Derby-dage, der mangler i din kalender

Der er 533 kilometers og fem en halv times kørsel mellem Bodø og Tromsø. Men når ”Slaget om Nordnorge” mellem FK Bodø/Glimt og Tromsø Idrettslag udkæmpes lørdag d. 9. august, er der tale om et ægte derby. Bare spørg deroppe, hvis du nu skulle bestemme dig for at bytte endnu en dansk sommerweekend med risiko for døds–regn ud med det noget mere afdæmpede arktiske klima.

Nogle lever i den vildfarelse, at et rigtigt derby er et lokalopgør. Jeg, og heldigvis også andre, bruger derimod betegnelsen om en mærkedag i kampkalenderen, der kan være, men ikke nødvendigvis er, af lokal karakter.

De to trosretninger har udspring i hver deres skabelsesberetning. Stammer ordet fra det store hestevæddeløb, som Jarlen af Derby indstiftede i 1780? Eller derimod fra en årlig, middelalderlig boldkamp, eller rettere massakre, i Derby, som alle lokale måtte tage del i? Den nuværende Jarl af Derby bød endda for nylig ind med en helt tredje, rugby-relateret forklaring til BBC, som han siger er blevet overleveret i familien gennem generationer: ”På vores Knowsley Estate [en familiegrund i det nordvestlige England] havde du St. Helens længst mod syd og Wigan mod nord. Hver påske spillede de en kamp mod hinanden, som blev kaldt the local derby.”

Man skulle mene, at Jarlen ved, hvad han taler om. Men hans beretning understreger netop min pointe. For hvis det er indlejret i ordet derby, at der er tale om noget lokalt, hvorfor så overhovedet tilsætte ordet local? Det ville i givet fald være en pleonasme. Eller med et lidt mindre fornemt ord, som ikke lyder som en vorte mellem ballerne: dobbeltkonfekt. Som hvis nogen giver dig en gave og understreger, at den skam er gratis.

Godt. Så fik vi det på plads. Og dermed kan jeg præsentere denne klummes egentlige formål: at udpege oversete derbyer på det europæiske (og så vidt muligt Groundhopping Tours’) kampprogram, som du burde overveje at tage til. Også selv om det – som i mit tilfælde – aldrig rigtigt bliver til noget, fordi tilværelsen igen og igen kommer i vejen, som oftest i skikkelse af magelighed eller uforudsete udgifter til bilen.

Lørdag 23. august i Gdańsk, Polen: Lechia Gdańsk – Arka Gdynia

”De Tre Byers Derby” tager sit navn efter Trójmiasto-området med byerne Gdańsk, Sopot og Gdynia. Det betyder altså ikke, at vi har at gøre med en rivalisering mellem tre jævnbyrdige deltagere, som i for eksempel Athen eller Istanbul. Sopot er i denne sammenhæng irrelevant og mest af alt en beskeden, om end temmelig luksuriøs, spa-buffer mellem Gdynia og Gdańsk. Selv om Gdańsk er dobbelt så stor som Gdynia, og selv om Lechia og Arka deler hele regionen i to med et væld af allierede i henholdsvis bakkerne mod syd og langs strandene i nord, har de i virkeligheden meget mere tilfælles, end de ikke har tilfælles. De er begge havnebyer af den slags, der ikke bare er hjemsted for fabrikker men også krydstogtsskibe, med en høj gennemsnitsindkomst og livskvalitet. Og dermed afliver de en anden af de derby-myter, jeg er stødt på: at man skal være fundamentalt forskellige for virkeligt at hade hinanden.

Lørdag 18. oktober i Budapest, Ungarn: Ferencváros – Újpest

Reaktionære fodboldromantikere som undertegnede kan ind i mellem fortabe os i forestillingen om, at derbyer er eller i hvert fald burde være evige og (pleonasme-alarm!) uforanderlige konstellationer mellem fasttømrede enheder og anskuelser i uforstyrret dualisme. Vi betragter således opstandelsen omkring de senere års udgaver af Liverpool – Manchester City med overbærende skepsis, for det er jo ikke et rigtigt derby. Indtil det pludselig er.

For selv om det sker med tektonisk sløvhed, opstår og forandrer rivaliseringer sig selvfølgelig konstant. Og det er det største derby i Ungarn et godt eksempel på. Dét plejede nemlig at være Örökrangadó mellem Ferencváros og MTK Budapest. Navnet blev faktisk fundet i en læserkonkurrence, udskrevet af en lokal sportsavis, der ønskede en ungarsk betegnelse for det allerede i 1933 åbenbart fortærskede engelske derby (måske for at slippe for diskussioner om, hvad det egentlig betød).

Blot et par årtier senere var denne kamp imidlertid fortrængt som den største klubkamp i Ungarn af Ferencváros – Újpest. Det skyldtes både, at MTK, som havde mange jøder ansat, blev tvangsopløst 1940-1945, og at Újpest i samme periode havde forvandlet sig til en fast titelkandidat og dermed trussel imod Ferencváros. Det blev for alvor slemt i løbet af 1950’erne, da Újpest, engang et sparsomt befolket landbrugsdistrikt nord for Budapest, blev indlemmet i hovedstaden og klubben efterfølgende blev tilknyttet af indenrigsministeriet. Der er stadig Ferencváros-tilhængere, der betragter dem som sovjetiske lakajer. Og når man selv stammer fra det urbane 9. distrikt, engang kendt som Franzstadt og hjemsted for mange tyskere, er det ikke ment som en ros.

Søndag 26. oktober i Braunschweig, Tyskland: Eintracht Braunschweig – Hannover 96

I efteråret 1997 zappede jeg hvileløst rundt på mine forældres parabolboks, mens jeg ventede på, at tørretumbleren blev færdig med mit vasketøj, som på dette tidspunkt, et halvt år efter at jeg var flyttet hjemmefra i ren eufori, udgjorde mit stærkeste bånd til barndomshjemmet. Da jeg nåede til Norddeutscher Rundfunk, spærrede jeg øjnene op: To hold, jeg ikke umiddelbart kunne identificere ud fra farverne, var på vej på banen til en modtagelse bestående af så mange romerlys, at jeg heller ikke kunne identificere stadion. Det viste sig at være Niedersachsen Stadion i Hannover og et møde i Regionalliga Nord – dengang den tredjebedste tyske række – mellem Hannover 96 og Eintracht Braunschweig. Der var knap 30.000 tilskuere, heraf en tredjedel i gæstekurven. Jeg blev hængende og så et rigtigt derby, med gentagne, tilskuerrelaterede kampafbrydelser, hysteriske spillerjubelscener langt uden for banen og få mål. Det endte 1-1.

Siden har jeg ikke været i tvivl om, at vi her har at gøre med en af Tysklands største rivaliseringer. Og hvis du skulle være i tvivl, så læs Philipp Winklers ”Kampdag” fra 2016. Winkler er fra Hannovers fanmiljø og vandt med denne fiktive, men absolut overbevisende debutroman om hadet mellem tilhængerscenerne i de to Niedersachsen-byer den tyske debutantpris. Den blev i øvrigt også shortlisted til årets bog i Tyskland og er siden blevet oversat til dansk.

Den relativt korte afstand, 55 kilometer, mellem de to byer er medvirkende til rivaliseringen, men det stikker meget dybere. I 1140 valgte Sachsens hersker Heinrich der Löwe Braunschweig som sin residens. Det forstod man ikke meget af i Hannover. Nogle århundreder senere blev Hannover så hjemsted for de regionale magthavere, hvilket fik Braunschweig til at indgå en alliance med selveste Frankrig i kampen mod naboerne. Og siden har det været én lang fortælling om indbyrdes chikane og mistro. I 1963 udløste det store protester i Hannover, da det tyske fodboldforbund besluttede at lade Eintracht Braunschweig indtræde i den nystiftede Bundesliga på bekostning af Hannover 96. Hannover havde ellers det største stadion, det største tilskuersnit, den bedste rangering af de to i det samlede ligaregnskab siden krigen og var finansielt bedst stillet. Men én ting manglede de i forhold til Eintracht: en bedre slutplacering i Oberligaen 1962-1963, som lige præcis i dette tilfælde blev afgørende.

Den dag i dag omtaler de to klubbers fans aldrig hinandens byer eller klubber ved deres rette navn. Braunschweig kaldes Messeparkplatz Ost, da hannoveranerne ikke betragter byen som andet end en parkeringsplads for de gæster, der besøger Hannovers berømte handelsmesse. I Braunschweig kalder man til gengæld Hannover for Peine-West og degraderer dermed Niedersachsens hovedstad til en bydel i lille Peine, der ligger i skudlinjen præcis midtvejs mellem de to duellanter. Selve klubben 96 kaldes 95+1. Så undgår man nemlig at ytre denne utilgivelige ed.

Det er en kamp, der står højt på min ønskeliste, men på det seneste har sikkerhedsforanstaltningerne omkring den været så voldsomme, at de to tilhængerscener for første gang i historien er enige om noget: De udebliver i protest fra udekampene, og dermed har Niedersachsen-derbyet mistet meget af sin appel.

Forhåbentlig ser det anderledes ud til oktober, når de mødes for første gang i sæsonen, og ellers krydser vi fingre for en fed kulisse til marts, hvor Groundhopping Tours kan hjælpe med tur og adgang til det andet møde i Hannover.

Los geht’s!