Fodbold i Berlin

Berlin, den tyske hovedstad, er en by mange danskere elsker at besøge – og med god grund. Multi-Kulti er et tysk udtryk for at illustrere byens mangfoldighed og mange facetter. Berlin er fyldt til bristepunktet med lækre restauranter til fornuftige penge, spraglede barer og tjekkede natklubber. Der er et hav af små Kneiper, et rigt udendørsliv, og ikke mindst billige Bier vom Fass. Alt hvad man søger efter, når der er fodboldrejser til Berlin på menuen.

Mange af os har allerede vadet Berlin tynd. Man har set Berlin muren, Check Point Charlie, Brandenburger Tor og vi kunne blive ved med at liste en perlerække af turistattraktioner op. Men mange kender ikke Berlin som en fodboldby i Tyskland, mens man bedre kender traditionsklubberne Borussia Dortmund, Hamburger SV eller kultklubben St. Pauli. Det skyldes dels, at byens to største klubber ikke har haft succes de seneste mange år og dels at ingen af klubberne har store stjerner rendende rundt på banen. Derfor er der heller ikke mange, der tænker på fodboldrejser til Berlin, når de skal ud i verden for at se fodbold.

Vores fodboldrejser til Berlin

  • Hertha BSC – Hansa Rostock

    Fredag 12. – søndag 14. april

  • Fodboldrejser til det kulte Berlin

    Fodboldkultur i Berlin er meget mere end Hertha BSC og Union Berlin. Vi skræddersyer din weekend, hvor du kommer til at lære Regionalliga Nordost, som er Tysklands 4. bedste række, lidt bedre at kende. Det bliver sehr schön mit bier vom fass.

  • Fodboldrejser til Berlin

    Oplev Berlin og det historiske Olympiastadion på egen hånd, men hvor vi sørger for ophold, forslag til weekendprogram og billetter til kampen(e). Vi har skåret lidt i den normale rejsepakke, for at levere en super oplevelse til en rigtig stærk pris.

Fodboldkultur i Berlin

Tag dog ikke fejl, Berlin har en vanvittig fed fodboldkultur, der ikke er overturistet endnu, som man ser så mange andre steder. Og samtidig har det moderne fodboldindtog ikke rigtigt ramt Berlin endnu. Her oplever du ingen moderne stadions, men i stedet de klassiske tyske stadions samt den historiske perle i Olympiastadion.

Fodboldrejser til Berlin – en groundhopping favorit

Berlin er ganske enkelt af vores favorit Groundhopping byer. Berlin har simpelthen de optimale rammer for groundhopping, da du altid er sikret masser af fodbold inden for S-bahn nettet. Her oplever man old school stadions og masser af forskelligartede fodboldklubber, og en rig fodboldkultur med masser af tilskuere. Noget som danner rammerne for den perfekte fodboldweekend.

Fodboldklubber og Stadions Berlin

Du har flagskibet Hertha Berlin i Vest, og kultklubben Union Berlin i øst. Derudover har du masser af Berlinklubber i Regionalligaen, som altid spiller fredag og søndag. Med andre ord venter der fede oplevelser, når du besøger klubberne helt ned i Regionalligaen. Klubberne som BFC Dynamo, Babelsberg, Berliner AK 07 osv. spiller ikke på små græsplæner med en snor omkring. De spiller på rigtige old school tyske stadions med masser af ståpladser, kolde fadøl til fornuftige priser og velsmagende curry wurst.

Berlinerne værner som så mange andre tyskere, om den tyske fodboldkultur. Derfor er disse opgør i Tysklands 4. bedste række, oftest ret velbesøgt med mere end 1000 personer på lægterne. Det er altså lidt af en tidslomme du oplever, når du besøger disse stadions, hvor man mærker virkelig kærligheden til den tyske fodboldkultur. Hvis du vil opleve Regionalliga Ost, så kan læse meget mere om vores ture til netop den liga lige her.

Olympiastadion

Olympiastadion i Berlin, er et stadion som simpelthen er et must-see. Derfor står den også ret højt, på de fleste Groundhoppers to-do liste. Det åbnede til OL i 1936 og står stadig, som det gjorde i 1936. Der er bygget tag på stadion og de hårde betonbænke er byttet ud med moderne stole. Men udover disse moderniseringer, står alt som det gjorde i 1936. Man valgte sågar op til VM 2006 i Tyskland, at nedtage hver en sten på Olympia Stadion og pudse dem, i stedet for at erstatte dem med nye. Dette arbejde tog hele 4 år, men man gjorde det for at bevare historien.

Hele området omkring stadion er et sandt museum, hvor du sagtens kan få et par timer til at gå og få en masse historie, imens du får et par Bier vom Fass inden kampen. Det er et af de stadions i Europa med mest historie, samtidig med at det også er et af Europas 15. største stadions, med en kapacitet på 74.475 tilskuere.
Hvis du samtidig besøger stadion til Hertha’s kampe mod enten Dortmund, Bayern eller sågar Union Berlin, er der nærmest altid udsolgt og det skaber nogle fantastiske rammer.

Hertha Berlin

Hertha Berlin bliver også kald Den Gamle Dame, og er den suverænt største klub i Berlin.
Klubben blev grundlagt i 1892 af 4 gutter, og opkaldte den efter skibet Hertha, som sejlede på floden Havel. Skibet havde en blå og hvid skorsten, og heraf kom klubbens farver. Den har en kæmpe fanskare, på trods af ikke at have vundet noget som helst i mange mange år. Sidst klubben blev Tyske mestre var i 1931, så det må siges at være de færreste på stadion som har oplevet dette.

Hertha Berlin har hjemmebane på det historiske Olympiastadion, hvor de rykkede ind i 1963. Det mærkes på området omkring stadion, at Hertha har haft hjemme her længe. Der er masser af Hertha bier-gardens, barer osv. Alt hvad man skal bruge, for at få den perfekte opvarmning til en stor Bundesliga oplevelse.

Ostkurven er der hvor de mest hardcore fans holder til. Og som også altid er klar til at give klubben den vokale og visuelle støtte. På trods af mange år, hvor resultaterne ikke har været med klubben, så har Hertha i 19/20 sæsonen haft +49.000 tilskuere i snit til klubbens hjemmekampe.

Fodboldrejse Berlin: Hertha Berlin Tifo Olympia Stadion

Union Berlin

Union Berlin er klubben fra det gamle Østtyskland og ligger i bydelen Köpenick. Klubben spiller hjemme på det lille ‘Stadion An der Alten Försterei’, der direkte oversat betyder Stadionet ved det gamle skovbrug’. Det er et lille stadion i tyske forhold, med tanke på at klubben nu spiller i Bundesligaen, hvor storhold som Bayern München, Borussia Dortmund og Schalke 04 kommer forbi. Med 3 ståtribuner og en siddetribune, rammer kapaciteten lidt over 20.000.

I 2008 renoverede 2400 fans stadion på 11 måneder, så de kunne få licens til at spille i de professionelle rækker og slap for tvangsnedrykning. I 2012 var klubben i store økonomiske problemer og 5.500 fans købte folkeaktier i klubben til en pris på 500 euro stykket, og reddede derved klubbens eksistens. Disse to ting siger meget om forholdet imellem klubben og dens fans – det er altså én stor Union familie, hvilket uden tvivl kan mærkes på tribunerne.

Union Berlin er med andre ord noget helt specielt, og også derfor så mange Groundhopper og fodboldelskere, der ynder at besøge denne klub.

Fodboldrejser til Berlin: Union Berlin

BFC Dynamo Berlin

BFC Dynamo Berlin den tidligere storklub fra Østtyskland. Klubben er fra det gamle DDR var en af de største Øst Tyske klubber. Selvom klubben blev grundlagt så sent som i 1966, har den formået at vinde 10 Østtyske mesterskaber. Op gennem 1970´erne og 1980´enere nåede de til Kvartfinalen i Uefa Cuppen, og en semifinale i Cup Winners Cup.

Klubben har sit eget stadion i Sportforum Hohenschönhausen, som er et stort sportskompleks i det nord-østlige Berlin. Området blev bygget fra 1954 og frem, og er siden da blevet renoveret og udvidet flere gange. Selve fodboldstadionet kan huse knap 13.000 tilskuere.

Fodboldrejser Berlin: BFC Dynamo Berlin

Babelsberg 03

Tager du S-Bahn så langt du kan vestpå, ender du i Postdam. Postdam ligger uden for Berlin og er faktisk en by for sig selv, men for mange betegnes det stadig som Berlin.

Postdam er den tyske filmindustris centrum, men i Potsdam finder du også fodboldklubben Babelsberg 03. Klubben somer grundlagt i 1903 og fansene hører til på venstrefløjen og er meget politisk engageret.
Det mærkes også på tribunerne, hvor du ofte oplever regnbueflag og mange fans med St. Pauli merchandise på.

Klubbens hjemmebane er det hyggelige Karl-Liebknect-Stadion som er opkaldt efter Tysklands mest kendte Socialistiske politiker, og han var også medstifter af Tysklands kommunistparti i 1919.

En dag på Karl-Liebknect-Stadion er en virkelig speciel oplevelse, selvom spillet på banen oftest ikke er prangende for tiden.

Vores fodboldrejser til Berlin inkluderer (som minimum) altid

  • Billet til én eller flere kampe i Berlin.

  • Overnatninger på 3-4 stjernede hoteller

  • Morgenbuffet på hotel

  • Groundhoppingtours guide på hele turen (kun på grupperejser)

Fly er ikke inkluderet

Vores fodboldrejser til Berlin er altid uden fly. Med alle de forskellige flyselskaber og flyafgange, der flyver til og fra Berlin, er det vores erfaring at det er bedst, at man selv booker. Det giver en større frihed til den enkelte, og på den måde bestemmer man også selv, om hvornår man ankommer og tager afsted igen, samt hvor man tager afsted fra og rejser hen efterfølgende.