde på. Hvis man besøger Dortmund mellem september og marts, vil det ofte også være muligt at se ishockey – en sportsgren, de går meget op i i Tyskland!

Det lokale hold, Eisadler Dortmund, der spiller i Regionalliga West, har hjemme lige om hjørnet fra Westfalenstadion blot 200 meter derfra. Og vil man se ishockey på øverste niveau er det nemt at køre til Düsseldorf i bil eller tog og se Düsseldorfer EG, der spiller i den bedste tyske række. På deres hjemmebane, PSD BANK DOME, er der plads til mere end 13.000 tilskuere, så der er godt gang i hallen, når de lokale helte løber på isen.