Fodbold i Beograd

På fodboldrejser til Beograd får man et unikt indblik i serbisk fodboldkultur, som har været så meget igennem.

Beograd kaldes også Balkans hovedstad. En imponerende by, som har gennemgået en vanvittig udvikling igennem de seneste 2 årtier. Går du i dag en tur ned igennem hovedstrøget Knez Mihailova, oplever du det moderne Beograd og sidegaderne er fyldte med lækre cafeer og barer. Men hele Beograd er heldigvis ikke begyndt at ligne alle de andre strøg rundt om i Europa. Slår du et smut ned i det gamle Boheme kvarter Skadarlija, oplever du gamle brostens belagte gader, med traditionelle serbiske restauranter, små lokale barer og den ægte Balkan-stemning. Hele historien på Balkan er værd at høre om, der sammen med Bosnien-Herzegovina var en del af det gamle Joguslavien.

Derfor plejer vi også at have en guidet byvandring en formiddag, for at få hele historien med, om de historiske bygninger fra krigen og serbernes syn på det hele. Beograd er en inspirerende hovedstad på alle måder, og det serbiske folk er virkelig gæstfrie overfor turister, som kommer for at opleve deres by og høre deres fortælling. Derfor er fodboldrejser til Beograd, også meget mere end “bare” fodbold.

Vores fodboldrejser til Beograd

  • Partizan Beograd – Røde Stjerne

    2024-2025

    Oplev The Eternal Derby, på det stemningsfyldte Partizan Stadium. Partizan Beograd og Røde Stjerne har en historie, som de færreste andre klubber kan matche, og hadet mellem disse klubber vil ingen ende tage. Et af de vildeste derbies i Europa.

Fodboldhovedstaden

Beograd er samtidig også Serbiens hovedstad hvad angår fodbolden. Du har de to mastodonter i Serbisk fodbold; FK Partzan Beograd og Røde Stjerne. Men udover disse to klubber, har du en masser af andre klubber med fantastiske old-school balkan stadions. Du har bl.a. Zenum, OFK Beograd og FK Obilic i Beograd området. Udover disse klubber med de traditionsrige balkan-stadions, finder du også klubben FK Vozdovac, som nok har et er verdens mest specielle stadions. Stadionet er placeret oven på et indkøbscenter og for at komme ind, skal du ned i parkeringskælderen og op med elevatoren til taget. Det er meget, meget mystisk og samtidig unikt.

Når vi er på Groundhopping i Serbien, er vi ikke blege for at rejse lidt rundt i landet. Da vi i februar 2020 var på fodboldrejse til Beograd, havde vi roadtrip til Novi Sad den ene dag, for at se bold i den næstbedste række på Karađorđe Stadium, som er Serbiens tredje største stadion. I Serbien lever og ånder de for deres klubber. En klub i Serbien er oftest meget mere end bare et fodboldhold, derfor oplever man også meget fanatiske fans til basketball, håndbold og sågar vandpolo. Så måske vi også ender til Basketball en dag dernede, hvis vi ikke kan finde en fodboldkamp.

The Eternal Derby

Vi har altid rejser til The Eternal Derby mellem FK Partizan Beograd og Røde Stjerne. Dette derby er ikke rigtig kendt for spillet på banen, som sjældent er opsigtvækkende. Til gengæld er det berygtet for tribunerne, som er i verdensklasse, med massevis af pyroteknik, der er smuglet ind gennem indgangene. Rådhuspladsen i København nytårsaften, kan ikke imponere en, når du først har oplevet dette. Klubbernes stadion ligger i fugleflugt kun 200 meter fra hinanden og er et af de tætteste lokalopgør i Europa, hvilket er med til at øge intensiteten yderligere på derbydage! Tag med til Serbien og Beograd, hvor du går op i historie, fodboldkultur og fankultur. Hvis du gerne vil se god fodbold, så er det ikke Serbien du skal tage med til.

OBS! Aldersgrænsen for deltagelse på disse ture er 25 år.

Fodboldklubber i Beograd

Røde Stjerne

Røde Stjerne eller Crvena Zvezda som klubben hedder på Serbisk, er en kæmpe klub. Klubben blev grundlagt i 1945 som efterfølger af klubben FK Jugoslavija.
Hvad mange glemmer, er at klubben var en af de helt store europæiske klubber tilbage i 90’erne, hvor klubben vandt Champions League i 90/91, efter en sejr over Marseille i Bari. Klubben har været dominerende i Jugoslavien og senere i Serbisk fodbold. Det er her blevet til mere end 30 mesterskaber og mere end 24 pokaltitler. Så når vi besøger museet på stadion er der mange pokaler at kigge på. Deres stadion, Rajko Mitic, er klubbens hjemmebane og har været det siden klubben blev grundlagt. Det er samtidigt Serbiens største stadion med plads til hele 55.000 tilskuere. Her er snak om et ægte ovalt Balkan stadion med løbebane. Den ene sidde er højere end den anden og er du på den høje langside, har du en fantastisk udsigt udover byen.
Rajko Mitic stadion er også kendt for sin berygtede spillertunnel. Spillerne klæder om i nogle barakker ude bag stadion, og for at komme ind på stadion skal de igennem en 100 meter underjordisk tunnel. Lige inden de træder op på banen, passere de direkte igennem de mest hardcore fans fra Røde stjerne – nemlig Delije. Det eneste der adskiller fans og spillere, er nogle stållåger, hvilket betyder at det regner ind med ukvemsord, spytklatter osv., når modstanderne går forbi. Især når Partizan er på besøg til The Ethernal Derby.

Røde Stjerne

Røde stjerne eller Crvena zvezda som klubben hedder på Serbisk, er en kæmpe klub. Klubben blev grundlagt i 1945 som efterfølger af klubben FK Jugoslavija.
Hvad mange glemmer, er at klubben var en af de helt store europæiske klubber 90’erne, hvor klubben vandt Champions League i 90/91, efter en sejr over Marseille i Bari. Klubben har været dominerende i Jugoslavien og senere i Serbisk fodbold. Det er her blevet til samlet 30 mesterskaber og 24 pokaltitler. Så når vi besøger museet på stadion er der lidt pokaler at kigge på. Stadion Rajko Mitic er klubbens hjemmebane og har været det siden klubben blev grundlagt. Det er samtidigt Serbiens største stadion med plads til hele 55.000 tilskuere. Her er snak om et ægte ovalt Balkan stadion med løbebane. Den ene sidde er højere end den anden og er du på den høje langside, har du en fantastisk udsigt udover byen.
Rajko Mitic stadium er også kendt for sin berygtede spillertunnel. Spillerne klæder om i nogle barakker ude bag stadion, og for at komme ind på stadion skal de igennem en 100 meter underjordisk tunnel. Lige inden de træder op på banen, passere de direkte igennem de mest hardcore fans fra Røde stjerne – nemlig Delije. Der er kun nogle stål låger til, alt holde fans og spillere adskilt og det betyder at det regner ind med ukvemsord, spytklatter osv. Når rivalerne for Partizan kigger forbi til The Ethernal Derby

FK Partizan Beograd

FK Partizan Beograd er som sine rivaler Røde Stjerne også grundlagt i 1945. Klubben har ikke nogen europæiske titler, men et imponerende antal lokale pokaler; mere end 27 mesterskaber og 16 pokaltitler er det blevet til igennem tiden. Partizan stadium ligger 45 min gang fra centrum og kun 200 meter fra Stadion Rajko Mitic. Stadion åbnede i 1951 og er sidenhen blevet renoveret en del gange. Det betyder bestemt ikke at det er blevet til et moderne stadion. Nej, vi har at gøre med et ægte old-school Balkan stadion, med gamle slidte tribuner, toiletter som aldrig har set en toiletbørste, boder der er ved at falde sammen og nogle få loger, som bestemt ikke er pragende. Men på trods af dette så når du besøger Partizan stadion kan du dufte sjælen, stoltheden og kærligheden fra tribunerne. Tag ikke fejl, dette er stadion det emmer af storhed og historie og ren fodboldromantik. Når lokalrivalerne fra Røde Stjerne kommer forbi, er Partizan Stadion altid fyldt til bristepunktet og grundet stadions størrelse er den en vanvittig intens oplevelse, hvor langsiderne ikke er for børn. Selvom de mest hardcore fans står bag målet, så er man ikke i tvivl om at folkene på langsiden mener det. Her er ikke mange folk i jakkesæt og på fribilletter. Det er folk med en kæmpe kærlighed til klubben, der befinder sig her.

FK Partizan Beograd

FK Partizan Beograd er som sine rivaler Røde Stjerne også grundlagt i 1945. Klubben har ikke nogen europæisk titel, men et imponerende antal lokale pokaler; mere end 27 mesterskaber og 16 pokaltitler er det blevet til igennem tiden. Partizan stadium ligger 45 min gang fra centrum og kun 200 meter fra Stadion Rajko Mitic. Stadion åbnede i 1951 og er sidenhen blevet renoveret en del gange. Det betyder bestemt ikke at det er blevet til et moderne stadion. Nej, vi har at gøre med et ægte old-school Balkan stadion, med gamle slidte tribuner, toiletter som aldrig har set en toiletbørste, boder der er ved at falde sammen og nogle få loger, som bestemt ikke er pragende. Men på trods af dette så når du besøger Partizan stadion kan du dufte sjælen, stoltheden og kærligheden fra tribunerne. Tag ikke fejl, dette er stadion det emmer af storhed og historie og ren fodboldromantik. Når lokalrivalerne fra Røde Stjerne kommer forbi, er Partizan Stadion altid fyldt til bristepunktet og grundet stadions størrelse er den en vanvittig intens oplevelse, hvor langsiderne ikke er for børn. Selvom de mest hardcore fans står bag målet, så er man ikke i tvivl om at folkene på langsiden mener det. Her er ikke mange folk i jakkesæt og på fribilletter. Det er folk med en kæmpe kærlighed til klubben, der befinder sig her.

Vores fodboldrejser til Beograd inkluderer (som minimum) altid

  • Billet til én eller flere kampe i Beograd.

  • Overnatninger på 3-4 stjernede hoteller

  • Morgenbuffet på hotel (tilkøb)

  • Groundhoppingtours guide på hele turen (kun på grupperejser)

Fly er ikke inkluderet

Vores fodboldrejser til Beograd er altid uden fly. Med alle de forskellige flyselskaber og flyafgange, der flyver til og fra Beograd, er det vores erfaring at det er bedst, at man selv booker. Det giver en større frihed til den enkelte, og på den måde bestemmer man også selv, om hvornår man ankommer og tager afsted igen, samt hvor man tager afsted fra og rejser hen efterfølgende.